Udkast til justerede Anbefalinger for god Fondsledelse er sendt i høring

Anbefalingerne, der nu er sendt i høring, indeholder øget vejledning og flere kommentarer til anbefalingerne for at fremme fondenes åbenhed og transparens. Det medfører en række ændringer og tilføjelser til både de eksisterende anbefalinger og de tilhørende kommentarer.

Desuden indeholder justeringerne af anbefalingerne to nye anbefalinger, så der fremover er 19 anbefalinger, som bestyrelsen skal forholde sig til. 

De nye anbefalinger og væsentlige nye kommentarer gennemgås i korte træk nedenfor. For det fulde billede af alle detaljer henvises til nyheden fra Komitéen for god Fondsledelse for de specifikke justerede bemærkninger.

Efter udløbet af høringsperioden forventer komitéen at offentliggøre nye justerede anbefalinger inden udgangen af december 2024. Bestyrelsen i en erhvervsdrivende fond forventes første gang at skulle redegøre for de nye justerede anbefalinger i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten for 2025, hvilket vil sige for de regnskabsår, der begynder den 1. januar 2025 eller senere – og dermed i realiteten for de regnskaber, der aflægges i foråret 2026. Men da nogle af anbefalingerne påvirker bestyrelsens løbende virke, er det relevant også løbende at iagttage anbefalingerne allerede fra primo 2025.

I det følgende gennemgås de væsentligste justeringer af anbefalingerne:

Nye anbefalinger

Komitéen for god Fondsledelse foreslår følgende to nye anbefalinger (med tilhørende kommentarer):

Transaktioner med nærtstående parter

2.2.3 Det anbefales, at der i årsregnskabet oplyses om de eventuelle transaktioner, som fonden har indgået med interesseforbundne parter, som er virksomheder, hvor et medlem af fondens ledelse, disses ægtefæller eller faste samlevere, slægtninge i op- og nedstigende linje, søskende eller andre særligt nære personer aktivt deltager i driften af, deltager i ledelsen af, eller hver for sig eller tilsammen har betydelig indflydelse over. Oplysningerne bør omfatte arten af forholdet mellem fonden og den interesseforbundne part, arten af transaktionen samt transaktionens beløbsmæssige størrelse.

I kommentarerne til anbefalingen fremgår blandt andet, at man ønsker at supplere IAS 24, så flere transaktioner nu skal beskrives. Der er navnlig tale om bestyrelsesmedlemmer, der også er ansat eller partner i en anden virksomhed. 

Efter årsregnskabslovens IAS 24 definition skal der gives oplysninger om transaktioner, når der er kontrol eller fælles kontrol over virksomheder – mens transaktioner med virksomheder, hvor det pågældende medlem af bestyrelsen for eksempel blot er ansat, ikke skal oplyses.

Det er PwC’s vurdering, at den nye anbefaling derfor vil indebære, at man i højere grad kommer til at omtale transaktioner med nærtstående parter, hvis fonden vel at mærke følger den nye anbefaling. Det betyder for eksempel, at transaktioner, som fonden har med et advokatfirma, hvori bestyrelsesmedlemmet aktivt deltager i driften (eller et familiemedlem til bestyrelsesmedlemmet aktivt deltager i driften), fremover omfattes.

Et sådant krav er vidtgående og kan medføre behov for en del yderligere oplysninger i årsrapporten, herunder et behov for langt bedre registreringer af disse transaktioner.

Det er uvist, hvor langt oplysningskravet egentlig rækker. Hvis en fond fx giver et tilskud til et fakultet på et universitet, er det således ikke klart, om det udløser et krav om oplysning, hvis et bestyrelsesmedlem i fonden er ansat på samme universitet, men på et andet fakultet. Der er dog ingen tvivl om, at de nye krav er vidtgående i forhold til hidtil.

Formandsvalg – hvert år

2.3.6 Det anbefales, at bestyrelsen vælger fondens formand og eventuelle næstformand for 1 år ad gangen, og at valget sker på fondens årsregnskabsmøde. Genvalg kan finde sted.

I følge loven vælger bestyrelsen selv sin formand, men der er ikke regler om hvor ofte. Anbefalingen er motiveret af, at bestyrelsen årligt bør tage stilling til og aktivt vælge, hvem der bedst muligt kan varetage hvervet som formand og eventuel næstformand.

Øvrige ændringer

Andre opgaver end egentlige bestyrelsesopgaver

Komitéen har fundet det relevant at udvide anbefalingen om arbejdende bestyrelsesformand, så anbefalingen fremover omfatter alle medlemmer af fondens bestyrelse og de særlige opgaver, som et medlem skal udøve ud over bestyrelseshvervet. Det er endvidere indarbejdet, at et eventuelt vederlag for det særlige arbejde bør fremgå af bestyrelsesbeslutningen (anbefaling 2.2.2). Det betyder, at bestyrelsesmedlemmer ikke uden videre kan påtage sig løbende driftsopgaver for fonden.

Af kommentaren til anbefaling 2.2.2 fremgår følgende: En bestyrelsesbeslutning om, at formanden eller andre medlemmer af bestyrelsen påtager sig opgaver af kortvarig karakter, der ligger ud over de opgaver, der følger af lovgivningen og forretningsordenen, bør indeholde bestemmelser om de særlige forholdsregler, der samtidig er vedtaget til sikring af rolle- og ansvarsdelingen i bestyrelsen og mellem bestyrelsen og en eventuel direktion. Bestyrelsen skal endvidere være opmærksom på eventuelle inhabilitetsproblematikker.

Hvis formanden eller et andet bestyrelsesmedlem udfører særlige opgaver for fonden ud over formands- eller bestyrelseshvervet, er der risiko for, at der opstår en uheldig magtkoncentration hos det pågældende medlem af fondens bestyrelse.

Skærpelse af kravet om uafhængighed

Komitéen har fundet det relevant at skærpe anbefalingen om uafhængighed, således at mindst en tredjedel af bestyrelsens medlemmer fremover bør være uafhængige (anbefaling 2.4.1). Skærpelsen vedrører det understregede i de følgende punkter og omfatter bl.a. forbindelser til fondens dattervirksomheder:

• er, eller inden for de seneste tre år har været, medlem af bestyrelsen eller direktionen eller ledende medarbejder i en væsentlig dattervirksomhed eller i en associeret virksomhed til fonden, medmindre dattervirksomheden er et helejet egentligt holdingselskab, jf. anbefaling 2.3.5, 
• er, eller inden for de seneste tre år har været, ansat eller partner hos fondens eller fondens dattervirksomheds eksterne revisor,
• er stifter eller væsentlig gavegiver eller bidragsyder,
• er bestyrelsesmedlem i fonden, hvis fonden har til formål at yde støtte til bestyrelsesmedlemmets familie eller andre, som står bestyrelsesmedlemmet særligt nær,
• er ledelsesmedlem i en organisation, en anden fond eller lignende, der bevilger eller gentagne gange inden for de seneste fem år har bevilget væsentlige donationer til fonden.

Udpegningsperiode 

Anbefalingen om aldersgrænsen i anbefaling 2.5.2 er uændret, men kommentaren er præciseret og indeholder nu blandt andet følgende formulering:

En aldersgrænse for bestyrelsesmedlemmer har til formål at medvirke til sikring af den rette balance mellem fornyelse og kontinuitet i bestyrelsen. Derudover har den til formål at skærpe bestyrelsens opmærksomhed på og stillingtagen til bestyrelsens sammensætning og kompetencebehovene i bestyrelsen i forhold til fondens formål og drift. 

Det er således PwCs forståelse, at man ønsker at tilskynde til mere rotation i bestyrelserne – og at det skal ske ud fra behov for konkrete kompetencer i bestyrelsen.

Evaluering af bestyrelsesmedlemmer

I anbefaling 2.6.1 om evalueringsprocedurer tilføjes: Karakteren og omfanget af evalueringsproceduren må afhænger af fondens konkrete forhold og kan variere fra år til år. 

Ifølge kommentarerne til anbefaling 2.6.1 er motivationen primært, at bestyrelsen derved med passende mellemrum vurderer sin egen indsats, herunder om de opsatte mål er opnået. 

Evalueringen har også til formål at danne grundlag for en kontinuerlig forbedring af bestyrelsesarbejdet og skal sikre, at bestyrelsen til stadighed har den rette sammensætning samt at der sker en løbende fornyelse. 

I anbefaling 2.6.2 præciseres, at formanden gennemgår den årlige evaluering af direktionen og/eller administrator med de pågældende personer

Det er således PwC’s forståelse, at formålet med disse justeringer er, at det anses for vigtigt, at bestyrelsen forholder sig til, om bestyrelsen når sine mål – og at evalueringen heraf indgår i fondens videre kontinuerlige forbedring af bestyrelsesarbejdet, herunder at sikre de rigtige kompetencer.  

Vederlag til bestyrelsen og en eventuel direktion

Anbefaling 3.1.1 er primært en sproglig justering – men ifølge kommentaren til anbefaling 3.1.1 er der givet en række præciseringer med følgende tilføjelser:

• Fonden kan kun betale vederlag til medlemmer af bestyrelsen og direktionen for den funktion, som medlemmet af bestyrelsen eller direktionen varetager i fonden.
• Det er endvidere bestyrelsens ansvar, at vederlag, herunder bonus, til medlemmer af en eventuel direktion er passende i forhold til direktionens arbejde og ansvar samt fondens økonomiske stilling. 
• Der bør ikke tildeles bonus eller andre incitamentsordninger til enkelte medlemmer af fondens bestyrelse. Sådanne ordninger kan indebære, at den pågældendes personlige interesser kan være stridende mod fondens formål og langsigtede interesser. Bestyrelsen er som følge af inhabilitet forhindret i at træffe beslutning om bonus eller andre incitamentsordninger til den samlede bestyrelse. 
• Der kan ikke tildeles pension til medlemmer af bestyrelsen, da der er tale om udpegning til et konkret hverv, som udføres i en begrænset periode. Der er således ikke tale om et ansættelsesforhold, som vederlægges med løn, hvoraf der kan optjenes pension. Tilsvarende kan der heller ikke tildeles fratrædelsesgodtgørelser, gratialer eller lignende til medlemmer af fondens bestyrelse
• Er et medlem af fondens bestyrelse bestyrelsesmedlem i fondens dattervirksomhed(er), bør den pågældende ikke tildeles bonus eller andre incitamentsordninger i dattervirksomheden(erne), da sådanne ordninger kan indebære, at bestyrelsesmedlemmets personlige interesser kan være stridende mod fondens formål og langsigtede interesser. 
• Ledelsesmedlemmer i fonden bør hverken helt eller delvist vederlægges med aktier i fondens dattervirksomhed(er). 

Derudover viderefører man fortsat følgende krav:  

• Vederlaget omfatter alle ydelser, og ydes for ansvaret og arbejdsindsatsen forbundet med bestyrelseshvervet eller ansættelsen som direktør. 
• Vederlag til en eventuel direktion omfatter således løn, bonus eller lignende ordninger samt eventuelle indbetalinger til pension, men også andre ydelser som f.eks. fri bil, bolig, telefon, internet eller lignende. 
• Hvervet som bestyrelsesmedlem i en fond indebærer en særlig forpligtelse til at sikre, at bestyrelsens beslutninger om vederlag alene sker til opfyldelse af fondens formål og interesser, og således alene modsvarer ansvaret og arbejdsindsatsen forbundet med bestyrelseshvervet. 
• Principperne for vederlag til medlemmer af bestyrelsen og en eventuel direktion skal understøtte en hensigtsmæssig langsigtet udvikling for fonden i overensstemmelse med fondens formål.
• Vederlag til medlemmer af bestyrelsen kan være af symbolsk størrelse, ligesom bestyrelseshvervet kan være ulønnet.
• Fondsbestyrelsen bør, som led i fondens engagerede ejerskab af dens dattervirksomhed(er), forholde sig til dattervirksomhedens(ernes) principper for vederlæggelse af dens bestyrelse og direktion. 

Ovennævnte præciseringer og skærpelser er efter PwC’s vurdering formentlig foreslået som følge af de i praksis forekommende problemstillinger, som myndighederne har konstateret vedrørende fondes fastsættelse af vederlag. Det understreges således, at bestyrelsen skal forholde sig til, hvorvidt vederlaget til bestyrelse og direktion ikke overstiger, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, og hvad der må anses for forsvarligt i forhold til fonden/fondskoncernen. Disse overvejelser skal tillige dokumenteres og protokolleres.

Anbefaling 3.1.2 om oplysning om ledelsesvederlag ændres sprogligt, men i realiteten ændres der næppe noget – og man fastholder, at fonde også skal give oplysninger om ledelsens vederlag modtaget fra associerede virksomheder, hvilket går videre end oplysningskravet efter årsregnskabsloven. 

I kommentarerne til anbefalingen præciseres det, at:

• Da erhvervsdrivende fonde ikke har ejere, er det væsentligt, at der er transparens om hvert enkelt medlems samlede vederlag. 
• Oplysningerne gives i årsregnskabet og ikke alene i ledelsesberetningen, da det er årsregnskabet, revisor reviderer.
• Er der et eller flere medlemmer af bestyrelsen og en eventuel direktion, der ikke modtager vederlag, bør denne oplysning gives i årsregnskabet.