Udspil der skal fremme det danske erhvervsliv

Erhvervsudspillet indeholder følgende tiltag 

• Gave- og boafgiftssatsen nedsættes fra 15 % til 10 % ved generationsskifte af en driftsaktiv erhvervsvirksomhed til nære familiemedlemmer
• Retskrav på værdiansættelse af erhvervsvirksomheder ved generationsskifte efter skematisk model ved beregning af gave-/boafgift.
• Familieejede virksomheder med drift i form af udlejning af fast ejendom vil i modsætning til de nuværende regler anses for en driftsaktiv erhvervsvirksomhed, der kan generationsskiftes med skattemæssig succession
• 120 % permanent fradrag for forsknings- og udviklingsomkostninger
• Ophævelse af mulighed for straksafskrivninger af udgifter til computersoftware
• Ophævelse af mulighed for straksafskrivninger af udgifter til anskaffelse af know-how og patentrettigheder
• Reduktion af den statslige bevilling til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Generationsskifte af erhvervsvirksomheder

De familieejede virksomheder er en grundsten i det danske erhvervsliv og væsentlige for Danmarks vækst og beskæftigelse. En række regler har vanskeliggjort generationsskifte af sådanne virksomheder, hvorfor det er glædeligt, at tre skattetiltag nu fremadrettet skal sikre, at generationsskiftet smidiggøres.

Nedsættelse af gave- og boafgiftssatsen af erhvervsvirksomheder fra 15 % til 10 %

Allerede i regeringsgrundlaget fra december 2022 for SVM-regeringen blev der anført et ønske om at nedsætte gave- og boafgiftssatsen ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder til nære familiemedlemmer mv. fra 15 % til 10 %. Pr. 1. oktober 2024 bliver nedsættelsen til 10 % en realitet. 

Efter de gældende regler skal der ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til nære familiemedlemmer ved gave eller arv afregnes 15 % i afgift. Afgiftssatsen er således den samme som ved overdragelse af alle andre typer af aktiver til nære familiemedlemmer. 

Med regeringens tiltag sænkes gave- og boafgiftssatsen fra 15 % til 10 % ved overdragelse af erhvervsvirksomhed til nære familiemedlemmer. Ved erhvervsvirksomheder forstås virksomheder, der kan overdrages med såkaldt skattemæssig succession. Overdragelse med skattemæssig succession forudsætter, at virksomheden anses for en erhvervsvirksomhed, hvorved forstås, at mere end 50 % af virksomhedens indtægter eller aktiver ikke vedrører passiv kapitalanbringelse. Som passiv kapitalanbringelse anses blandt andet ejendomme, likvider, værdipapirer o.lign. Aktiv virksomhed med drift ved udlejning af fast ejendom vil fremover ikke anses for passiv kapitalanbringelse, jf. nedenfor. 

I perioden 2016-2019 var gave- og boafgiftssatsen ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder reduceret i forhold til den almindelige sats på 15 %. De dagældende regler indeholdt en række værnsregler, således at den reducerede afgiftssats blev forbeholdt virksomheder, hvor der reelt var et ønske om generationsskifte. Det fremgår ikke fuldstændigt klart, hvilke værnsregler der vil blive gældende for at kunne overdrage erhvervsvirksomheder med gave- eller boafgift på 10 %. Det er dog anført, at der vil være krav om 1 års ejerskab forud for overdragelsen samt 3 års opretholdelse af ejerskabet efter overdragelsen. Det er vores forventning, at værnsreglerne i al væsentlighed vil være enslydende med de regler, som var gældende i perioden 2016-2019.

Den reducerede gave- og boafgiftssats foreslås implementeret med virkning pr. 1. oktober 2024.

Retskrav på værdiansættelse af erhvervsvirksomheder ved generationsskifte efter skematisk model ved beregning af gave-/boafgift

Efter gældende regler skal værdien af en erhvervsvirksomhed fastsættes til handelsværdien, når gave- og boafgift af overdragne ejerandele skal beregnes. Der kan tages udgangspunkt i aktie- og goodwillcirkulærerne, som baserer sig på historiske regnskabstal. Hvis Skattestyrelsen kan godtgøre, at cirkulærerne ikke giver et retvisende billede af handelsværdien, kan Skattestyrelsen fastsætte værdien ud fra et skøn over virksomhedens fremtidige indtjening. 

Den gældende praksis har medført, at størrelsen af gave- og boafgift ikke har været forudberegnelig, og Skattestyrelsen har, særligt for større virksomheder og virksomheder med en høj indtjening, fastsat værdien af virksomheden ud fra et skøn i stedet for efter cirkulærerne. Værdiansættelserne har desuden taget udgangspunkt i, at goodwill har en ubegrænset levetid.

Regeringen foreslår, at der bliver et retskrav på værdiansættelse efter en skematisk model, som tager udgangspunkt i de nuværende skematiske regler i aktie- og goodwillcirkulærerne. Retskravet gælder ved beregningen af bo- og gaveafgiften, hvis en række betingelser opfyldes, men ikke ved beregning af aktieavanceskatten. Ved opgørelse af goodwill (immaterielle aktiver) skal der tages udgangspunkt i virksomhedens seneste 5 regnskabsår frem for kun de seneste 3 regnskabsår, som er tilfældet i det nuværende goodwillcirkulære. Vi læser, at goodwillcirkulæret fremover vil anvendes til værdiansættelse af alle virksomhedens immaterielle aktiver.

Levetiden af goodwill skal fastsættes på baggrund af virksomhedens historiske afkast af den investerede kapital og vækst i omsætning. Levetiden af goodwill er maksimeret til 15 år. Goodwill henfalder over tid, dvs. at goodwill nedskrives til nul over levetiden. Efter det nuværende goodwillcirkulære sker der tillige henfald af goodwill over levetiden, som ofte er accepteret fastsat til 7 år.  

Regeringen har ikke offentliggjort, hvordan levetiden præcist skal fastsættes med udgangspunkt i virksomhedens historiske afkast af den investerede kapital samt vækst i omsætningen.

I aktiecirkulæret værdiansættes aktierne med baggrund i den regnskabsmæssige værdi på overdragelsestidspunktet, hvor der foretages regulering af den regnskabsmæssige værdi af immaterielle aktiver til den opgjorte værdi af goodwill efter goodwillcirkulæret fratrukket selskabsskat. Herudover foretages reguleringer af den regnskabsmæssige værdi af fast ejendom, således at denne i stedet skal værdiansættes til handelsværdien, som eventuelt kan være den seneste offentlige ejendomsværdi. Vi havde gerne set, at regeringen tillige indførte retskrav vedrørende værdiansættelse af faste ejendomme, således at der ikke var usikkerhed vedrørende værdiansættelsen af disse. Vi opfordrer til, at faste ejendomme kan værdiansættes til den seneste offentlige ejendomsvurdering, medmindre der er forhold, som ikke indgår ved den seneste offentlige ejendomsvurdering. For ejendomme uden offentlig ejendomsvurdering bør der tillige være retskrav på en værdiansættelse.

Hvis værdiansættelsen efter retskravet i aktie- og goodwillcirkulærerne medfører en værdiansættelse, som er højere end markedsværdien, vil det ved generationsskiftet være muligt at anvende markedsværdien.

I modsætning til de gældende regler med store forskelle i værdiansættelsesmetoden for store og mindre virksomheder, så sikrer retskravet, at alle erhvervsvirksomheder værdiansættes efter ensartede principper, som tager udgangspunkt i afkast af den investerede kapital og udviklingen i omsætningen. Herudover etableres en forudberegnelighed omkring størrelsen af gave- og boafgift og dermed den likviditetsmæssige belastning af virksomheden ved generationsskiftet. 

Retskravet på skematisk værdiansættelse foreslås implementeret med virkning pr. 1. oktober 2024.

Overdragelse med skattemæssig succession af familieejet virksomhed med drift i form af udlejning af fast ejendom

Når der generationsskiftes med skattemæssig succession, skal der ikke betales skat af avancen. Der skal dog fortsat betales gave- og boafgift ved overdragelsen. 

Efter de gældende regler er skattemæssig succession ikke muligt, hvis mindst 50 % af virksomhedens indtægter eller aktiver vedrører passiv kapitalanbringelse, som fx fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign. Grænsen på 50 % af virksomhedens indtægter og aktiver måles som gennemsnit af de tre seneste regnskabsår, og herudover måles 50 % af virksomhedens aktiver på overdragelsestidspunktet.

Familieejede virksomheder med udlejning af fast ejendom kan således efter gældende regler ikke overdrages med skattemæssig succession.

Regeringen foreslår, at familieejede virksomheder med drift ved udlejning af fast ejendom fremover kan generationsskiftes med skattemæssig succession, idet virksomhedernes indtægter og aktiver ikke anses for at vedrøre passiv kapitalanbringelse. Reglerne vil være gældende både for personlige ejendomsvirksomheder og ejendomsselskaber og vil være muligt, medmindre værnsreglerne anført ovenfor er gældende.

De forbedrede muligheder for generationsskifte med skattemæssig succession af familieejede virksomheder, der udlejer fast ejendom, er yderst velkomne, men da der i de ændrede regler ikke er anført retskrav vedrørende værdiansættelse af ejendomme, så opfordrer vi regeringen til, at dette afklares, således at størrelsen af bo- og gaveafgift også er forudberegnelig ved et generationsskifte af denne type virksomheder.   

Muligheden for overdragelse af ejendomsselskaber med skattemæssig succession foreslås implementeret med virkning pr. 1. januar 2025.

Øvrige tiltag

Foruden tiltagene relateret til generationsskifte af de familieejede virksomheder indføres et permanent forhøjet fradrag for forsknings- og udviklingsomkostninger, dog ikke op til 130 %, som tidligere har været gældende. På anbefaling fra “Ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte” indeholder regeringsudspillet ligeledes tre “saneringstiltag”, som forventes at frigøre 0,9 mia. kr.

120 % permanent fradrag for forsknings- og udviklingsomkostninger

For at styrke incitamentet til at foretage investeringer i forskning og udvikling indføres en permanent ret til at fradrage henholdsvis afskrive forsøgs- og forskningsudgifter med 120 %. Den nuværende sats udgør 108 %, og tiltaget foreslås implementeret som en trappemodel fra indkomståret 2026 og frem til 2028. Satsen udgør 114 % i 2026 og 116 % i 2027, jf. nedenstående tabel. Loftet for udgifter, hvortil der kan opnås forhøjet fradrag op til 120 % (fra indkomståret 2028) udgør 1 mia. kr. For udgifter over 1 mia. kr. kan der opnås 110 % fradrag fra indkomståret 2026 og frem. Loftet gælder på sambeskatningsniveau.

Vi bemærker, at fortolkningen af, hvornår en virksomhed afholder omkostninger til forskning og udvikling er meget restriktiv og ofte vanskelig at dokumentere, idet nye produkter ofte tillige anvender eksisterende teknologier. Som konsekvens anvender en række virksomheder unødige ressourcer herpå, hvilket må siges at gå stik imod formålet med bestemmelsen. Vi må således opfordre til, at der i højere grad konkretiseres, i hvilke tilfælde der er tale om forsknings- og udviklingsomkostninger. Regeringen bør i den forbindelse netop huske på formålet med bestemmelsen og ønsket om innovation i det danske erhvervsliv.

Saneringstiltag

Til brug for delvis finansiering af de ovenfor omtalte tiltag iværksættes tre saneringstiltag. Tiltagene er følgende:

1. Ophævelse af mulighed for straksafskrivninger af udgifter til computersoftware, således at udgifterne skal afskrives på samme måde som driftsmidler, dvs. maksimalt 25 % af driftsmiddelsaldoen pr. år. Indføres med virkning pr. 1. januar 2025.

2. Ophævelse af mulighed for straksafskrivninger af udgifter til anskaffelse af know-how og patentrettigheder, således at udgifterne skal afskrives på samme måde som andre immaterielle rettigheder, dvs. maximalt 1/7 pr. år. Indføres med virkning pr. 1. januar 2025.

3. Reduktion af den statslige bevilling til Danmarks Erhvervsfremmestyrelse til 266,5 mio. kr. Reduktionen udgør 46 mio. kr. og med virkning fra 2025.

Det videre forløb

Det er på nuværende tidspunkt ikke oplyst, hvornår et egentlig lovforslag kan forventes fremsat i Folketinget. Dagens pressemøde samt de foreslåede virkningstidspunkter må dog indikere, at et lovforslag kan forventes i høring forud for sommerferien. Vi følger naturligvis forhandlingerne tæt.