Sådan kommer du godt i gang

ESG-rapportering

Værd at vide om moms

Små- og mellemstore virksomheder vil i stigende grad opleve, at samarbejdspartnere stiller krav til ESG-rapportering. I denne artikel kan du blive klogere på ESG-rapportering, og hvordan din virksomhed kommer i gang.

Hvad er ESG-rapportering?

ESG-rapportering indebærer rapportering indenfor de tre områder i ESG, nemlig “environmental, social and governance”. Med bedre styring af de miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold, er der mulighed for at skabe større værdi for jer som virksomhed, for investorer og for samfundet.

Selve ESG-rapporteringen omfatter, at virksomhederne rapporterer om bæredygtige forhold, herunder eksempelvis ressourceforbrug, drivhusgasudledninger, værdikædemæssige forhold samt diverse sociale forhold, påvirkninger på samfundet og lignende. Det er afgørende for at skrive en god rapport, at virksomheden tydeligt kan prioritere hvilke påvirkninger, der er mest væsentlige for deres forretning.

Download vores trin-for-trin-guide

Kom godt i gang med ESG i din virksomhed

Hvorfor skal min virksomhed arbejde med ESG?

Nye og stigende lovkrav har uden tvivl været en drivende faktor for, at virksomheder i stigende grad er begyndt at arbejde med ESG-rapportering. Samtidig er det også tydeligt, at ønsket om at være en ansvarlig virksomhed er motiverende for mange virksomheder i arbejdet med ESG. Og i mange brancher er det kundeefterspørgsel, der motiverer et øget fokus på bedre ESG data.

Når en virksomhed aflægger ESG-rapportering følger ofte en opfattelse af, at virksomheden er ansvarlig, og interessenter som kunder, investorer og medarbejdere får dermed tillid til virksomheden og samarbejdet hermed. 

ESG-rapportering kan være frivillig eller lovpligtig alt afhængig af den konkrete virksomheds størrelse, og man ser ofte, at der for små- og mellemstore virksomheder ingen lovpligtig rapportering er.

Hvordan skal du forholde dig til ESG-rapportering?

Med henblik på at kunne rapportere ensartet på tværs af brancher og industrier, er der fra EU’s side vedtaget et fælles direktiv på tværs af landegrænser, Corporate Sustainability Reporting Directive, eller CSRD. Dette direktiv erstatter de nuværende EU-krav om samfundsansvar eller Non-Financial Reporting Directive, der gælder for visse virksomheder, og er implementeret i årsregnskabsloven. 

Formålet med de nye regler er at ensarte, hvordan virksomheder rapporterer om bæredygtighed. Det skal gøre det nemmere for investorer, borgere og andre interessenter at forstå, hvordan den enkelte virksomhed arbejder med bæredygtighed. 

Det er vigtigt at huske at CSRD ikke er et adfærdsdirektiv, men et rapporteringsdirektiv. Det vil sige at CSRD indfører et krav om at omfattede virksomheder skal øge omfanget og kvaliteten af deres bæredygtighedsrapportering i forhold til de pågældende standarder, men at der ikke forekommer krav om en øget bæredygtigheds ambition. Det er EU’s hensigt, at når markedet tydeligt kan se og sammenligne virksomhedernes aftryk, vil der strømme kapital til mere bæredygtige brancher og virksomheder. 

Selve kravet om rapportering, og hvornår du som virksomhed bliver omfattet af direktivet, sker i en trinvis indfasning, som starter i løbet af 2024

Fordele ved god ESG-rapportering

Virksomheder, der arbejder målrettet med bæredygtighed, stiller sig bedre på en række parametre. Eksempelvis oplever virksomheder, der gør en indsats inden for bæredygtighed, at de har bedre vilkår, når de skal indhente kapitel. Samtidig kan en effektiv ESG-strategi være afgørende, når virksomheder skal tiltrække og fastholde arbejdskraft, og ESG-arbejdet kan ligeledes være med til at positionere virksomheden og dens produkter og ydelser i markedet.

Fra hvornår gælder de nye krav til ESG-rapportering?

Direktivet rammer ikke alle virksomheder på én gang. Det rammer først børsnoterede virksomheder, mens det senere rammer virksomheder i regnskabsklasse C. Virksomheder som ikke er børsnoterede eller i regnskabsklasse C vil stadig blive omfattet af direktivet, blot senere. 

2022: Færdiggørelse af CSRD

Direktivet blev godkendt sidst i 2022 og er trådt i kraft i januar 2023, men er på vej til at blive indlemmet i dansk lovgivning. 

2023: Dansk offenlig høring

Høring af foreslåede ændringer af ÅRL for at implementere CSRD-krav i dansk lovgivning senest juni 2023 (forventet). Vedtagelse af første sæt European Sustainability Reporting Standards (ESRS) som delegeret forordning. Endelig version af ESRS forventes i august.

2024: Forventet seneste vedtagelse af dansk lov

Medlemslande forventer at bringe kravene i CSRD i kraft via national lovgivning inden juli 2024. 

2025: CSRD dækker 2025

CSRD/ESRS & Taksonomi gælder for stort 'C'.

2026: Virksomheders ESG & Taksonomi rapportering i henhold til CSRD/ESRS skal indgå i 2025 rapportering

2026-rapportering vil afspejle finansielle og ESG-resultater for 2025. 

Vi forventer, at den danske implementering vil følge direktivets tekst tæt, men der kan blive foreslået nogle ændringer i implementeringen.

Hvorfor er ESG vigtigt for SMV’ere allerede nu?

Selvom kravene til ESG-rapportering i første omgang kun omfatter større virksomheder, kommer de nye krav til at have betydning for langt de fleste erhvervsdrivende. Da de virksomheder, der er omfattet af de nye krav til ESG-rapportering, skal rapportere på hele deres værdikæde og dermed også leverandører, bliver også små- og mellemstore virksomheder indirekte berørt. Mange af disse  vil som følge af de nye krav blive pålagt af leverandører og samarbejdspartnere, at kunne levere data på bæredygtighedsrapporteringspunkterne. Det skal dog understreges, at omfattede virksomheder har tre  år fra deres første rapporteringsår, inden de er forpligtede til at rapportere på de ESG aftryk, der kommer fra deres leverandører. Men der er flere grunde til at små- og mellemstore virksomheder allerede nu begynder at rapportere på bæredygtighed:  

  • De fleste små- og mellemstore virksomheder er formentlig involveret i forsyningskæden/værdikæden i større virksomheder og bliver derfor bedt om at rapportere data i et eller andet omfang 
  • Offentlige udbud lægger allerede nu stor vægt på de grønne initiativer ved endelig valg af leverandører, hvor det i flere tilfælde vægter højere end selve prisen
  • Bankerne har stort fokus på den grønne omstilling og det samme har investorerne
  • Medarbejderne ønsker arbejdsgivere tager ansvar, og arbejdet med bæredygtighed er derfor afgørende for at kunne tiltrække og fastholde medarbejdere
  • Kunderne har stigende grad en tendens til at kigge mod det bæredygtige valg

Selvom ESG-rapportering altså ikke er et lovkrav for små- og mellemstore virksomheder, er det i lige så høj grad license to operate, da det både er en nødvendighed for at kunne agere på markedspladsen og en mulighed for at skabe den fornødne konkurrencemæssige fordel. 

Hvad betyder de vigtigste forkortelser?

Det kan virke uoverskueligt, at skulle navigere inden for området med ofte mange forkortelser og engelske betegnelser. Vi giver nedenfor en definition af de mest anvendte forkortelser på området:

ESG - Environmental, Social, Governance

Den overordnede betegnelse for de områder, der skal måles og rapporteres om 

CSRD - Corporate Sustainability Reporting Directive

Det fælles bæredygtighedsdirektiv fra EU, som bestemmer hvilke virksomheder, der er omfattet og hvornår de er omfattet af de gennemgåede regler

ESRS - European Sustainability Reporting Standards

Standarder for rapportering for at leve op til direktivet. Inden for ESRS findes der mere end 1,000 målepunkter fordelt på en række temaer - herunder kommer der industrispecifikke målepunkter og specifikke målepunkter for små- og mellemstore virksomheder (tidspunkt for disse fastlægges senere) 

SASB - Sustainability Accounting Standards Board

Database for industrispecifikke standarder, der kan hjælpe en virksomhed med at identificere hvilke aftryk er mest hyppige i deres branche. 

Download vores trin-for-trin-guide

Kom godt i gang med ESG i din virksomhed - fem skridt mod den bæredygtige omstilling.

Få et uforpligtende tilbud

Kontakt os i dag, og hør meget mere om, hvad vi kan gøre for at effektivisere din virksomhed og skabe vækst.

Revision og rådgivning tæt på dig

Vi er din lokale revisor og rådgiver i hele Danmark. Find din lokale kontaktperson ved at vælge den by, der er tættest på dig.

Emil Uggerhøj

Partner, PwC Denmark

2264 7560

Email

Jannick Kjersgaard

Partner, statsaut. revisor, Esbjerg, PwC Denmark

2960 6941

Email

Mads Hornbæk

Partner, statsaut. revisor, Herning, PwC Denmark

9660 2600

Email

Brian Rønne Nielsen

Partner, Hillerød, PwC Denmark

3945 9165

Email

Nikolaj Erik Johnsen

Partner, PwC Denmark

2220 2264

Email

Brian Petersen

Partner, statsaut. revisor, Odense, PwC Denmark

6314 4224

Email

Lars Vagner Hansen

Partner, statsaut. revisor, Ringsted, PwC Denmark

5575 8708

Email

Jan Bunk Harbo Larsen

Partner, statsaut. revisor, Trekantområdet, PwC Denmark

2366 4822

Email

Torben Toft Kristensen

Partner, statsautoriseret revisor, Aalborg, PwC Denmark

9635 4024

Email

Mads Meldgaard

Partner, Assurance, Aarhus, PwC Denmark

8932 5734

Email

Hide