PwC Corporate Finance var eksklusiv finansiel rådgiver for Capidea i forbindelse med salget af Westpack til Adelis Equity Partners.

Capidea’s salg af Westpack til Adelis Equity Partners

#
Transaktionstype: Salg  
Dato: Januar 2022  
Værdi: Ikke offentliggjort  
Industri: Fremstilling af emballage  

Westpack designer, udvikler, producerer og sælger kvalitetsemballage- og displayløsninger til mere end 22.000 juveler-, ur- og brille detailhandlere i Europa. Derudover leverer Westpack specialdesignede og skræddersyede løsninger til mere end 300 mellemstore smykke-, ur- og brillebrands. Westpack har hovedkvarter i Holstebro, hvor selskabet har dens administration, salg og produktion. I Danmark beskæftiger selskabet 150 medarbejdere. Ydermere har Westpack sit eget sourcing-setup i Kina og Indonesien, hvor virksomheden beskæftiger 30 medarbejdere. Westpack blev grundlagt i 1953. 

Adelis er en svensk kapitalfond, der foretager investeringer i nordiske virksomheder med førende markedspositioner inden for attraktive markedssegmenter. Siden Adelis rejste sin første fond i 2013, har Adelis været en af de mest aktive investorer på det nordiske mellemmarked med 29 platformsinvesteringer og mere end 120 tillægsopkøb. Adelis forvalter i dag ca. EUR 2 milliarder i kapital.

Capidea er en dansk kapitalfond, der foretager langsigtede investeringer i konkurrencedygtige små og mellemstore danske virksomheder. Capidea blev etableret i november 2006 og har et samlet kapitaltilsagn på ca. EUR 305 millioner fordelt på tre fonde. Udover institutionelle investorer omfatter investorbasen en række blue chip-selskaber. Capidea har investeret i 25 virksomheder med en samlet omsætning på over EUR 780 millioner.

Mere information:
Læs pressemeddelelsen fra Capidea her
Læs artikel i Børsen her

Følg PwC