De seneste år har elpriserne været præget af store udsving, og samtidig er presset på virksomheder for at reducere deres CO2-udledninger vokset. Det har fået mange store industrivirksomheder til at se mod fastprisaftaler – også kaldet PPA’er (power purchase agreements) – som en strategisk løsning.
En PPA er en langsigtet kontrakt, der ofte strækker sig fra fem til 20 år, som indgås mellem en producent og forbruger. Køberne af PPA’er er fx forsyningsselskaber, produktionsvirksomheder, offentlige institutioner eller andre virksomheder, der har et stort forbrug af elektricitet.
I Danmark indgår virksomheder ofte PPA’er med ejerne af vindmølleparker og solcelleanlæg, men der findes også PPA’er for biobaserede kraftvarmeværker, atomkraft og vandkraft.
Der skelnes mellem fysiske og finansielle PPA’er.
En fysisk PPA indebærer, at producenten af PPA’en leverer el direkte til køberen. En fysisk PPA forudsætter, at køber og producent er en del af samme lokale elnet, eller at der er etableret en direkte linje mellem de to parter.
En finansiel PPA er en økonomisk aftale mellem køber og sælger om en fast pris på el, som ikke forudsætter, at den producerede strøm leveres direkte til køberen. I stedet leveres strømmen til elnettet, og den sælges på elmarkedet til markedspris. En finansiel PPA vil ofte fungere som en differencekontrakt. Det betyder, at hvis markedsprisen er lavere end den aftale pris, betaler køberen af PPA’en differencen til sælger, hvilket beskytter producenten mod lave energipriser. Hvis differencekontrakten er tosidet, vil sælger skulle betale difference til køber i de tilfælde, hvor markedsprisen er højere end den aftalte afregningspris. Da den finansielle PPA ikke indebære en fysisk leverance af strøm, kaldes den også en virtuel PPA, og hvis producenten genererer CO2-neutral strøm, vil køberen af PPA’en modtage oprindelsesgarantier, som dokumenterer, at den købte energi stammer fra vedvarende energikilder.
Købere af PPA’er skal være opmærksomme på, at der findes forskellige kontrakttyper, fordelt på tre hovedtyper: basislastkontrakter, pay-as-produced-kontrakter og pay-as-forecasted-kontrakter:
Basislastkontrakter: Køber og sælger indgår en aftale om en fast leverance af el. Denne type kontrakt egner sig godt til sælgere, som kan planlægge deres energiproduktion, og købere, der har brug for en stabil energiforsyning. Hvis sælgers produktionskapacitet er variabel (fx vind- og solenergi), skal køber sikre sig, at sælger enten har adgang til supplerende, grøn produktionskapacitet, fx biomasse, eller har lagringsfaciliteter, fx et batteri, hvor der kan leveres strøm fra på de tidspunkter, hvor der ikke produceres tilstrækkelig sol- eller vindenergi.
Pay-as-produced-kontrakter: Der indgås en aftale om, at køber får den faktiske mængde strøm, som sælger producerer, hvilket betyder, at leverancen indebærer naturlige udsving. Denne type kontrakt passer godt til variable energikilder som vind og sol, og den er attraktiv for købere, der ønsker maksimal grøn strøm og kan håndtere en vis grad af udsving i energiproduktionen.
Pay-as-forecasted-kontrakter: Med denne type kontrakt meddeler sælger køber, hvor meget strøm, der forventes at blive produceret fx den næste dag eller næste uge. Køber melder derefter tilbage, hvor meget af denne strøm, der ønskes. Herefter er det sælgers ansvar at levere den aftalte volumen til køber. Ved afvigelser mellem forudsagt og faktisk produktion må sælger købe strøm på balancemarkedet (markedet for køb og salg af strøm i det igangværende døgn), og kontrakten kan udformes således, at sælger skal betale bøder, hvis der leveres mindre strøm end aftalt. For at forbedre leveringssikkerheden kan sælger kombinere flere typer produktionsteknologi, fx sol og vind, med lagringsmuligheder i form af batterier.
Der er både fordele og risici ved PPA’er, som købere bør være opmærksomme på:
Reduceret CO2-aftryk og bidrag til den grønne omstilling: Hvis virksomheder køber PPA’er fra CO2-fri energiproduktioner, mindsker virksomhederne deres CO2-aftryk og styrker deres bæredygtighedsprofil. Hvis der bliver indgået en PPA-aftale for et vedvarende energiprojekt, som skal etableres, før der kan leveres strøm, og aftalen er forudsætningen for, at projektet faktisk etableres, vil købers bæredygtighedsprofil blive yderligere styrket. På den måde hjælper køberen med at realisere mere CO2-fri produktionskapacitet.
Stabile priser giver mulighed for besparelser: Faste priser over lang tid beskytter mod udsving i markedspriserne, som kan give besparelser, hvis priserne stiger. Omvendt vil købers omkostninger blive højere, end de ville have været uden PPA’en, hvis markedspriserne på elmarkedet i en periode ligger under den aftalte afregningspris. Køber skal derfor vurdere, om det er en risiko, man vil løbe i bytte for prisstabilitet. Køber skal også overveje, hvor langsigtet en kontrakt skal være, før det er fordelagtigt at indgå. Er der forhold i markedet, som ændrer sig og dermed gør PPA’en mindre attraktiv, kan man ikke nødvendigvis komme ud af kontrakten.
Vælg den rigtige kontrakttype: Vælger køber en pay-as-produced-kontrakt, skal man være opmærksom på, at der kan være perioder, hvor sælgers produktion og købers elforbrug ikke matcher, hvis sælgers energikilder er variable. Køber man en virtuel PPA, får man den nødvendige strøm fra elnettet, så produktionen ikke påvirkes, men det kan få betydning for, om virksomheden får realiseret sine ambitioner for reduktion af CO2-udledninger.
Morten Rasmussen