Markedet for europæiske børsnoteringer opnår historisk godt år i 2021

IPO-markedet i Europa, målt på værdi (provenue) og antal, fortsatte i fjerde kvartal af 2021 de gode takter. 125 noteringer til en samlet værdi på euro 11,5 mia. i fjerde kvartal 2021 er dobbelt op i forhold til IPO-markedet i fjerde kvartal af 2020. For hele 2021 er der i europæiske børsnoteringer rejst euro 75 mia. fordelt på 422 noteringer. En stigning på henholdsvis 270% og 213%. Det viser PwC’s analyse af markedet for børsnoteringer for 2021. Analysen tager ikke højde for mindre noteringer. Nasdaq’s oversigt over listings i 2021 viser, at der i 2021 var i alt 26 noteringer på Nasdaq Copenhagen imod 14 noteringer i 2020.

En ny opgørelse fra PwC viser, at værdien af børsnoteringer i Europa, målt på provenu, er steget fra euro 20,3 mia. i 2020 til euro 75 mia. i 2021. Stigningen på 270% er udtryk for, at markedet har ligget historisk højt hele året med et mindre dyk i tredje kvartal af 2021. Også antallet af noteringer har været historisk højt med en stigning fra 135 noteringer i 2020 til 422 noteringer i 2021.

IPO Watch Europe Q2
IPO Watch Europe Q2

Opgørelsen viser, at der i 2021 var 14 noteringer, der hver især rejste over euro 1 mia. De ti største noteringer rejste tilsammen over euro 20 mia., hvilket udgør 27% af værdien af alle europæiske børsnoteringer i 2021. De to største var InPost SA med euro 3,2 mia. på Euronext Amsterdam og Volvo Cars AB med euro 2,3 mia. på Nasdaq Nordic, Stockholm.

”Baseret på et fint fjerde kvartal af 2020 var der grund til optimisme for IPO-markedet i 2021, som i den grad blev opfyldt. Efter et første halvår af 2021 som viste et imponerende aktivitetsniveau, kom der et lille dyk i tredje kvartal. I fjerde kvartal var IPO-markedet imidlertid tilbage med flotte tal for både antal og volumener. Året har været præget af optimisme i forbindelse med genåbningen i starten af året, samtidig med at mange selskaber havde ventet på det rette øjeblik til deres notering. I tredje kvartal var der imidlertid flere negative faktorer, så som stigende usikkerhed i forhold til hastigheden for økonomiens genopretning og COVID-19, der gjorde at markedet bremsede lidt op i forhold til første halvår. Fjerde kvartal har imidlertid vist, at der fortsat var mange selskaber, der ventede på det rette moment. Hele året har ikke mindst vist, at der blandt investorerne er en tiltro til markedet og en villighed til at investere i nye selskaber. Med det stærke IPO-marked i 2021, og den usikkerhed vi har set på aktiemarkederne i starten af 2022, vil investorerne have øget fokus på den rette prissætning. Vi må derfor forvente, at IPO-markedet starter mere tilbageholdende i 2022,”

Torben Jensen, partner og ekspert i børsnoteringer hos PwC

London Stock Exchange er fortsat størst

London Stock Exchange fortsætter med at være den førende europæiske børs og har ligesom markedet generelt haft et imponerende 2021. I 2021 har der på London Stock Exchange været 100 IPO’s, hvilket er 70 flere end de 30 IPO’s, de havde i 2020. De 100 IPO’s har tilsammen rejst euro 19,5 mia., sammenlignet med euro 6,7 mia. i 2020. Næst efter London Stock Exchange kommer Nasdaq Nordic Stockholm med 78 noteringer og en samlet værdi på euro 11,9 mia.

Nasdaq Stockholm er dominerende

På Nasdaq Nordic, der omfatter Nasdaq Stockholm, Nasdaq Helsinki, Nasdaq Iceland, Nasdaq Vilnius, Nasdaq Tallilnn, Nasdaq Riga og Nasdaq Copenhagen, har der i 2021 været 131 IPO’s med en værdi på euro 14,7 mia. I 2020 var der 28 IPO’s med en værdi på euro 3,2 mia. på Nasdaq Nordic.

Nasdaq Stockholm, med 78 ud af de 131 børsnoteringer og euro 11,9 mia. ud af de euro 14,7 mia., der er rejst på Nasdaq Nordic i 2021, er fortsat klart den mest aktive af børserne på Nasdaq Nordic.

Nasdaq Copenhagen er med 19 noteringer den tredje mest aktive børs målt på antal. Målt på værdi, hvor de 19 IPO’s på Nasddaq Copenhagen har rejst euro 0,5 mia., bliver Copenhagen imidlertid overgået af Stockholm (euro 11,9 mia), Helsinki (euro 1,5 mia.) og Iceland (euro 0,6 mia.).

Ser vi på samtlige IPO’s på Nasdaq Nordic, er der ifølge Nasdaq Nordic’s oversigt over 141 noteringer på First North, hvilket er 85 flere end i 2020 og 48 noteringer på hovedmarkederne, hvilket er 26 mere end i 2019. Nasdaq Copenhagen står for 22 noteringer på First North i 2021, hvilket er en stigning på 100% i forhold til de 11 noteringer, der var i 2020. På Nasdaq Copenhagens hovedmarked var der fire noteringer i 2020, hvilket er én mere end i 2020.

Statistikken dækker ikke over selskaber, der rokerer internt på en markedsplads og medtager kun selskaber, der har rejst minimum $ 5 mio. i forbindelse med børsnoteringen. Ser vi på samtlige IPO’s på Nasdaq Nordic, er der, ifølge Nasdaq Nordic’s oversigt over noteringer, 141 noteringer på First North, hvilket er 85 flere end i 2020, og 48 noteringer på hovedmarkederne, hvilket er 26 mere end i 2019.

Nasdaq Copenhagen står for 22 noteringer på First North i 2021, hvilket er en stigning på 100% i forhold til de 11 noteringer, der var i 2020. På Nasdaq Copenhagens hovedmarked var der fire noteringer i 2020, hvilket er én mere end i 2020.

”Det positive IPO-marked i Europa i 2021 kunne også ses i Danmark. Især viser Nasdaq’s egne tal, at året har været godt for de mindre noteringer på First North, Copenhagen. Her blev det flotte første halvår med 11 noteringer fulgt op med lige så mange noteringer i andet halvår. Der er i dag 54 selskaber noteret på First North, Copenhagen. At 22 ud af de selskaber blev noteret i 2021 viser, at markedet er blevet anerkendt af både selskaber og investorer,” fortæller Torben Jensen, partner og ekspert i børsnoteringer hos PwC.

IPO Watch Europe Q2

Kontakt os

Torben Jensen

Partner, statsaut. revisor, PwC Denmark

Tlf: 2373 2228

Henrik Kurtmann

Senior Manager, PwC Denmark

Tlf: 2497 5659

Følg PwC