Ændrede regler for skattepligtige aktionærlån er vedtaget

Reglerne før lovændringen

Reglerne om skattepligtige aktionærlån i ligningslovens § 16 E er indført som et værn imod, at personlige hovedaktionærer optager lån i deres eget selskab i stedet for at få udbetalt skattepligtigt udbytte eller løn fra selskabet. Midler modtaget ved optagelse af lån udgør normalt ikke skattepligtig indkomst, så ved at låne fra selskabet – i stedet for at få udbytte eller løn fra selskabet – kunne der undgås eller udskydes skat.

Ligningslovens § 16 E bestemmer derfor, at optagelse af lån anses som skattepligtig indkomst på lånetidspunktet, hvis nogle betingelser opfyldes.

Beskatningen ophæves ikke, selvom lånet tilbagebetales. Så har man lånt 100 af selskabet, skal man beskattes på lånetidspunktet, selvom man ikke længere har pengene, fordi de er tilbagebetalt. Og man får ikke lov til at hæve beløbet igen, uden at det udløser en ny beskatning.

Hvis hovedaktionæren ikke tilbagebetaler sit lån, men i stedet får selskabets tilgodehavende (fordring) udloddet til sig selv som udbytte, bortfalder låneforholdet, da der sker sammenfald af debitor og kreditor. Og efter skattepraksis er en sådan udlodning af fordringen ikke en skattepligtig udbyttetransaktion for hovedaktionæren.

Så sker der udlodning af fordringen, bliver resultatet, at man beskattes af 100 på lånetidspunktet, men at man også beholder pengene, fordi intet skal tilbagetales.

Fremgangsmåden med udlodning af fordringen kan imidlertid ikke anvendes, hvis der er sket tilbagebetaling, for så findes der ikke en fordring, der kan udloddes. Ved tilbagebetaling ender man dermed i et scenarie med beskatning af penge, der ikke længere haves.

Reglerne efter lovændringen

Lovændringen ændrer ikke på, at man beskattes ved optagelsen af lånet.

Ændringen angår derimod behandlingen af tilbagebetalte beløb. Med de nye regler får man mulighed for at hæve beløbet igen, uden at det udløser en ny beskatning.

Det er således blevet indsat i reglerne at:

• Sker der tilbagebetaling af et beskattet aktionærlån, anses det tilbagebetalte beløb skattemæssigt for at udgøre en gæld fra selskabet til personen, som er rentefri og på anfordringsvilkår.
• Selskabet for hver fysisk person, der tilbagebetaler beskattede aktionærlån, skal føre en skattemæssig mellemregningskonto over den skattemæssige gældspost. Denne etableres ved første tilbagebetaling af beskattede lån.

Det tilbagebetalte beløb anses dermed skattemæssigt for at være en gældspost fra selskabet til personen, som selskabet senere kan udbetale skattefrit til aktionæren, da udbetalingen blot er afdrag på den skattemæssige gældspost.

Det betyder, at så længe efterfølgende hævninger kan holde sig inden for den skattemæssige gældspost, sker der ikke beskatning af de efterfølgende hævninger. Kun overskydende beløb beskattes, dvs. hævninger ud over den skattemæssige gældspost.

Den skattemæssige gældspost etableres, selvom det tilbagebetalte beløb regnskabsmæssigt bogføres som en nedbringelse af den selskabsretlige fordring på hovedaktionæren.

Princippet i lovændringen kan illustreres med følgende eksempel:

Efter de tidligere regler ville der ske beskatning af samtlige hævninger, dvs. af i alt 170, selvom personen kun er i besiddelse af et beløb på 100 grundet tilbagebetalingen af 70.

De nye regler medfører, at tilbagebetalingen anses for etablering af en skattemæssig gældspost på 70. Der sker derfor kun beskatning af 10 ved den efterfølgende hævning af 80, og dermed samlet beskatning af 100, som personen er i besiddelse af.

Den selskabsretlige fordring på 100 kan efter praksis fortsat udloddes til personen uden yderligere beskatning. Slutfacit bliver dermed beskatning af 100, svarende til beskatning af det højest lånte beløb.

Var der kun hævet 50 ved den sidste transaktion, ville ingen del heraf skulle beskattes, da hævningen kunne rummes inden for den skattemæssige gældspost, som ville blive nedbragt til 20.

I lovforslagets bemærkninger er der en række andre eksempler på, hvordan de nye regler skal virke.

Den skattemæssige mellemregningskonto (gæld) er efter lovforslagets bemærkninger en personlig saldo for den beskattede aktionær, og saldoen er uoverdragelig. Efter lovforslagets bemærkninger fortabes en eventuel saldo på den skattemæssige mellemregningskonto, hvis aktionæren mister den bestemmende indflydelse over selskabet (herunder som følge af aktiesalg). Mellemregningskontoen følger heller ikke med til erhververen, hvis aktierne overdrages med skattemæssig succession, uanset om det er til børn eller ægtefælle. Mellemregningskontoen ophører tilsvarende med at eksistere, hvis selskabet ophører med at eksistere (fx fordi selskabet er indskydende selskab i en fusion eller i en ophørsspaltning).

Virkning

Lovændringen har virkning for tilbagebetalte beløb på aktionærlån, som er ydet den 1. januar 2026 eller senere. Altså kun for tilbagebetaling af ”nye” lån ydet fra den 1. januar 2026.

Er der ydet ”gamle” lån den 31. december 2025 eller før, skal disse lån først være ophørt, førend de nye regler kan anvendes på tilbagebetaling af de "nye" lån ydet fra den 1. januar 2026.