Hard Brexit: Et hands-on approach for HR

15/03/19

Den danske Regering har fremsat et lovforslag, som skal afhjælpe konsekvenserne af et eventuelt Hard Brexit. Vi giver en række forslag til, hvad HR kan gøre for at forberede sig.

Hard Brexit: Et hands-on approach for HR

Med afstemningerne i det Britiske Parlament er et Hard Brexit nærtstående.

For at imødekomme virkningerne af Hard Brexit, har den danske regering fremsat et lovforslag, som skal sikre, at medarbejdere viderefører visse rettigheder i en overgangsperiode (i det følgende ”lovforslaget”).

På nuværende tidspunkt vil der formentlig ikke være tid til at gennemføre større analyser af konsekvenserne af Hard Brexit.

Vi giver derfor her forslag til en række konkrete og kortfattede handlinger, som HR bør foretage i tilfælde af Hard Brexit.  

Anerkendelse af kvalifikationer Arbejds- og opholdstilladelser Social sikring

Afklaring af, om medarbejdere med en dansk autorisation forsat kan anvende denne i Storbritannien.

Afklaring af, om medarbejdere med en britisk autorisation forsat kan anvende denne i Danmark.

Såfremt en autorisation ikke umiddelbart kan videreføres, bør det undersøges, om den kan anerkendes på baggrund af en ansøgning eller lignende.

Som dansk virksomhed, der beskæftiger britiske statsborgere i Danmark, er det afgørende, at compliance- i forhold til arbejds- og opholdstilladelser er på plads.

Tilsvarende bør britisk compliance være sikret inden Hard Brexit.

 

 

 

 

Undersøgelse af, hvordan rejseforsikringen dækker, hvis det blå sygesikringsbevis ikke dækker.

Undersøgelse af, om du som dansk virksomhed skal opretholde en dansk arbejdsskadesikring, når medarbejderen udsendes til Storbritannien i op til 3 år.

Hav fokus på A1-compliance.

 

 

Anerkendelse af kvalifikationer

For det første skal man som dansk virksomhed med medarbejdere i Storbritannien være opmærksom på, hvorvidt Hard Brexit påvirker medarbejderes mulighed for at lovligt forsætte og udøve deres profession i Storbritannien. Det er særligt relevant inden for fagområder, hvor arbejdet kræver en eller anden form for uddannelse, bevilling, autorisation, licens eller anden anderkendelse af kvalifikationer. Eksempelvis kræver arbejdet som statsautoriseret revisor i Danmark, at medarbejderen har en gyldig autorisation.

Inden Brexit har medarbejdere – efter nærmere regler – kunnet anvende sin autorisation på tværs af grænsen mellem Danmark og Storbritannien.

Det danske lovforslag viderefører i vidt omfang britiske statsborgeres/virksomheders adgang til at udøve lovregulerede erhverv i Danmark på baggrund af erhvervsmæssige kvalifikationer og autorisationer fra Storbritannien.

Opholds- og arbejdstilladelse

For det andet skal man som dansk virksomhed være opmærksom på, hvorvidt Hard Brexit påvirker britiske medarbejderes mulighed for lovligt at forsætte med at udøve arbejde i Danmark – det vil sige, om arbejdet kræver en arbejds- og opholdstilladelse. 

Det følger af lovforslaget, at britiske statsborgere, der på udtrædelsestidspunktet har et gyldigt EU registreringsbevis, fortsat er sikret deres rettigheder på samme vilkår. Hvis en herboende britisk statsborger ikke allerede har bevis for at have opnået ret til tidsubegrænset ophold efter EU-reglerne, bør der ansøges herom inden den 29. marts 2019.  

Efter Storbritanniens udtrædelse af EU vil britiske statsborgeres ret til ophold og arbejde i Danmark være reguleret af reglerne i udlændingeloven, der indeholder betydeligt mere restriktive betingelser end EU-retten.

Det er vores forståelse, at Storbritannien har foreslået at indføre en tilsvarende løsning for danskere, der arbejder i Storbritannien.

Social sikring

For det tredje behandler lovforslaget en række forhold om arbejdsgiverens og medarbejderens rettigheder og forpligtelser vedrørende social sikring.

Lønmodtagere, der på udtrædelsestidspunktet er udstationeret til Storbritannien på dansk social sikring, beholder generelt set deres nuværende ret til sociale ydelser i Danmark, uanset om de er danske eller britiske statsborgere. Man skal dog være opmærksom på, at der også gælder en tidligere socialforsikringsaftale mellem Danmark og Storbritannien, som eventuelt kan begrænse denne ret.

Grænsearbejdere, der på udtrædelsestidspunktet har bopæl uden for Danmark, og som på udtrædelsestidspunktet udfører arbejde i Danmark, fortsætter med at have ret til de danske sociale ydelser på samme måde som efter EU-regler.

De udstationerede lønmodtagere og grænsearbejdere, der på udtrædelsestidspunktet ikke er omfattet af de nugældende EU-regler, vil efter udtrædelsestidspunktet ikke være omfattet af EU-reglerne om social sikring.

Lovforslaget indeholder tillige bestemmelser, der ændrer på de nugældende regler om blandt andet det blå EU-sygesikringskort og retten til sundhedsydelser.

I henhold til lovforslaget vil britiske statsborgere, der er omfattet af dansk social sikring efter Hard Brexit ikke længere være berettiget til at benytte sig af EU-sygesikringskortet (det blå sygesikringskort) ved rejser og andet ophold uden for Danmark. Det betyder i praksis, at en britisk statsborger, som bor og arbejder i Danmark ikke kan anvende det blå EU-sygesikringsbevis ved en forretningsrejse til fx Tyskland.

Derudover fremgår det af lovforslaget, at britiske statsborgere har ret til sundhedsydelser i Danmark. Lovforslaget indeholder dog ikke bestemmelser om, at britiske statsborgere, der har ret til sundhedsydelser i Danmark, har ret til sundhedsydelser i andre lande, hvor de arbejder.  

Det er vigtigt, at I
  • undersøger, hvordan rejseforsikringen dækker, hvis det blå sygesikringsbevis ikke dækker.
  • undersøger, om du som dansk virksomhed skal opretholde en dansk arbejdsskadesikring, når medarbejderen udsendes til Storbritannien i op til 3 år.
Hav fokus på,
  • at alle A1-blanketter er på plads for situationer, som indbefatter Storbritannien inden Hard Brexit (dvs. medarbejderens arbejdssted, bopæl, statsborgerskab).
  • at alle A1-blanketter er på plads for situationer, som indbefatter Storbritannien inden for overgangsperioden.
Ingen ændringer
  • Arbejdsgivers pligt til at indeholde og betale ATP-bidrag.  
  • Rettigheder og pligter i forhold til sygedagpenge.   
  • Rettigheder og pligter i forhold til barselsdagpenge.

Lovforlaget indeholder en række forhold, som kan blive relevante i den enkelte situation. Det kan for eksempel være relevant for virksomheder at forholde sig til, hvilken betydning lovforslaget har for medarbejderenes ret til børnecheck eller arbejdsløshedsdagpenge. 

Kontakt os

Ønsker du at vide mere om, hvad din organisation bør gøre for at sikre jer, at I håndterer udfordringerne omkring Brexit korrekt, er du altid velkommen til at kontakte PwC.
 

Kontakt os

Per Ørtoft Jensen

Partner, PwC Denmark

Tlf: 3945 9788

Adam Rewucha

Senior Manager, PwC Denmark

Tlf: 3945 9410

Følg PwC