Hvis alt går efter planen, åbner et nyt havvindudbud om et par måneder. Ifølge den politiske aftale om de nye udbudsrammer og det udbudsmateriale, som har været sendt i høring, omfatter det tre havvindmølleparker på minimum 1 GW hver med mulighed for overplantning - fordelt på to parker i Nordsøen og én ved Hesselø i Kattegat.
I alt er der afsat 55 mia. kr. i statsstøtte. Udbuddet bliver afgjort udelukkende på pris – det vil sige, at tilbuddene med laveste pris pr. produceret kilowatt-time vinder. Ifølge den politiske aftale, som blev vedtaget i Folketinget i maj 2025, skal den ene park i Nordsøen (Nordsøen Midt) samt parken ved Hesselø stå færdige i 2032, mens den anden park i Nordsøen (Nordsøen Syd) forventes opført i 2033.
Ifølge aftalen skal bydere på Nordsøen Midt og Hesselø afgive deres bud i foråret 2026. For Nordsøen Syd forventes budsfristen at ligge i efteråret 2027.
Ny udbudsmodel bygger på erfaringer fra tidligere udbud
Aftalen om de nye udbudsrammer er vedtaget omtrent et halvt år efter, at den forrige udbudsrunde sluttede i december 2024. Her modtog Energistyrelsen ingen bud, da ansøgningsfristen udløb, og klima-, energi-, og forsyningsminister Lars Aagaard bad derfor Energistyrelsen om at gå i dialog med markedsaktørerne om årsagerne til de manglende bud.
Resultaterne fra markedsdialogen blev derefter brugt til at udforme det udspil, som regeringen præsenterede for energiforligskredsen i foråret 2025, og som nu danner grundlag for den nye aftale og det kommende udbud.
CfD’er skal skabe stabilitet og sikre investeringslyst
Et centralt element i aftalen er indførelsen af tosidede, kapabilitetsbaserede differencekontrakter (CfD’er). Det vil sige, at staten garanterer koncessionshaverne en fast elafregningspris de første 20 år, parkerne er i drift. Elafregningsprisen angives i tilbuddet, og det er denne pris, tilbudsgiverne konkurrerer på. At CfD’erne er tosidede betyder, at hvis elprisen i day-ahead-markedet er lavere end den aftalte afregningspris, betaler staten differencen til koncessionshaverne. Omvendt skal koncessionshaverne betale penge til staten i de tilfælde, hvor elprisen er højere end afregningsprisen.
Støttebeløbet opgøres månedligt og udregnes ikke med afsæt i den solgte produktion eller parkens nominale kapacitet (fx 1GW). I stedet skal koncessionshavere bruge den produktionsevne (available active power (AAP)), som parken har haft i de vindforhold, der har været den forgangne måned, til at beregne støttebeløbet.
Koncessionshaverne skal udarbejde en tabel over parkens produktionsevne i løbet af de første 12 måneder, hvor parken er i drift. Når støttebeløbet skal opgøres, skal den månedlige AAP korrigeres, så koncessionshavere modtager støtte for vindmøller, der ikke producerer pga. planlagt vedligeholdelse og tvungen nedregulering (curtailment) af produktionen.
CfD’erne skal skabe vished om afregningsprisen på el for hele kontraktperioden, og håbet er, at det vil gøre det attraktivt for investorer og udviklere at byde på de danske havvindudbud.
Fordeling af støtten
Selvom der er afsat 55 mia. kr. i statsstøtte, forventes det faktiske behov kun at udgøre 27,6 mia. kr. Aftalepartierne har dog fastsat et udbetalingsloft på 55 mia. kr. for at sikre, at havvindmølleparkerne bliver realiseret.
Udbetalingsloftet fungerer sådan, at statens udbetalinger til koncessionshavere trækkes fra det samlede støttebeløb, mens udbetalinger fra koncessionshavere modregnes loftet. Hvis koncessionshavere har fået udbetalt hele det tilgængelige støttebeløb, kan der ikke modtages yderligere støtte før staten har modtaget penge fra koncessionshaver. Herefter vil koncessionshaver være berettiget til at modtage støtte svarende til det beløb, der er betalt til staten. Til gengæld er der ikke noget loft på betalinger fra koncessionshavere til staten. Prisloftet er i 2025 priser og reguleres årligt.
Udover at yde økonomisk støtte til parkerne, lægger regeringen op til, at staten skal bruge knap to mia. kr. på forundersøgelser og afværgeforanstaltninger til Forsvaret.
Hvad skal du være opmærksom på?
Selvom de præcise udbudsbetingelser først forventes offentliggjort om et par måneder, bør udviklere og producenter, der forbereder sig på det kommende udbud, allerede nu overveje en række centrale elementer, der kommer til at blive afgørende:
- Forstå detaljerne i differencekontrakten: I det kommende udbud konkurrences der udelukkende på laveste elafregningspris pr. produceret kilowatt-time. Tilbudsgivere skal derfor vurdere, hvor lav en afregningspris, projektøkonomien kan bære. Ligger prisen på el i store dele af kontraktperioden over den aftalte afregningspris, skal koncessionshaver betale differencen til staten. Mens der er et loft for, hvor meget staten maksimalt kan yde i støtte for hver havvindpark, er der ikke et indbetalingsloft for betalinger til staten, og der er derfor en risiko for, at indbetalingerne til staten løber op i en betydelig størrelse. Derudover bør tilbudsgivere være opmærksomme på, at for de timer, hvor elprisen i day-ahead-markedet er under nul, vil elprisen for disse timer i udregningen af det månedlige støttebehov opgøres til 0 DKK/KWh. Det vil sige, at differencen på prisen i day-ahead-markedet og de 0 DKK/MWh ikke er omfattet af støtteordningen. De sidste par år er antallet af timer med negative elpriser steget, så tilbudsgivere skal vurdere, hvordan negative elpriser vil påvirke projektøkonomien. Endvidere skal tilbudsgiver også være opmærksom på, at afregningsprisen ikke bliver indekseret i løbet af kontraktperioden. Det har stor betydning for business casen.
- Hav styr på værdikæden: De sidste par år har pressede leverandørkæder og stigende priser på materiale været årsag til, at flere projekter er blevet skrinlagt eller forsinkede. Selvom bodsregimet for det kommende udbud kun medfører relativt lave bøder for forsinkelser de første to år, bør tilbudsgiverne indgå aftaler med leverandørerne, om hvem der skal bære omkostningerne ved en eventuel forsinkelse, ligesom det også bør afklares, hvordan eventuelt stigende omkostninger til materiale og anlæg håndteres. Dette skal bl.a. afklares for at minimere risikoen for, at projektudviklerne ser sig nødsaget til at skrinlægge projekterne før FID eller på et senere tidspunkt. For projektudviklerne vil et droppet projekt betyde omfangsrige tabte udviklingsomkostninger.
- Få afsætning ved overplantning: Hvis tilbudsgiver vælger at gøre brug af muligheden for overplantning, bør det i forhold til projektets business case overvejes, om den elproduktion som ikke er omfattet af CfD’erne, skal afsættes til spotpriser, eller om der skal indgås en fastprisaftale (PPA) for en længere periode med en køber. Det kunne fx være Power-to-X-anlæg eller store industrivirksomheder, der ønsker at nedbringe deres Scope 2 CO2-udledninger. I aftaleteksten fremgår det, at muligheden for overplantning skal understøtte systemintegration og bidrage til at fremme Power-to-X i Danmark.
