Der er typisk fire typer af budgetter, du skal have styr på, når du skal etablere din virksomhed. De fire typer af budgetter er: Etablerings- og investeringsbudget, resultatbudget, balancebudget og likviditetsbudget - disse vil blive gennemgået i denne artikel.
Etablerings- og investeringsbudget: Hvad koster det egentlig at starte en virksomhed?
Før du starter din virksomhed, er det en god idé at lægge et etableringsbudget. Det skal vise, hvor mange penge du skal bruge på at starte din virksomhed.
Der vil typisk være en del større engangsposter ved etablering. Alt efter din virksomhedstype vil posterne i etableringsbudgettet være forskellige. Posterne kan fx omfatte køb af inventar, indretning af lokaler, produktionsudstyr og varelager. Du vil også typisk skulle bruge nogle penge på markedsføring og rådgivere i opstartsfasen. Derudover kan der være nogle udgifter i forbindelse med selskabsstiftelse, såsom juridiske dokumenter.
Allerede inden etablering af din virksomhed er det vigtigt, at du overvejer, hvad dit behov for likviditet er. Der er nemlig forskellige krav til startkapital alt efter, hvilken virksomhedstype eller selskabsform du vælger.
Opsætningen til dit etableringsbudget kan fx se sådan ud:
| Depositum ved leje | 20.000 |
| Indretning af lokaler | 15.000 |
| Maskine | 50.000 |
| Lager | 100.000 |
| Udgifter i alt | 185.000 |
Resultatbudget: Et effektivt styringsredskab
Et resultatbudget (driftsbudget) er et overblik over din virksomheds forventede indtægter og omkostninger, og dermed et indblik i din forventede bundlinje. Din opgave er at estimere, hvor meget du forventer, du skal bruge på hver post.
Dit resultatbudget kan fungere som et styringsredskab, der hjælper dig med at træffe beslutninger baseret på fakta. Budgettet kan bl.a. hjælpe dig med at aflæse faretegn. Du kan fx se, hvor du skal skære ned, hvilke ændringer du skal lave i produktsortimentet, eller om der er områder, du burde investere flere penge i.
Har du fx flere typer af produkter, kan det være en god idé at måle på de direkte omkostninger vedrørende hver enkelt produkttype. På den måde kan du finde ud af hvilke produkter, der har den bedste avance, og dermed giver dig det bedste afkast.
Sådan laver du et resultatbudget
Det anbefales, at du lægger dit resultatbudget på månedsbasis, så du løbende kan følge op på dine forventninger og styre efter dem. Et godt resultatbudget skal indeholde:
- Omsætning: Her skal alle indtægter for produkter og ydelser listes.
- Variable omkostninger: Her skal alle omkostninger i forbindelse med produktionen (inklusiv variable personaleomkostninger) og/eller salget listes.
- Faste omkostninger: Her skal alle faste omkostninger, såsom faste personaleomkostninger, husleje og markedsføring listes.
- Renter: Her skal dine renteudgifter- eller indtægter listes.
- Afskrivninger: Hvis du køber større genstande i virksomheden, såsom en bil eller en maskine, skal du her liste, hvor meget tingene skal afskrives med i løbet af året (typisk afhænger afskrivninger af levetiden for genstanden – kan være alt fra 3-10-50 år og afhænger af en konkret vurdering).
Opsætningen til dit resultatbudget kan fx se sådan ud:
| 1. kvt | 2. kvt | 3. kvt | 4. kvt | I alt | |
| Omsætning | 200.000 |
250.000 |
325.000 | 400.000 | 1.750.000 |
| Produktionsomkostninger | 35.000 | 87.500 | 113.750 | 140.000 | 376.250 |
| Fragt | 10.000 | 12.000 | .000 | 18.000 | 55.000 |
| Variable omkostninger i alt | 45.000 | 99.500 | 128.750 | 158.000 | 431.250 |
| Dækningsbidrag | 155.000 | 150.500 | 196.250 | 242.000 | 743.750 |
| Lønninger | 75.000 | 75.000 | 75.000 | 75.000 | 300.000 |
| Lokaleleje | 10.000 | 10.000 | 10.000 | 10.000 | 40.000 |
| El, vand, varme | 1.500 | 1.500 | 1.500 | 1.500 | 6.000 |
| Kontorartikler | 1.800 | 1.800 | 1.800 | 1.800 | 7.200 |
| Internetforbindelse | 600 | 600 | 600 | 600 | 2.400 |
| Forsikringer | 1.500 | 1.500 | 1.500 | 1.500 | 6.000 |
| Abonnement og kontingenter | 800 | 800 | 800 | 800 | 3.200 |
| Vedligeholdelse | 2.000 | 2.000 | 2.000 | 2.000 | 8.000 |
| Småanskaffelser | 5.000 | 5.000 | 5.000 | 5.000 | 20.000 |
| Faste omkostninger i alt | 98.200 | 98.200 | 98.200 | 98.200 | 392.800 |
| Resultat før renter | 56.800 | 52.300 | 98.050 | 143.800 | 350.950 |
| Renter | 500 | 500 | 500 | 500 | 2.000 |
| Afskrivninger | 3.250 | 3.250 | 3.250 | 3.250 | 13.000 |
| Netto overskud før skat | 53.050 | 48.550 | 94.300 | 140.050 | 335.950 |
Budgetforklaring:
Produktionsomkostninger eller direkte omkostninger + variable omkostninger = dækningsbidrag.
Faste omkostninger + personaleomkostninger + afskrivninger på anlægsaktiver = driftsresultat.
Driftsresultat +/- renter = virksomhedens overskud/underskud før skat.
Balancebudget: Hvad forventer din virksomhed at have i værdi og gæld?
Balancebudgettet er en oversigt over, hvad der er investeret i din virksomhed, og hvordan dine investeringer er finansieret. Du kan altså se, hvad du forventer at eje og skylde væk ved regnskabsårets afslutning.
Du kan bruge dit balancebudget til at tænke langsigtet, fx kan du fokusere på størrelsen af dit varelager og se, om det har den rette størrelse - også til fremtiden.
Det vil være naturligt at udarbejde dit resultat- og balancebudget på samme tid, fordi der er en indbyrdes afhængighed mellem de to budgetter. Fx vil øget vareforbrug i dit resultatbudget have en direkte indflydelse på dit varelager i dit balancebudget - og din styring af varelageret.
Du kan opstille dit balancebudget over samme periode, som du laver dit resultatbudget. Det anbefales budgettet laves på månedsbasis, så du løbende kan følge op på dine forventninger og styre efter dem.
Opsætningen af dit balancebudget kan fx se sådan ud:
| Etablering | 1. kvt | 2. kvt | 3. kvt | 4. kvt | |
| Depositum ved leje | 20.000 | 20.000 | 20.000 | 20.000 | 20.000 |
| Indretning af lokaler | 15.000 | 14.250 | 13.500 | 12.750 | 12.000 |
| Maskine | 50.000 | 47.500 | 45.000 | 42.500 | 40.000 |
| Varelager | 100.000 | 250.000 | 312.500 | 406.250 | 500.000 |
| Debitorer | 0 | 83.333 | 104.167 | 135.417 | 166.667 |
| I alt | 185.000 | 415.083 | 495.167 | 616.917 | 738.667 |
| Indskudskapital | 40.000 | 40.000 | 40.000 | 40.000 | 40.000 |
| Resultat før skat | 0 | 53.050 | 101.600 | 195.900 | 335.950 |
| Etableringslån | 45.000 | 42.500 | 40.000 | 37.500 | 35.000 |
| Kassekredit | 100.000 | 231.625 | 244.908 | 252.483 | 214.308 |
| Kreditorer | 0 | 14.583 | 36.458 | 47.396 | 58.333 |
| Moms | 33.325 | 33.325 | 32.200 | 43.638 | 55.075 |
| I alt | 185.000 | 415.083 | 495.167 | 616.917 | 738.667 |
Budgetforklaring:
Arkiver:
Immaterielle anlægsaktiver + materielle anlægsaktiver = anlægsaktiver i alt.
Varebeholdninger + tilgodehavender fra salg + andre tilgodehavender + likvide beholdninger = omsætningsaktiver i alt.
Anlægningsaktiver i alt + omsætningsaktiver i alt = aktiver i alt.
Passiver:
Indskudt egenkapital + overført resultat = egenkapital i alt.
Hensat til udskudt skat (i virksomheder drevet i selskabsform) + andre hensatte forpligtelser = hensatte forpligtelser i alt.
Kortfristet gæld (kassekredit, moms, skyldige lønposter, leverandørgæld) + langfristet gæld (kreditforeningslån, etableringslån) = gældsforpligtelser i alt.
Egenkaptail i alt + hensatte forpligtelser i alt + gældsforpligtelser i alt = passiver i alt.
Likviditetsbudget: Din virksomheds økonomiske situation
Det er vigtigt som virksomhedsejer at har styr på, om der er penge nok på kontoen til at betale husleje, købe varer, afdrage på lån mv. Likviditetsbudgettet hjælper dig ved at vise alle de ind- og udbetalinger, der er på din konto i din virksomhed. På den måde kan budgettet være med til at mindske din virksomheds risiko for at komme i økonomiske vanskeligheder.
Der vil ofte være forskel mellem dine indtægter og din likviditet. Det kan bl.a. skyldes, at dine leverandører giver dig kredit, og at du giver dine kunder kredit.
Hvis du fx har solgt en ydelse den 1. januar, men først modtager betalingen to måneder senere, vil der være en forskel mellem indtjening og likviditet for måneden. Dit salg vil tælle med allerede i januar, hvorimod likviditeten først følger to måneder senere. Det kan derfor være svært at holde styr på, hvor mange penge din virksomhed har at gøre godt med på et givent tidspunkt. Et likviditetsbudget hjælper dig netop med at tage højde for den type udsving og giver dig et overblik over dine ind- og udbetalinger.
Sådan laver du et likviditetsbudget
Dit likviditetsbudget tager udgangspunkt i alle de ind- og udbetalinger din virksomhed har hvert år - måned for måned. Du kan vise følgende for hver måned:
- Hvor mange penge står der på din konto den 1. i måneden?
- Hvor mange penge går ind på din konto i løbet af måneden?
- Hvor mange penge skal du betale til andre i løbet af måneden?
- Hvad står der på din konto i udgangen af måneden?
Du kan se nogle af de typiske ind- og udbetalinger herunder:
| Indbetalinger | Udbetalinger |
| Kontantsalg | Kontant varekøb |
| Debitorer | Kreditorer |
| Renteindtægter | Lønninger |
| Indskud | Moms |
| Andre indtægter | A-skat |
| Faste omkostninger - fx husleje | |
| Renteudgifter | |
| Afdrag på lån | |
| Forbrug (i personligt ejede virksomheder) | |
| B-skat (i personligt ejede virksomheder) | |
| Andre udbetalinger |
Typen af de forskellige ind- og udbetalinger kan selvfølgelig variere alt efter, hvilken type virksomhed du har. Så vær opmærksom på det, når du laver dit likviditetsbudget.
Det anbefales, at likviditetsbudgettet laves på månedsbasis, så du løbende kan følge op på dine forventninger og styre efter dem.
Opsætningen af dit likviditetsbudget kan fx se sådan ud:
| Etablering | 1. kvt | 2. kvt | 3. kvt | 4. kvt | ||
| Resultat før afskrivninger | 56.800 | 52.300 | 98.050 | 143.800 | ||
| -Renter | -500 | -500 | -500 | -500 | ||
| Forskydninger, varelager | -100.000 | -150.000 | -62.500 | -93.750 | -93.750 | |
| Forskydninger, debitorer | 0 | -83.333 | -20.833 | -31.250 | -31.250 | |
| Forskydninger, kreditorer | 0 | 14.583 | 21.875 | 10.938 | 10.938 | |
| Forskydninger, moms | 0 | 33.325 | -1.125 | 11.438 | 11.438 | |
| Pengestrømme fra driften | -100.000 | -129.125 | -10.783 | -5.075 | 40.675 | |
| -Deposita | -20.000 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| -Køb af anlægsaktiver | -65.000 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| +Salg af anlægsaktiver | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| Pengestrømme fra investeringer | -85.000 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| +Optagelse af gæld | 45.000 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| -Tilbagebetaling af gæld | 0 | -2.500 | -2.500 | -2.500 | -2.500 | |
| Pengestrømme fra finansering | 45.000 | -2.500 | -2.500 | -2.500 | -2.500 | |
| Penegestrømme i alt for perioden | -140.000 | -131.625 | -13.282 | -7.575 | 38.175 | |
| Kassekredit, primo | 40.000 | -100.000 | -231.625 | -244.908 | -252.483 | |
| Kassekredit, ultimo | -100.000 | -231.625 | -244.908 | -252.483 | -214.308 |
Budgetforklaring:
Virksomhedens overskud/underskud før skat - betalt selskabsskat (i virksomheder drevet i selskabsform) = pengestrømme fra virksomhedens drift.
- Køb af anlægsaltiver + salg af anlægsaktiver = pengestrømme fra virksomhedens investeringsaktivitet.
Optagelse af gæld - tilbagebetaling af gæld + indskud fra ejeren - hævet af ejeren inkl. skat (i personligt ejede virksomheder) = pengestrømme fra virksomhedens finansieringsaktivitet.
Vi er ejerlederens betroede revisor, rådgiver og outsourcingpartner
Det gælder uanset størrelsen på din virksomhed, og vi dækker hele Danmark. Få hjælp til alt fra bogføring og regnskab til ESG-rapportering og digitalisering af din virksomhed.
Få et uforpligtende tilbud
Hver dag løser vi opgaver sammen med +20.000 små og mellemstore virksomheder. Kontakt os i dag og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig og din forretning.
Revision og rådgivning tæt på dig
Vi er din lokale revisor og rådgiver i hele Danmark. Find din lokale kontaktperson ved at vælge den by, der er tættest på dig.
Søren Berg Jørgensen
Brian Rønne Nielsen
Flemming Eghoff
Lars Vagner Hansen