Har den nye ferielovs regler om indefrysning af feriepenge betydning for arbejdsgiverens årsregnskab og likviditet?

29/10/19

Denne artikel har oprindeligt være bragt i samarbejde med DANSK HR i magasinet HR Chefen nr. 5 d. 29/10.

Det korte svar er: Ja, det har betydning – og i flere tilfælde væsentlig betydning! 
De indefrosne feriemidler skal indberettes senest den 31. december 2020 og omfatter et helt års feriepenge (opgjort efter ferielovens regler – ikke efter regnskabsreglerne). Der er derfor for mange virksomheder tale om et forholdsvist stort beløb.

Hvordan rammes virksomhedernes likviditet?

Hvis man skal have en fornemmelse af, hvad virksomheden egentlig rammes af, kan man forestille sig selv, hvordan det ville være, hvis kreditforeningen i dag ændrede sine betalingsbetingelser, så vi i stedet for at betale vores ydelse månedsvist, skulle betale den et år forud. I sidste ende vil ydelsen på lånet jo ikke blive dyrere, men mange af os ville skulle ud at finde likviditeten et andet sted. Det er det samme, som virksomhederne nu står med – virksomhederne skal i realiteten forudbetale de feriepenge, der ellers først skulle afregnes, den dag medarbejderen forlader virksomheden.

Virksomheden kan vælge at få finansieret denne ’pludselige’ forudbetaling – enten via Lønmodtagernes fond for tilgodehavende ferie (fonden) eller via f.eks. et banklån. Uanset hvilken finansieringsmodel der benyttes, vil virksomheden fremadrettet blive belastet af højere langfristet gæld end hidtil (men dog heldigvis lavere feriepengehensættelse). Hvis virksomheden er så heldig selv at have pengene i kassen, bliver kassebeholdningen reduceret – og dermed undgår man højere langfristet gæld. Der er derfor ikke nogen vej udenom, at virksomhederne og deres årsregnskaber belastes af denne forudbetaling af feriepenge.

Vælger virksomheden at skylde de indefrosne feriepenge, indregnes en forpligtelse i balancen. Denne forpligtelse skal forrentes, og virksomheden belastes derfor fremadrettet af renteomkostninger. Ingen kender rentefoden, men rygterne siger 3-4 % p.a. For nogle virksomheder er det en god rente, mens det for andre anses som en høj rente. Renten antages også at indeholde en konkursforsikring, da Lønmodtagernes Garantifond garanterer betalingen i tilfælde af konkurs – og denne garanti kan næppe forventes at være gratis. Det er vores forventning, at de løbende renter skal afregnes og dermed ikke kan akkumuleres på gælden.

Hvert år i maj måned modtager virksomheden meddelelse om renten for det kommende kalenderår. Senest den 31. december det pågældende år har virksomheden mulighed for at indbetale det skyldige beløb helt eller delvist. Det kræves blot, at man indbetaler det fulde beløb pr. medarbejder, men det er muligt at indbetale for f.eks. 10 % af medarbejderne. Virksomheden kan derfor vælge at bruge sin likviditet på at få afdraget gælden over en periode. Der afregnes dog senest, når medarbejderen forlader arbejdsmarkedet, f.eks. ved dennes pensionering. Når pengene først er indbetalt, kan de imidlertid aldrig komme tilbage igen. Denne løbende vurdering af, om man vil afregne indefrysningsbeløbet helt eller delvist, skal ske under skyldigt hensyn til virksomhedens likviditetsmæssige situation.

Hvad betyder indefrysningen for årsregnskabet?

Den nye ferielov får betydning for årsrapporten 2019, fordi indefrysningsperioden allerede er begyndt der. Også årsregnskabet 2020 påvirkes. Har selskabet et afvigende regnskabsår fra kalenderåret, påvirkes årsregnskabets balanceposter anderledes end forklaret nedenfor.

2019-årsregnskabet

Det er vores vurdering, at 2019-regnskabet bl.a. påvirkes på følgende måde:

  • Omkostningerne til løn (inkl. ferie) i resultatopgørelsen ændres lidt som følge af lavere omkostninger i overgangsperioden.
  • I balancen pr. 31. december 2019 reduceres den almindelige feriepengehensættelse til kun at omfatte 8 måneders feriepenge. De sidste 4 måneder svarende til indefrysningsperioden afsættes som en langfristet gældsforpligtelse (fordi afregningen af gælden først sker i 2021 i forlængelse af indberetningen pr. 31. december 2020).

2020-årsregnskabet

Det er vores vurdering, at 2020-regnskabet bl.a. påvirkes på følgende måde:

  • Omkostningerne til løn (inkl. ferie) i resultatopgørelsen ændres lidt som følge af lavere omkostninger i overgangsperioden
  • I balancen pr. 31. december 2020 indregnes 8 måneders feriepenge som indefrysningsgæld. Forventer virksomheden at skylde pengene til fonden i fremtiden, anses forpligtelsen som langfristet. Forventer man at afregne i 2021, anses gælden for kortfristet (sammen med de 4 måneders gæld fra 2019). De sidste 4 måneders opsparing af ferie efter den nye ferielov antages i al væsentlighed at være forbrugt den 31. december 2020.

Øvrige forhold

Fremadrettet skal gælden forrentes. Det medfører en renteomkostning i selskabets resultatopgørelse på samme måde som anden gæld. Det medfører også en effekt i pengestrømsopgørelsen svarende til de betalte renter.

Det kan hævdes, at så længe det er muligt at skylde pengene til fonden, er byrden ikke så stor for virksomhederne. Det skal dog nævnes, at der skal betales renter. Derudover bør følgende også overvejes:

  • Hvordan tager selskabets årsregnskab sig ud, når den langfristede gæld er steget? Tidligere var skyldige feriepenge opført som kortfristet gæld/arbejdskapital.
  • Har selskabet bankaftaler, der forbyder selskabet at optage yderligere gæld andre steder? Hvordan fungerer disse aftaler i forhold til gælden til fonden?
  • Har selskabet bankaftaler, der fastsætter bestemte soliditetskrav eller andet, som nu risikerer at blive overskredet?

Udover ovenstående skal virksomheden internt overveje, hvorvidt systemet for f.eks. den 6. ferieuge eller feriefridage skal ændres. Her gælder imidlertid ingen regler om indefrysning, hvis disse systemer ændres – her gælder som hovedregel aftalefrihed mellem arbejdsgiveren og fagforeninger/ den enkelte.

Mange – ofte lidt større – virksomheder ønsker at indarbejde de nævnte effekter på resultatet direkte i budgetterne. Det skyldes helt oplagt, at f.eks. en afdeling i en virksomhed ofte bedømmes på omkostningerne til løn – og hvis de falder i overgangsperioden, fordi indefrysningsbeløbet er lidt lavere end det normale feriepengebeløb – skal budgettet tage højde for det. Det er jo en ’foræring’ til afdelingen, som ikke blot skal bruges på f.eks. højere løn eller flere ansatte. Ledelsen kan derfor ønske at opnå denne gennemsigtighed allerede i budgettet. Dette kræver naturligvis lidt ekstraarbejde lige nu, hvor budgetterne for næste år lægges.

Ved overgangen til den nye ferielov anføres det ofte, at medarbejderne kommer til at mangle feriedage i perioden fra 1. september 2020 - 31. december 2020. Dette kan naturligvis løses ved at bruge af en eventuel 6. ferieuge/feriefridage eller ved at spare mere på ferien indtil overgangen til ny lov. Loven indeholder imidlertid også mulighed for at holde ferie på forskud. Benyttes den model, fører det til opførelsen af et kortfristet aktiv i selskabets balance – mod normalt en gældsforpligtelse, når ferie opspares til senere afholdelse. Det svarer til, at virksomheden har et tilgodehavende overfor medarbejderen, som denne så indfrier i takt med senere arbejde.

Kontakt os

Henrik Steffensen

Global IFRS-partner, PwC Denmark

Tlf: 3945 3214

Følg PwC