Up-front beskatning ved salg af virksomheder mv.

Sælges en virksomhed, er det almindeligt, at købesummen betinges af fremtidige forhold, og at hele købesummen derfor først – hvis betingelserne opfyldes – betales på et senere tidspunkt. Efter de nugældende regler bliver sælger skattepligtig af den fulde købesum ved indgåelse af aftalen, selvom betalingen endnu ikke er modtaget, og sælger kan dermed mangle midler til at udrede skatten. Dette problem har nu fået medlemmer fra en bred vifte af Folketingets partier til at stille et beslutningsforslag, hvorefter regeringen skal forpligtes til komme med forslag til nye regler, hvorefter beskatningen skal ske i takt med, at købesummen modtages. Modsat hvad der almindeligvis gælder, ser dette beslutningsforslag ud til at have en chance for at blive vedtaget.

Sælges en virksomhed, er det almindeligt, at køber og sælger aftaler, at køber skal betale en del af købesummen ved aftaleindgåelsen, mens resten af købesummen først betales senere under forudsætning af, at virksomheden præsterer sådan, at nogle forud fastsatte ”milepæle” nås. Hermed kan købesummens størrelse balanceres i forhold til køber og sælgers forskellige forudsætninger. Den samlede købesum for virksomheden bliver dermed eventuelt først betalt flere år efter, at aftalen blev indgået, og køber overtog virksomheden.

Er der usikkerhed om størrelsen af en betaling for et aktiv – bl.a. en virksomhed – eller er der usikkerhed om varigheden af betalingen, og rækker usikkerheden ud over det år, hvor aftalen om overdragelse indgås, skal der efter de nugældende skatteregler i ligningslovens § 12 B ske en kapitalisering af hele købesummen.

Sælger beskattes herefter i aftaleåret af hele den kapitaliserede værdi af købesummen, og sælger skal da efterfølgende føre en saldo, hvor den kapitaliserede værdi reduceres i takt med, at der modtages betalinger. Inden for den kapitaliserede værdi kan sælger modtage betalingerne skattefrit, fordi der jo allerede er betalt skat heraf. Men viser det sig, at betalingerne i sidste ende overstiger den kapitaliserede værdi, bliver sælger skattepligtig af de overstigende betalinger i takt med, at de modtages. Viser det sig omvendt, at betalingerne bliver mindre end den kapitaliserede værdi, får sælger normalt et fradrag for det manglende beløb af den kapitaliserede værdi.

Denne beskatningsmodel er ofte byrdefuld for sælger, da sælger jo netop ikke har modtaget den fulde købesum i likvider og derfor kan mangle penge til at udrede skatten. Metoden med at lade den samlede købesum afhænge af virksomhedens fremtidige præstationer er meget almindelig, men for visse virksomhedstyper kan usikkerheden om virksomhedens fremtidige præstationer være mere usikker. Det gælder fx biotek-virksomheder, som er karakteriseret ved, at virksomheden ofte besidder flere projekter, der fortsat mangler udvikling, men hvor der er store forventninger til det fremtidige potentiale. Som følge af projekternes ofte ”præmature” stade vil der i disse virksomheder knytte sig en betydeligt større usikkerhed til, om potentialerne vil kunne udnyttes.

Ejere/aktionærer i disse virksomheder vil derfor i højere grad blive udsat for at skulle udrede skat i aftaleåret af en købesum, som de måske slet ikke kommer til at modtage.

Særligt denne problemstilling er baggrunden for, at en større kreds af folketingsmedlemmer nu har stillet et beslutningsforslag (B 156), hvorefter regeringen skal forpligtes til at afskaffe det, som kaldes ”fantom-skatten”. Det kan være, at navnet er afledt af begrebet ”fantomsmerter”, altså smerter i mistede lemmer, hvilket igen kan forstås som smerter over en skattebetaling af en købesum, der ikke haves (endnu).

Beslutningsforslaget har følgende ordlyd:

”Folketinget pålægger regeringen at fremlægge en provenuneutral model, der muliggør en afskaffelse af den såkaldte fantomskat, hvor en virksomhedsejer beskattes af det fulde beløb, som endnu ikke er modtaget, men som potentielt kan modtages ved aftale om milepælsbetalinger i forbindelse med salg af virksomheden. I stedet skal sælgere af unoterede virksomheder beskattes løbende, efterhånden som de modtager deres milepælsbetalinger. Modellen skal forelægges Folketingets partier inden udgangen af folketingsåret 2021-22 med henblik på fremsættelse af et lovforslag i folketingsåret 2022-23.”

Vedtages beslutningsforslaget, forpligtes regeringen til at stille lovforslag om en ny model til beskatning, hvis nærmere indhold det overlades til regeringen at beslutte.

Bag beslutningsforslaget står folketingsmedlemmer fra det Konservative Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, og Kristendemokraterne. Beslutningsforslaget ser således ud til at have bred opbakning, og efter folketingsdebatten den 7. april 2022 skulle Radikale Venstre, og vist nok regeringen selv i form af Socialdemokratiet, også være positiv.

Viser det sig at være tilfældet, er der en reel mulighed for, at beslutningsforslaget – modsat hvad der ellers ofte er tilfældet – bliver vedtaget.

Folketingsdebatten den 7. april 2022 kunne tyde på, at en udmøntning af beslutningsforslaget eventuelt kan ske ved, at ordningen i afskrivningslovens § 40, stk. 7, om henstand med skattebetalingen af immaterielle aktiver (herunder goodwill) vederlagt med løbende ydelser, udvides til at gælde for andre aktiver – måske også til aktier – og uden maksimal 7 års henstandsperiode.

Men det må tiden vise. I hvert fald udtalte Skatteministeren under folketingsdebatten, at han inden udgangen af år 2022 vil præsentere Folketingets skatteudvalg for en model, hvor sælgers betaling af skat først sker i takt med, at modtagelse af milepælsbetalingerne forfalder.