Nye afgørelser om benchmarking og effektiviseringskrav til elnetvirksomheder

Forsyningstilsynet har netop offentliggjort resultaterne af og metoderne til den økonomiske benchmarking og målingen af leveringskvaliteten blandt elnetvirksomhederne, som blev afgjort i slutningen af december 2021. De udmeldte krav bliver fratrukket i indtægtsrammerne for 2022.

Om metoden for benchmarking i seneste afgørelse

Forsyningstilsynet har i afgørelsen om benchmarking anvendt samme grundlæggende metoder, som er anvendt ved benchmarkingafgørelserne de seneste tre år. Det betyder, at netvirksomhederne stadig bliver sammenlignet på de bogførte totalomkostninger og målt på, hvor meget netvirksomhederne leverer af tre udvalgte ydelser. Disse ydelser er igen i år:

1. Antallet af aftagenumre, som opfanger hvor mange kunder der serviceres i netområdet.
2. Den totale leverede mængde elektricitet kunderne har modtaget.
3. Det såkaldte norm-grid, der er elnettets samlede størrelse målt i antal transformere og stationer, længden af ledninger og kabler m.m.
   

Metoden til at benchmarke økonomisk effektivitet indeholder ingen større konceptuelle ændringer i forhold til, hvordan effektiviteten beregnes, men ligesom ved forrige benchmarkingafgørelse har tilsynet foretaget nogle små modeltekniske finjusteringer.

Forsyningstilsynet har dog angivet en nærmere konkretisering af, hvilke kriterier tilsynet anvender til at vurdere, om en omkostning kan godkendes som værende upåvirkelig og dermed udgår af det grundlag, som anvendes ved udmåling af effektiviseringskravet. Desuden har tilsynet også uddybet, hvordan udvalgte ansøgninger om særlige omkostninger bliver sagsbehandlet af tilsynet.

Derudover vil omkostninger og afbrudshændelser, som relaterer sig til enten fleksibilitetsydelser eller forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter, hvor der er offentlig medfinansiering, ikke længere indgå i hverken benchmarkingen eller måling af leveringskvaliteten. For netvirksomhederne betyder det, at der fremadrettet skal ske en særskilt registrering af disse afbrudstyper, så de ikke bliver forvekslet med uvarslet eller varslet afbrud.

Metoden for benchmarking og leveringskvalitet i år

Forsyningstilsynet skal igen i år foretage økonomisk benchmarking og måle leveringskvalitet, men der er særligt tre opmærksomhedspunkter, som er vigtige for elnetvirksomhederne:

1. Overgang til ny reguleringsperiode medfører 5-årige effektiviseringskrav.
2. Standardisering af kapitalomkostninger kan medføre nye krav til indberetning.
3. Ny metode til måling af leveringskvalitet og konsekvens i indtægtsrammen.

Overgang til nye 5-årige effektiviseringskrav

Med overgangen til den nye reguleringsperiode i 2023 sker der store ændringer i, hvordan resultatet af benchmarkingen bliver indregnet i indtægtsrammerne. Hidtil har Forsyningstilsynet foretaget benchmarking én gang årligt. Dette ændrer sig dog fra i år, hvor tilsynet fremadrettet kun foretager én benchmarking forud for en ny reguleringsperiode. Det medfører også, at de individuelle effektiviseringskrav, der bliver beregnet i år, vil gælde for en hel 5-årig reguleringsperiode.

Derfor skal netvirksomhederne i år være omhyggelige med at få dokumenteret, indberettet og ansøgt om alle de oplysninger, som Forsyningstilsynet anvender til at lave benchmarkingen. Herunder specielt samtlige af de særlige omkostninger, som ikke skal indgå i det grundlag, som tilsynet anvender til at beregne netvirksomhedens økonomiske effektivitet.

Den endelige metode, som Forsyningstilsynet vil anvende til årets benchmarking, er stadig under udvikling og er derfor ikke kendt på nuværende tidspunkt, men PwC vil løbende følge med i udviklingen af metoden.

Der er frist den 30. juni 2022 for indberetning af både reguleringsregnskabet, ansøgninger om forhøjelse eller særlige omkostninger, oplysninger til benchmarking og afbrudsstatistik.

Standardisering af kapitalomkostninger

Forsyningstilsynet har i de seneste 4 års afgørelser anvendt netvirksomhedernes bogførte totalomkostninger til at beregne effektiviseringspotentialer. I den seneste afgørelse fra 2021 fremhæver Forsyningstilsynet dog, at de fortsat arbejder på at få udviklet en model til at standardisere netvirksomhedernes kapitalomkostninger – altså ensrette hvordan afskrivninger og aktivbase skal indgå i benchmarkingen.

Det er på nuværende tidspunkt stadig uvist, om en metode for standardisering vil blive anvendt til næste benchmarking, og det er også uvist, om denne metode vil kræve, at netvirksomhederne skal indberette flere oplysninger til tilsynet, end det tidligere har været tilfældet.

Ny metode til måling af leveringskvalitet

Netvirksomhederne skal være opmærksomme på, at ifølge den nuværende bekendtgørelse skal Forsyningstilsynet i år fastsætte og offentliggøre nye mål (også kaldet tærskelværdier) for leveringskvaliteten til næste reguleringsperiode. Tærskelværdierne vil blive fastsat på baggrund af netvirksomhedernes samlede afbrud de seneste 10 år.

Tærskelværdierne vil første gang blive brugt, når tilsynet skal måle, om leveringskvaliteten i 2023 har været tilstrækkelig. De nye tærskelværdier vil derfor ikke blive anvendt i afgørelserne for i år, hvor leveringskvaliteten for 2021 måles, eller afgørelserne til næste år.

Det skal dog særligt bemærkes, at Energistyrelsen er i gang med at udvikle en ny metode til at måle og opgøre leveringskvaliteten blandt netvirksomhederne. Derfor er der en overvejende sandsynlighed for, at den eksisterende metode til at måle leveringskvalitet bliver erstattet med en nyudviklet metode, før de nye tærskelværdier overhovedet når at blive anvendt.

Den nye metode til at måle leveringskvalitet vil umiddelbart tage udgangspunkt i den mængde elektricitet, der ikke bliver leveret til kunderne (Ikke-Leveret Energi, ”ILE”) samt den værdi, som denne elektricitet har for forbrugerne (Value of Lost Load, ”VoLL”). Derudover er det planlagt, at den nye metode kan resultere i både fradrag og tillæg til indtægtsrammen.

Begge dele - mulighed for tillæg til indtægtsrammen og den nye metode til at opgøre afbrud - er et skift væk fra den eksisterende metode, hvor leveringskvaliteten kun kan føre til fradrag i indtægtsrammen, og hvor leveringskvaliteten kun bliver vurderet på antal af afbrud og afbrudsminutter.

Hvis du har spørgsmål til, hvordan den seneste afgørelse om effektiviseringskrav eller de kommende ændringer til reguleringen påvirker jeres selskab, er du velkommen til at kontakte en af PwC’s specialister.