Der gælder særlige regler for kraftvarmeværker, der fremstiller elektricitet og fjernvarme. Nedenfor har vi kort beskrevet reglerne.
Der gælder andre regler for anlæg, der udelukkende producerer elektricitet, se afsnittet ”Elfremstilling”.
Fordelingen af forbruget af brændsler (fx naturgas, olie eller kul) til henholdsvis el- og varmeproduktion udgør grundlaget for kraftvarmeværkernes betaling af miljø- og energiafgifter.
Kraftvarmeværkerne kan vælge mellem to metoder til at foretage fordelingen af brændsler. De to metoder er benævnt:
Kraftvarmeværkerne kan få godtgjort hele energiafgiften på brændsler, som kan henføres til elproduktionen. Derimod skal der betales fuld energiafgift på brændsler, som kan henføres til fjernvarmeproduktionen.
For alle kraftvarmeværker skal der betales fuld CO2-afgift af brændsler, som kan henføres til fjernvarmeproduktionen.
For brændsler, som kan henføres til elproduktionen, er det afgørende for godtgørelsen af CO2-afgiften, om kraftvarmeværket er omfattet af CO2-kvoteordningen. Kraftvarmeværker inden for kvotesektoren er fritaget for CO2-afgift af brændsler til elproduktion. Kraftvarmeværker uden for kvotesektoren skal derimod betale fuld CO2-afgift af brændsler til elproduktion.
Elforbrug, der anvendes direkte til elfremstilling, er fritaget for elafgift. Dette gælder bl.a. for elforbrug, der kan henføres til elfremstilling på kraftvarmeværker.
For det elforbrug, der anvendes til varmefremstilling, kan virksomheder få godtgjort elafgiften. Den andel af elafgiften, som virksomhederne kan få godtgjort, fremgår af bilag 1.
Det er i visse tilfælde muligt for værkerne at få godtgjort NOX-afgift og metanafgift. Der henvises til afsnittene ”NOX-afgift” og ”Metanafgift”.
Stilstandsvarme og opvarmning af kedler og olietanke m.v. anses for procesenergi. Det betyder, at kraftvarmeværker og fjernvarmeværker kan få godtgjort energiafgifter af dette energiforbrug. Det kræves dog, at forbruget er målt. Den andel af elafgiften, som virksomhederne kan få godtgjort, fremgår af bilag 1.
Kraftvarmeværker kan få godtgjort en del af elafgiften og energiafgiften på brændsler, der anvendes til fremstilling af varme på andre anlæg end kraftvarmeenheden (den såkaldte ”elpatronordning”).
Der vil typisk være tale om varmefremstilling på spidslastkedler og elkedler eller i varmepumper.
For at opnå godtgørelse af elafgift og energiafgift på brændsler gælder der følgende krav:
1. Momsregistreret varmeproducent med kraftvarmekapacitet
Virksomheder har kraftvarmekapacitet, når den samlede varmeleverance i mindst 75 % af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 % af energiproduktionen i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet.
2. Anlægget leverer varme til det kollektive fjernvarmenet eller andre lignende fjernvarmene
Ordningen kan således ikke anvendes for interne varmenet m.v.
3. Anlægget drives af den virksomhed, der har kraftvarmekapaciteten
Det er således et krav, at den virksomhed, som råder over kraftvarmeenheden, står for indkøb af brændsler og er ansvarlig for driften af det varmeproducerende anlæg (fx spidslastkedler). Det er dog ikke en betingelse, at der er tale om samme juridiske enhed.
Hvis værkerne opfylder alle ovenstående krav, kan værkerne få godtgjort en andel af elafgiften og energiafgiften på brændsler samt eventuelt en andel af CO2-afgiften.
Der skal ske en opgørelse af den andel af elafgiften eller energi- og CO2-afgiften på brændsler, som værkerne kan få godtgjort. Der skal ikke længere foretages en modregning i godtgørelsen af energiafgiften i de tilfælde, hvor grænsen for godtgørelse af CO2-afgift er højere end den betalte CO2-afgift for det anvendte brændsel. Se bilag 6 og bilag 10 for de aktuelle satser.
Opdateret januar 2024