Stigende elpriser presser vand- og spildevandsselskabernes økonomi

Den høje inflation, der præger samfundet i øjeblikket, medfører, at vand- og spildevandsselskaberne oplever markante udgiftsstigninger, som særligt skyldes, at prisen på el er steget kraftigt i løbet af de seneste 12 måneder. De stigende elpriser presser vandselskabernes økonomi, fordi selskabernes tilladte indtægter ikke stiger i samme takt som omkostningerne.

Forsyningssekretariatet udmønter årligt de økonomiske rammer, som lægger et loft over selskabernes indtægter. Prisfremskrivningen af rammerne sker på baggrund af udviklingen i fem forskellige prisindekser, jf. tabellen nedenfor. Indeksene opgøres af Danmarks Statistik.

Pris- og omkostningsindeks samt vægtning i beregning af prisfremskrivningen af de økonomiske rammer

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Pris- og produktivitetsudvikling, juni 2022

Som det fremgår af tabellen, indgår der ikke et særskilt indeks, som dækker over prisudviklingen på el eller energi generelt. Når vandselskaberne mangler indtægter til at dække deres merudgifter som følge af stigende elpriser, skyldes det altså, at prisfremskrivningen af de økonomiske rammer ikke direkte omfatter prisstigninger på el.

PwC har tidligere opgjort, at vand- og spildevandsselskabernes udgifter til køb af el udgør ca. 2,5 % af de totale udgifter. Dette er en højere andel end de underliggende indekssektorer som ses i tabel 1. Dette medfører, at vandselskaberne underkompenseres ved markante prisstigninger på el. Vandselskaberne kompenseres nemlig kun for den del af merudgiften, som kan måles ved reelle udgiftsstigninger til køb af el i de anvendte indeks.

Prisfremskrivningen af selskabernes økonomiske rammer opgøres aktuelt med tre års forsinkelse i forhold til de faktiske indeks. Det betyder i praksis, at vand- og spildevandsselskaberne får mulighed for at opkræve udgiftsstigninger, som skyldes inflation i løbet af en reguleringsperiode, med tre års forsinkelse. I mellemtiden må selskaberne lægge penge ud for at finansiere eventuelle merudgifter, som bl.a. opstår på grund af inflation. Der er altså tale om en negativ likviditetspåvirkning, som i bedste fald kan være midlertidig, fordi selskaberne ud fra en ”alt andet lige-betragtning” kan få dækket omkostningerne via prisfremskrivning af rammerne på et senere tidspunkt.

Selskaberne kan dog ikke vide sig sikre på at få fuld dækning af de merudgifter, som skyldes inflation, i løbet af en reguleringsperiode. Det er den historisk lave prisfremskrivning af spildevandsselskabernes økonomiske rammer for 2022 og 2023 et godt eksempel på. Prisfremskrivningen af selskabernes opkrævningsret i 2022/23 er baseret på pristal for 2019 og 2020, hvor inflationen var meget lav, blot 0,33 %, mens den reelle inflation i samfundet i mellemtiden har nået et rekordhøjt niveau. Den aktuelle prisfremskrivning af rammerne står derfor ikke mål med de merudgifter, som selskaberne – særligt på grund af de meget store elprisstigninger – oplever i øjeblikket.

Hvis elpriserne på et senere tidspunkt falder tilbage på et mere normalt niveau, betyder den forsinkede prisfremskrivning alt andet lige, at selskaberne bliver kompenseret for den del af udgiftsstigningen til bl.a. køb af el, som skyldes inflation. Den aktuelle situation på energimarkederne betyder dog, at det er uklart om/eller, hvornår elpriserne falder tilbage til et mere normalt niveau. Hvis priserne ikke falder tilbage til et lavere niveau, risikerer selskaberne et underskud.

Elprisudviklingen kan få betydning for det individuelle effektiviseringskrav

Når Forsyningssekretariatet til næste år skal benchmarke spildevandsselskaberne, kan udviklingen i elprisen de seneste 12 måneder få afgørende betydning for selskabernes målte effektivitet og dermed på størrelsen af det individuelle effektiviseringskrav for det enkelte selskab.

Når vand- og spildevandsselskaberne benchmarkes, er der i praksis tale om en sammenligning af, hvor mange omkostninger det enkelte selskab har afholdt i forhold til de mest effektive selskaber i sektoren.

Med udgangspunkt i den aktuelle situation med store stigninger i elpriserne ser det dog ud til, at vand- og spildevandsselskabernes målte effektivitet påvirkes forskelligt som følge af prisstigningerne. Selskaberne har nemlig forskellige betalingsaftaler, og derfor kan der være væsentlige forskelle på den pris, selskaberne betaler pr. kWh. Nogle selskaber køber deres strøm til spotpris, hvor prisen er variabel og fastsættes på dags- eller timebasis, mens andre selskaber kan have valgt en fastprisaftale, hvor prisen pr. kWh låses fast for en længere periode, fx en måned, et kvartal eller flere år ad gangen. Alt efter hvornår og hvor længe selskaber med en fastprisaftale har valgt at låse prisen fast, rammes disse selskaber ikke i samme omfang af elprisstigningerne, som selskaber, der køber strømmen til spotpris.

Alene fra første til andet halvår af 2021 steg den gennemsnitlige kWh-pris for vand- og spildevandsselskaberne eksempelvis med 48 % . Hvis selskab A har indgået en fastprisaftale senest i første halvdel af 2021, rammes selskabet ikke lige så hårdt af elprisstigningerne som selskab B, der køber strømmen til spotpris eller først har indgået en fastprisaftale i anden halvdel af 2021.

Såfremt de to selskaber bruger den samme mængde strøm, vil benchmarkingmodellen alt andet lige vise, at selskab A har afholdt færre omkostninger end selskab B, fordi selskabet har indgået en fastprisaftale i første halvdel af 2021. Er selskab A samtidig et frontselskab, vil selskab B fremstå ineffektivt i benchmarkingen, fordi selskabets omkostningsniveau sammenlignes med et omkostningsniveau, der er bestemt på baggrund af selskab A’s fastprisaftale. Selskab B risikerer dermed få et højere individuelt effektiviseringskrav, fordi selskabet ikke har haft en fastprisaftale på køb af strøm.

Er du i tvivl om konsekvenserne af de stigende elpriser for jeres selskab, står PwC til rådighed for sparring og rådgivning i forhold til økonomiske og regulatoriske forhold.

[1] Kilde: www.statistikbanken.dk/ENERGI2. Gennemsnit af kWh-prisen (inkl. faktiske afgifter) for virksomheder med et årligt forbrug i intervallet 500-1.999 MWh og 2.000-19.999 MWh.