Nordic IPO Watch 2025 H1

#
  • 08/07/25

PwC Nordic IPO Watch er en analyse af markedet for børsnoteringer i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige.

Det nordiske IPO-marked i H1 2025 

Første halvår af 2025 bød på en mindre stigning i aktiviteten på det nordiske IPO-markedet i forhold til samme periode i 2024. 

PwC’s analyse af det nordiske marked for børsnoteringer viser, at der i H1 2025 var 16 IPO’s eller direkte noteringer (direct listings) på de nordiske markeder, der tilsammen rejste euro 2.149,4 mio.  

Til sammenligning var der 13 IPO’s eller direkte noteringer der tilsammen rejste euro 690,6 mio. i H1 2024, og 23 IPO’s eller direkte noteringer der tilsammen rejste euro 882,3 mio. i H2 2024.  

Analysen dækker regulerede markeder og multilaterale handelsfaciliteter i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. 

I Danmark er der to markedspladser, Nasdaq Copenhagen, Main Market og Nasdaq First North Growth, Denmark. Der har i perioden ikke været nogle IPO’s eller direkte noteringer på de danske markedspladser.  

Udsigterne for det nordiske marked i H2 2025​ og starten af 2026  

På trods af en relativ lav aktivitet i første halvår af 2025, fortsætter den forsigtige optimisme omkring det nordiske IPO-marked.  

Flere selskaber forbereder en IPO, og afventer de rette markedsforhold. Lavere inflation og rentenedsættelser er med til at skabe et mere gunstigt miljø for IPO-aktivitet, hvorimod globale geopolitiske begivenheder og makroøkonomisk usikkerhed fortsat bidrager til markedsvolatilitet, hvilket kan forsinke børsnoteringerne, da virksomheder og investorer indtager en afventende tilgang.  

Mens fundamentale faktorer forbedres, vil aktiviteten på de nordiske IPO-markeder, herunder i Danmark, afhænge af, hvordan disse eksterne faktorer udvikler sig i de kommende måneder. 

Nordic IPO Watch 2025 H1

Hent hele rapporten her

Download (PDF of 1.91mb)

Kontakt os

Torben Jensen

Partner, statsaut. revisor, København, PwC Denmark

2373 2228

E-mail

Henrik Kurtmann

Senior Manager, København, PwC Denmark

2497 5659

E-mail

Følg PwC