CSRD - Corporate Sustainability Reporting Directive

Hvad er formålet med CSRD?

Formålet er at forbedre de eksisterende regler om redegørelse for virksomhedernes aftryk på samfund, mennesker og miljø, herunder hvordan de håndterer risici og muligheder. Hensigten er at gøre det nemmere for investorer såvel som borgere og andre interessenter at forstå, hvordan de enkelte virksomheder skaber langsigtet værdi og bidrager til bæredygtighed i samfundet. Det kan dermed hjælpe de virksomheder, som gør en indsats inden for bæredygtighed, med at indhente kapital på mere favorable vilkår. Men god bæredygtighedsrapportering er også en hjørnesten til en effektiv ESG-strategi, der kan hjælpe virksomheder med bl.a. at tiltrække og fastholde de dygtigste medarbejdere, fremme innovation, positionere deres produkter og ydelser i markedet og lede deres virksomheder med en fremtidssikret, formålsdrevet strategi.

Hvornår træder CSRD i kraft?

CSRD-direktivet forventes at træde i kraft fra regnskabsåret 2024 med trinvis udvidelse af, hvilke virksomheder der bliver omfattet. Det nye regelsæt vil få stor betydning for danske virksomheder. Det kan godt betale sig at komme på forkant med disse krav og gøre sig klar til at levere de data, der bliver påkrævet.

Hvem er omfattet af CSRD?

Anvendelsen af det nye direktiv vil finde sted i tre faser:

• For børsnoterede virksomheder, der allerede er omfattet af direktivet om ikke-finansiel rapportering, træder CSRD i kraft fra det regnskabsår, der begynder 1. januar eller senere i 2024. Det vil sige, at rapportering, som udgives fra 2025 skal følge direktivet.
• For øvrige store virksomheder (der opfylder to ud af tre kriterier i forhold til omsætning (> 40 mio. EUR), balancesum (> 20 mio. EUR) og antal ansatte (> 250 ansatte)) træder reglerne i kraft i det regnskabsår, der begynder 1. januar eller senere i 2025. Det vil sige, at rapportering, som udgives fra 2026 skal følge direktivet.
• Børsnoterede SMV'er, små og ikke-komplekse kreditinstitutter og captive forsikringsselskaber bliver først omfattet i det regnskabsår, der begynder 1. januar 2026 og gælder således rapporter, der udgives fra 2027.

Hvad skal virksomheder underlagt CSRD rapportere på?

CSRD-direktivet erstatter det eksisterende EU-direktiv om ikke-finansiel rapportering, som i Danmark er indført i årsregnskabsloven. De nye krav er mere omfattende og forpligter de store virksomheder til at rapportere mere dybdegående om de tre dimensioner af bæredygtighed, dvs. miljø, det sociale område og menneskerettigheder samt ansvarlig selskabsledelse (ESG). Bæredygtighedsrapporteringen skal baseres på europæisk rapporteringsstandard, kaldet ESRS, der blev endeligt vedtaget den 31. juli 2023.

Hvem er omfattet ESRS?

EU-Kommissionen har vedtaget de nye ESRS-standarder til brug for alle virksomheder, der er underlagt CSRD. For børsnoterede virksomheder, der allerede er omfattet af direktivet om ikke-finansiel rapportering, træder CSRD i kraft fra det regnskabsår, der starter 1. januar eller senere i 2024. Det vil sige, at rapportering, som publiceres fra 2025, skal følge direktivet. For øvrige store virksomheder i regnskabsklasse ’Store C’ (der opfylder to ud af tre kriterier i forhold til omsætning (> 40 mio. EUR), balancesum (> 20 mio. EUR) og antal ansatte (> 250 ansatte)), træder reglerne i kraft ved begyndelsen af regnskabsåret, der starter den 1. januar 2025 eller senere. Rapportering, der offentliggøres fra 2026, skal altså overholde direktivet. Børsnoterede SMV'er, små og ikke-komplekse kreditinstitutter og captive-forsikringsselskaber bliver først omfattet af direktivet ved begyndelsen af regnskabsåret, der starter den 1. januar 2026, og dette gælder for rapporter, der udgives fra 2027 og fremefter.

Hvem sikrer kvaliteten af rapporten?

CSRD-direktivet vil indføre et krav om revision med begrænset sikkerhed for bæredygtighedsrapportering af uafhængig revisor eller certificeringsinstans. Direktivet vil desuden gøre det lettere at tilgå denne information, idet det stiller krav om, at det skal offentliggøres i et dedikeret afsnit af virksomhedens årsrapport. Der bliver også krav om digital opmærkning (tagging) af oplysningerne, ligesom det i dag gælder for finansielle data. Dette skal gøre det nemmere at indsamle og sammenligne på tværs af virksomheder.

PwC’s anbefalinger

Bæredygtighed er blevet et vilkår for danske virksomheder, og det er nødvendigt at indtænke risici og muligheder for at fremtidssikre virksomhedens strategi og vinde en komparativ fordel på markedet. CSRD-direktivet er et blandt flere eksempler på den ESG-reguleringsbølge, vi ser i disse år.

“Overordnet set handler det om at komme i gang; tage stilling til de nye lovkrav i forbindelse med CSRD og se på, hvor virksomheden har udfordringer i sine ESG-politikker og -data,” siger Susanne Stormer, Partner i PwC og leder af ESG og Sustainability Services.

Hun fortsætter: “Hvis din virksomhed allerede har godt styr på jeres ESG-strategi og -rapportering, er CSRD en mulighed for at blive endnu stærkere. Fx kan I genbesøge de vigtigste ESG-faktorer. Hvis I først lige er begyndt på jeres ESG-arbejde, kan CSRD være en drivkraft til at motivere virksomhedens ledelse til at komme på forkant. Og først og fremmest giver CSRD et roadmap til forbedring af virksomhedens langsigtede værdiskabelse.”

Bliv klar til de nye krav

Har du brug for hjælp til at blive klar til CSRD, er du velkommen til at kontakte PwC’s eksperter. Vi samarbejder med alle dele af dansk erhvervsliv og det offentlige, og med vores tværfaglige ekspertise hjælper vi med omstillingen til en mere bæredygtig fremtid. Tag fat i en af vores kontaktpersoner og læs mere om vores ydelser.