Automatisk frikort til 13–14-årige, men først fra 2026

#
  • 30/09/24

Politikkerne ønsker at flere unge skal have et fritidsjob, så i 2026 vil unge allerede fra 13-årsalderen få tilsendt et frikort automatisk. Hvis du inden 2026 har arbejde, kan du få udstedt et frikort inden. De nærmere regler er anført nedenfor.

Frikortet og dets betydning

Hvert år kan unge tjene penge op til et bestemt beløb, uden at der skal betales skat af dette beløb. Til dette formål skal bruges et såkaldt frikort. Men selvom man har et frikort, skal der stadig betales 8% i arbejdsmarkedsbidrag.

I 2024 er frikortet som udgangspunkt på 49.700 kr. og 51.600 kr. i 2025. Beløbet for 2026 kendes først i august/september 2025.

Lige nu er det alene unge, der fylder 15-17 år i løbet af indkomståret, der automatisk vil modtage et frikort fra skatteforvaltningen. Først fra 2026 vil dette også være tilfældet for de 13-14-årige. Det er dog ikke til hinder for, at man allerede nu som 13-14 år kan få et frikort – man skal blot selv henvende sig til skatteforvaltningen.

Har arbejdsgiver ikke et skattekort – et frikort eller et hoved/bikort - skal han udover de 8% i arbejdsmarkedsbidrag, indeholde 55% i skat af lønnen. Så for hver 100 kr. i løn, er der kun ca. 41 kr. udbetalt, hvis der ikke er et skattekort.

Børnebidrag, der overstiger normalbidraget

Hvis der i forbindelse med fx skilsmisse modtages børnebidrag, som overstiger normalbidraget, beskattes det overskydende beløb hos barnet. Det vil nedsætte det beløb, som den unge kan tjene uden at betale skat. Der betales dog ikke arbejdsmarkedsbidrag af børnepenge, men kun af lønnen.

Overvejelser vedrørende skat og arbejde

Når den unge kommer i lønnet arbejde, og dermed begynder at bruge af sit frikort, er det vigtigt løbende at være opmærksom, hvor meget der er brugt af frikortet.

Når den unges frikort er brugt op, vil den unge skulle betale skat, samlet ca. 42% inklusiv arbejdsmarkedsbidrag.

Kontakt os

Har du spørgsmål til ovenstående eller ønsker anden assistance, så kontakt din rådgiver i PwC.

Få seneste nyt fra PwC

Vær på forkant med nye tiltag og tendenser i erhvervslivet. Du bliver også inviteret til agendasættende events, hvor vi sammen får ny viden, perspektiver og relationer.

Publikationer og udgivelser

Seneste publikationer, analyser og undersøgelser om emner som skat, regnskab, IFRS, revision, moms, told og afgifter.

Kontakt os

Claus Høegh-Jensen

Partner, Tax, København, PwC Denmark

2366 3918

E-mail

Rikke Rodahl Thuesen

Manager, Tax, PwC Denmark

2138 8069

E-mail

Følg PwC