EFRAG offentliggør taksonomi for digital opmærkning af bæredygtigheds-rapportering

#
  • 11/09/24

Det ligger i dag fast som en del af Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), at bæredygtighedsrapporteringen skal mærkes digitalt. Den europæiske organisation, der rådgiver Europa-Kommissionen om bl.a. bæredygtighedsrapportering, EFRAG, har offentliggjort det første sæt af XBRL-taksonomien til de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS) samt for taksonomiforordningens artikel 8. Det er første skridt på vejen til at gøre det muligt at tilføje “tags” til bæredygtighedsrapporteringen, så rapporteringen kan læses af computere og analyseres automatisk - også kaldet digital opmærkning.

Supplerende tekniske specifikationer på vej

EFRAG’s taksonomi vil være grundlaget for, at European Securities and Markets Authority (ESMA) kan udvikle det, der kaldes regulatoriske tekniske standarder (RTS) til digital opmærkning af bæredygtighedsrapporteringen. Med andre ord skal ESMA udvikle de tekniske specifikationer, der ligger bag EFRAG’s taksonomi. Dette skal bidrage til, at digital opmærkning kan anvendes i praksis.

Hvornår gælder taksonomien fra?

Når ESMA har udviklet de regulatoriske tekniske standarder, skal Europa-Kommissionen efterfølgende formelt vedtage disse. Det forventes at ske i løbet af 2025, hvorefter digital opmærkning af bæredygtighedsrapporteringen tidligst forventes at skulle anvendes i 2026 for 2025 rapporteringen.

Læs mere på EFRAG's hjemmeside her.

Få seneste nyt fra PwC

Vær på forkant med nye tiltag og tendenser i erhvervslivet. Du bliver også inviteret til agendasættende events, hvor vi sammen får ny viden, perspektiver og relationer.

Publikationer og udgivelser

Seneste publikationer, analyser og undersøgelser om emner som skat, regnskab, IFRS, revision, moms, told og afgifter.

Kontakt os

Lars Engelund

Partner, statsaut. revisor, København, PwC Denmark

2141 6064

E-mail

Carina Ohm

Partner, ESG- og Bæredygtighedsydelser, København, PwC Denmark

2442 8398

E-mail

Følg PwC