Virksomheder risikerer sanktioner for Greenwashing
“Greenwashing” er et område, som påkalder sig stigende juridisk opmærksomhed og hvor virksomheder kan risikere sanktioner for vildledende markedsføring. Forbrugerombudsmanden politianmeldte i sommeren 2023 en virksomhed for vildledende markedsføring, fordi virksomheden markedsførte deres produkter som svanemærkede og miljøvenlige. Konkret var produkterne ikke svanemærkede, og Forbrugerombudsmanden fandt, at udsagn om miljøvenlighed var egnet til at vildlede forbrugerne. Forbrugerombudsmanden har den 29. januar 2024 oplyst, at virksomheden har erkendt overtrædelse af markedsføringsloven og accepteret at betale en bøde på DKK 125.000.
En lignende sag med stor offentlig bevågenhed er sagen om Danish Crowns såkaldt “klimakontrollerede” gris. Den sag blev behandlet af Vestre Landsret i november og december, og dommen forventes i starten af 2024.
Sådan fungerer direktivet i praksis
Det direktiv, som EU Parlamentet netop har vedtaget, forbyder bestemte former for praksis omkring markedsføring, herunder den frivillige anvendelse af generiske og udokumenterede påstande, og fastsætter informationskrav i forhold til produkters holdbarhed og mulighed for reparation mv.
Blandt andet vil en handelspraksis blive opfattet som værende vildledende, hvis man “fremsætter en miljøpåstand relateret til fremtidige miljøpræstationer uden klare, objektive og verificerbare forpligtelser og mål og uden et uafhængigt overvågningssystem” (Forslagets (2022/0092 (COD)) artikel 1, (2)(b)). Man søger altså at styrke informationsgrundlaget og dermed støtte forbrugerne i at kunne træffe deres eget velinformerede valg, når de køber diverse produkter.
Desuden regulerer direktivet også anvendelsen af miljøcertifikater. Det betyder konkret, at producenter ikke kan anvende miljøcertifikater, som ikke er baseret på en tredjepartsverifikationsordning eller er etableret af offentlige myndigheder (eksempelvis EU’s Ecolabel), i påstande om deres produkters positive effekter på klima og bæredygtighed generelt.
Efter direktivet har modtaget den endelige godkendelse fra Det Europæiske Råd, vil det blive udgivet i den Officielle Journal, hvorefter medlemsstaterne har 24 måneder til at implementere det i national ret.
Hvad er forskellen på Greenwashing og Green Claims?
Direktivet supplerer andre initiativer for at understøtte den grønne omstilling og bæredygtighedsindsatsen (ESG), herunder særligt reglerne i forslaget til “Green Claims”-direktivet, som blev fremsat i 2023 og stadig er under udarbejdelse.
“Green Claims”-direktivet har til formål at afholde virksomheder fra afgive vildledende påstande omkring de miljømæssige fortjenester ved deres produkter, og give forbrugerne mulighed for at træffe informerede valg i forhold til de miljømæssige aspekter ved deres produkter.
Hvor det netop vedtagne direktiv om at styrke forbrugeres retsstilling mod Greenwashing forbyder generiske og ikke-underbyggede miljøpåstande, vil “Green Claims”-direktivet (hvis vedtaget) angive hvilke minimumsbetingelser, der skal være opfyldt, før en miljørelateret påstand er tilstrækkeligt underbygget. Derved søger man at etablere en troværdig standard for miljørelaterede påstande og certifikater, som forbrugerne kan foretage velbegrundede beslutninger på baggrund af.
Hvis vedtaget, vil “Green Claims”-direktivet derfor styrke niveauet af miljøbeskyttelse ved at bidrage til den grønne omstilling gennem en cirkulær og klimaneutral økonomi i EU, samt til den juridiske sikkerhed omkring miljørelaterede påstande på det indre marked.
Sådan skal virksomheders miljø- og klimapåstande underbygges
Sigtet med begge direktiver er, at påstande vedrørende bæredygtighed skal underbygges med en vurdering som:
- er baseret på anerkendte videnskabelige beviser og moderne viden
- demonstrerer væsentlige påvirkninger, aspekter og præstation i et livscyklusperspektiv
- tager hensyn til alle væsentlige aspekter og påvirkninger i vurderingen af et produkts klimarelaterede præstation
- informerer om produktet rent miljømæssigt er væsentligt bedre end nuværende praksis
- kræver at GHG-emissioner er rapporteret på en transparent måde.
Desuden vil “Green Claims”-direktivet opstille krav til miljømæssige certifikater, således at offentlige certifikater skal udvikles på et EU-niveau, mens nye private certifikater skal udvise et højere ambitionsniveau end eksisterende certifikater og forhåndsgodkendes. Direktivet forbyder derudover, at virksomheder anvender aggregerede miljøvurderinger, da de kan styrke risikoen for, at en påstand vildleder forbrugere ved at udvande negative effekter af bestemte miljømæssige aspekter gennem påvisning af positive effekter fra andre aspekter ved produktet.
“Green Claims"-direktivet diskuteres i Europa Parlamentets fællesudvalg på nuværende tidspunkt, og forventes at blive bragt op i selve Parlamentet i marts 2024.
PwC Legal kan rådgive dig og din virksomhed om det nye direktiv og dets konsekvenser
I PwC Legal står vi klar til at bistå med juridisk rådgivning vedrørende de nye forpligtelser. Udover den overordnede rådgivning, kan vi blandt hjælpe dig med:
- At vurdere, om din virksomheds nuværende markedsføring og produkter overholder de kommende krav og praksis
- At få etableret processer og checklister i forbindelse med jeres fremtidige markedsføringstiltag
- At vurdere, om jeres nuværende samarbejdspartnere og leverandører overholder de kommende krav
Kontakt os
Related Content
Følg PwC
