Mulig ændring af selskabsloven - men ikke af skattelovgivningen

Selskabsloven

Selskabsloven indeholder i dag to specifikke forbud mod aktionærlån mv.:

• Selskabslovens § 206, stk. 1 (”selvfinansieringsforbud”): Forbud mod at yde lån til erhvervelse af aktier i selskabet eller i dets moderselskab.
  
  Sådanne lån kan dog være lovlige, hvis visse betingelser opfyldes. Se selskabslovens § 206, stk. 2 (lovlig selvfinansiering), § 213 (lån fra pengeinstitutter mv.) og § 214 (lån til medarbejdere mv.).
  
  
• Selskabslovens § 210, stk. 1 (”aktionærlånsforbud”): Forbud mod at yde lån til aktionærer og ledelsen i selskabet og til aktionærer og ledelsen i selskabets direkte eller indirekte moderselskaber. Det gælder også lån til personer nært knyttet til personlige aktionærer og til ledelsesmedlemmer.
  
  Sådanne lån kan dog være lovlige, hvis visse betingelser opfyldes. Se selskabslovens § 210, stk. 2 (lovlige aktionærlån), § 211 (lån til moderselskaber), § 212 (lån som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition), § 213 (lån fra pengeinstitutter mv.) og § 214 (lån til medarbejdere mv.).

Skattelovgivningen

I ligningslovens § 16 E er der en skatteregel, som medfører, at hvis et dansk eller udenlandsk selskab direkte eller indirekte yder lån til en personlig hovedaktionær, behandles lånet skattemæssigt som en hævning uden tilbagebetalingspligt.

Lånemodtagelsen behandles dermed som skattepligtig indkomst for den personlige hovedaktionær (udbytte eller løn) med heraf følgende beskatning og krav om, at selskabet indeholder og indberetter udbytteskat eller A-skat, selvom lånet efter de civilretlige regler er eller skal tilbagebetales til selskabet.

Det er klart, at det ikke er ønskværdigt at skulle betale skat af lånte penge, som på et tidspunkt skal tilbagebetales til selskabet. Men sådan er skattereglerne.

Skattereglerne gælder, hvis der mellem selskabet og den personlige hovedaktionær
er en forbindelse omfattet af ligningslovens § 2, dvs. bestemmende indflydelse.

Skattereglerne gælder ikke for lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, for sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller for lån til lovlig selvfinansiering som nævnt i selskabslovens § 206, stk. 2.

Men der er ikke andre undtagelser. Skattereglerne gælder dermed både for de ulovlige aktionærlån i selskabslovens § 210, stk. 1, og for de lovlige aktionærlån i selskabslovens § 210, stk. 2.

Foreslåede ændringer

Selskabsloven

I et høringsudkast til selskabsloven er det foreslået at ophæve selskabslovens § 210-212.

Hvis høringsudkastet vedtages, vil alle aktionærlån dermed som udgangspunkt være lovlige efter selskabsloven. Både dem, som i dag er ulovlige efter § 210, stk. 1, men som fremadrettet bliver lovlige, og dem, som allerede i dag er lovlige efter § 210, stk. 2.

Forbuddet mod selvfinansiering i selskabslovens § 206, stk. 1, vil dog stadig gælde, så lån med disse særlige karakteristika kræver fortsat attention. Desuden vil der fortsat gælde de generelle selskabsretlige regler om, at selskabet skal have et forsvarligt kapitalberedskab, at der ikke må disponeres (fx ydes lån) til skade for selskabet eller andre aktionærer, og at en aftale med en eneaktionær (fx om et lån) kun er gyldig, hvis den kan dokumenteres.

Ændringen af selskabsloven skal efter høringsudkastet træde i kraft den 1. januar 2025.

Skattereglerne

Men der er ikke lagt op til at ændre skattereglerne i ligningslovens § 16 E.

Så hvad enten et aktionærlån:

• Efter de nuværende regler er ulovligt, men fremadrettet bliver lovligt (§ 210, stk. 1)
• Efter de nuværende regler er lovligt og fremadrettet stadig vil være lovligt (§ 210, stk. 2)

så kan lånet stadig medføre skattepligt.

PwC’s anbefaling

En personlig hovedaktionær med bestemmende indflydelse skal derfor absolut ikke begynde at optage lån i sit selskab, selvom lånet med de foreslåede ændringer bliver lovligt efter de selskabsretlige regler.

Låntagning i eget selskab – uanset om det er lån til sig selv eller til et familiemedlem, herunder til ugifte samlevende, svigerbørn osv. – bør man generelt afholde sig fra, hvis man er personlig hovedaktionær med bestemmende indflydelse.

Hvis låntagning alligevel er sket, bør man straks konsultere sin revisor for at få vurderet, om man kan undgå at tilbagebetale det lånte beløb, og hvordan man i øvrigt skal forholde sig.