Ny undersøgelse om den kønsmæssige sammensætning af ledelsen

06/03/17

 

Erhvervsstyrelsen har den 1. marts 2017 udsendt en ny undersøgelse om de største danske virksomheders efterlevelse af reglerne om redegørelse for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen

Resultater

Undersøgelsen* viser, at virksomhederne generelt set er gode til at efterleve oplysningskravene vedrørende måltal i øverste ledelsesorgan (typisk bestyrelsen). Til gengæld er de lidt bagefter, når det angår kravet om at udarbejde politikker for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på øvrige ledelsesniveauer, fx direktion og andre ledelseslag.

På baggrund af disse resultater har Erhvervsstyrelsen besluttet at stramme kontrollen på området i 2017.

Det er tredje år i træk, at Erhvervsstyrelsen undersøger de største danske virksomheders efterlevelse af reglerne om redegørelse for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen. I forhold til året før viser Erhvervsstyrelsens opfølgning, at stort set den samme andel af virksomheder efterlever oplysningskravene, der trådte i kraft for regnskabsåret 2013.

Reglerne har til hensigt at bidrage til at skabe en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder i ledelsen og gælder for de ca. 1.400 største danske virksomheder, som efter årsregnskabslovens § 99 b er forpligtet til årligt at give en redegørelse for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen. Redegørelsen skal indeholde et måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i øverste ledelsesorgan samt politikker for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på øvrige ledelseslag.

Måltal i bestyrelsen

Det er en forudsætning, at de omfattede virksomheder fastsætter et måltal for det underrepræsenterede køn i bestyrelsen. Det er også et krav, at virksomhederne fastlægger en politik vedrørende det underrepræsenterede køn i de underliggende ledelseslag.

De omfattede virksomheder skal årligt i ledelsesberetningen redegøre for kønssammensætningen på øverste ledelseslag, herunder:

  • Angive det opstillede måltal samt tidshorisonten for den forventede opfyldelse heraf.
  • Oplyse om forholdet mellem kvinder og mænd i den aktuelle sammensætning af det øverste ledelsesorgan med hensyn til de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer.
  • Oplyse om, hvorvidt det opstillede måltal er nået eller ikke nået.

I tilfælde hvor det opstillede måltal ikke er nået, skal virksomheden angive en begrundelse herfor. Såfremt virksomheden har opfyldt et fastsat måltal og har valgt ikke at fastsætte et nyt måltal, skal virksomheden fortsat oplyse om det opnåede måltal i ledelsesberetningen, så længe virksomheden ikke har en ligelig fordeling af mænd og kvinder i det øverste ledelsesorgan.

Erhvervsstyrelsens undersøgelse viser, at næsten 9 ud af 10 (86,6%) virksomheder efterlever oplysningskravene for øverste ledelsesorgan, idet:

  • 13,2 % af virksomhederne har oplyst, at de ikke har opstillet et måltal, da de har opnået en ligelig kønsfordeling, og derved efterlever oplysningskravet, mens
  • 75,4 % har opstillet et måltal for øverste ledelsesorgan.

Det skal bemærkes, at Erhvervsstyrelsen i marts 2016 udsendte en ny vejledning, der bl.a. indeholdt en lempelse af, hvad der forstås ved ligelig kønsfordeling i de øverste ledelsesorganer af forskellige størrelser. Undersøgelsen viser, at præciseringen forventeligt har givet en mindre positiv effekt på virksomhedernes efterlevelse af lovens krav.

Politikker for de øvrige ledelseslag

Virksomheder skal som del af redegørelsen om politikker for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på øvrige ledelsesniveauer:

  • Oplyse om det nærmere indhold af virksomhedens politikker for at øge andelen af det underrepræsenterede køn.
  • Oplyse hvordan virksomheden omsætter sine politikker til handling, herunder eventuelle systemer eller procedurer herfor.
  • Redegøre for virksomhedens vurdering af, hvad der er opnået som følge af virksomhedens arbejde med kønssammensætningen i regnskabsåret samt virksomhedens eventuelle forventninger til arbejdet fremover.

Virksomheden afgrænser selv, hvem man anser for at indgå i de øvrige ledelseslag, blot der er tale om ledelsesfunktioner.

Foreligger der ikke en underrepræsentation af det ene køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, er det tilstrækkeligt at oplyse herom i ledelsesberetningen.

Erhvervsstyrelsens opfølgning viser, at virksomhederne har udfordringer med at udforme poltikker for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på øvrige ledelseslag, idet kun 66 % af virksomhedere afrapporterer herpå. Ligeledes har virksomhederne udfordringer med den indholdsmæssige afrapportering på politikkerne, idet blot 2/3 af de virksomheder, der har redegjort for politikker, ikke beskriver, hvordan de omsætter deres politikker til handlinger eller angiver, hvad der er opnået af resultater.

Undersøgelse fra Dansk Industri om udviklingen i kønssammensætningen i ledelsen over tid

En analyse foretaget af Dansk Industri fra januar 2017 viser, at andelen af kvinder i den daglige ledelse og i bestyrelser er steget markant over de seneste ti år. Eksempelvis er:

  • Andelen af kvindelige CEO’er og VP’er steget fra 7 % i 2002-4 til over 12 % i 2015
  • Andelen af kvindelige generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer i store (Large Cap) selskaber er steget fra 10 % i 2008 til 26 % i 2016
  • Andelen af kvindelige generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede virksomheder på 15,9 %.

Samtidig viser analysen, at andelen af kvindelige generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer i store (Large Cap) selskaber har fået et ekstra løft efter 2013, hvor de danske lovkrav trådte i kraft. Det kan efter DI’s vurdering indikere, at den fleksible danske model bidrager til at øge andelen af kvinder i ledelse.


Læs mere om Erhvervsstyrelsens undersøgelse her

Læs mere om Dansk Industris analyse her


* Undersøgelsen er baseret på et stikprøve på 167 virksomheder blandt de ca. 1.400 største danske virksomheder, der er omfattet af reglerne om måltal og politikker.

 

Kontakt os

Frederik Bo Rementorp
Manager
Tlf: 3945 3010
E-mail

Følg PwC