Regeringens lovprogram for 2019/20 - Direkte skat

Regeringen har i forbindelse med Folketingets åbning præsenteret et lovkatalog, der indeholder en række ændringer til skattelovgivningen.

Genoprette tilliden til skattemyndighederne

Under overskriften ”Et mere retfærdigt, solidarisk og grønt Danmark” har statsministeren præsenteret lovkataloget for folketingsåret 2019/20. I den indledende tekst anfører statsministeren blandt andet, at tilliden til ”vores skattevæsen” skal genoprettes. Selve lovkataloget indeholder dog ikke konkrete lovtiltag herom.

Det forventes dog, at der i finanslovsforslaget vil være initiativer herom, blandt andet med oprettelsen af et nyt skattecenter med 250 kontrolmedarbejdere med fokus på kontrol og bekæmpelse af fejl, snyd og organiseret kriminalitet på skatteområdet.

Ændret fradrag for finansielle udstederes renteudgifter på hybrid kernekapital

Formålet er, at finansielle udstederes eksisterende fradragsret for renteudgifter på hybrid kernekapital ophæves, således at disse udstederes fradragsret bliver sidestillet med den fradragsret, som ikke-finansielle udstedere har i dag. Rentefradragsretten skal således i alle tilfælde afgøres efter de almindelige skatteretlige kriterier for rentefradrag.

Lovforslaget forventes fremsat i første halvdel af oktober 2019.

Ændret klagestruktur over skatteafgørelser mv.

Lovforslagets formål er at nedbringe sagsbehandlingstiden i det administrative klagesystem. Lovforslaget er en genfremsættelse af et tilsvarende forslag, der faldt bort ved valgudskrivelsen i maj 2019.

Det kommende lovforslag må derfor forventes at indeholde regler om, at personer ikke længere skal kunne vælge mellem at få klager behandlet i Landsskatteretten fremfor i Skatteankenævnet. Flere klager skal således behandles hos Skatteankenævnene, idet der dog gøres en undtagelse, eftersom afgørelser vedrørende personers subjektive skattepligt, herunder forskerordningen, kursgevinst- og -tab samt aktieavancer og -tab altid skal behandles af Landsskatteretten. Det må også forventes, at lovforslaget indeholder regler, hvorefter gebyret for at klage sættes op fra 400 kr. til 1.000 kr.

I tillæg til genfremsættelsen foreslås der også en udskydelse af virkningstidspunktet for de nye klagebehandlingsregler for vurderingssager samt regler om, at der ikke ydes omkostningsgodtgørelse ved klage over tilbagekaldelser af afgørelser om refusion af udbytteskat.

Forslaget forventes fremsat i første halvdel af oktober 2019.

Indberetning og udveksling af oplysninger med udenlandske skattemyndigheder

Lovforslaget skal implementere EU-direktivet om indberetning og udveksling af oplysninger om visse grænseoverskridende ordninger, som potentielt kan bruges til aggressiv skatteplanlægning (bl.a. DAC 6). Efter lovforslaget får skatteministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler i bekendtgørelsesform vedr. bl.a. skatterådgiveres pligt til at indberette grænseoverskridende ordninger, der indeholder nogle af de kendetegn, der ifølge oplistningen i direktivet anses for potentielle udtryk for aggressiv skatteplanlægning. De indberettede oplysninger kan skattemyndighederne herefter udveksle med skattemyndigheder i andre lande. Skatteministeren får med lovforslaget desuden hjemmel til at indgå aftaler med lande uden for EU, der svarer til direktivets regler.

Lovforslaget forventes fremsat i sidste halvdel af oktober 2019.

Nye CFC-regler, justering af definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud, nye frister for udarbejdelse og indsendelse af TP-dokumentation

Reglerne om, at danske selskaber i visse tilfælde skal medregne udenlandske datterselskabers indkomst (CFC-beskatning) foreslås ændret i forbindelse med implementeringen af EU’s skatteundgåelsesdirektiv. Det må forventes, at forslaget vil medføre, at flere selskaber undergives CFC-beskatning, bl.a. fordi datterselskabets indkomst efter forslaget kun for en tredjedels vedkommende skal bestå af CFC-indkomster for at blive omfattet, hvor CFC-beskatning efter de nugældende regler kræver, at datterselskabets indkomst for halvdelens vedkommende består af CFC-indkomster.

Det må endvidere forventes, at forslaget vil øge den indkomst, der skal CFC-beskattes hos det danske moderselskab, fordi der efter forslaget ikke blot skal medregnes royalties, men også ”anden indkomst” på immaterielle aktiver, hvilken indkomst ikke er let at definere eller værdiansætte, jf. vores tidligere nyhed om de foreslåede ændringer i CFC-reglerne.

Definitionen af fast driftssted foreslås justeret, så den passer med definitionen af fast driftssted efter 2017-kommentarerne til OECD’s modeloverenskomst. Det medfører bl.a., at afhængige agenter, der ikke indgår aftaler, men sædvanligvis spiller en afgørende rolle ved indgåelsen af aftaler, som rutinemæssigt indgås uden væsentligt at blive ændret af den udenlandske hvervgiver, også vil udgøre et fast driftssted. I forhold til uafhængige agenter foreslås det, at hvis sådanne agenter udelukkende handler på vegne af interesseforbundne parter, jf. LL § 2, kan agenten ikke anses for uafhængig. Der indføres også en såkaldt ”anti-fragmenteringsregel”, der betyder, at aktiviteter, der hver for sig kan anses som forberedende og hjælpende og derfor ikke udgør et fast driftssted, alligevel kan udgøre et fast driftssted, når aktiviteterne ses samlet, jf. vores tidligere nyhed om den foreslåede ændring af definitionen af fast driftssted.

Som en opfølgning på flere domme fra EU-Domstolen vil der også blive indført regler om, at danske selskaber – forudsat at visse betingelser opfyldes – kan opnå fradrag for såkaldt ”endelige underskud” i direkte ejede datterselskaber i EU-/EØS-lande (og Færøerne samt Grønland) af faste driftssteder i EU-/EØS-lande (og Færøerne samt Grønland) og af udenlandske faste ejendomme (uanset hvor disse er beliggende). Det samme gælder for indirekte ejede datterselskaber i de nævnte lande, såfremt alle mellemliggende selskaber er beliggende i den samme stat som det indirekte ejede selskab. Datterselskaber er i denne sammenhæng selskaber, som et dansk selskab kontrollerer efter sambeskatningsreglerne.

Der indføres nogle skrappe betingelser, som skal opfyldes for at opnå fradraget. Dels skal ”endeligheden” af underskud/tab dokumenteres (dvs. at underskuddet ikke kan eller har kunnet anvendes i udlandet), og dette skal ske efter specielle regler. Dels skal fradraget for endelige underskud i datterselskaber kunne modregnes i/rummes i sambeskatningsindkomsten i ”endelighedsåret”, idet uudnyttet underskud vil bortfalde og altså ikke kan fremføres. Fradraget skal i øvrigt opgøres efter danske skatteregler.

Fonde omfattet af fondsbeskatningsloven mv. får også mulighed for at fradrage ”endelige underskud” i faste driftssteder i de nævnte lande og fra udenlandsk fast ejendom, men ikke underskud i datterselskaber.

Lovforslaget om fradrag for endelige underskud vil få virkning fra indkomståret 2019. Der er bebudet et styresignal om genoptagelse for tidligere indkomstår, jf. vores tidligere nyhed om det foreslåede fradrag for endelige underskud.

Forslaget om ændring af transfer pricing-reglerne har til formål at tydeliggøre skattemyndighedernes adgang til at foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten, hvis transfer pricing-dokumentationen ikke er udarbejdet rettidigt. Samtidig indsættes et krav om, at transfer pricing-dokumentation nu også skal indsendes sammen med oplysningsskemaet (”selvangivelsen”). Det gælder også for rent danske koncerner uden udenlandske transaktioner, hvis disse koncerner i øvrigt er dokumentationspligtige. Det vil de være, hvis koncernen har over 250 ansatte. Er der færre ansatte, er koncernen alligevel dokumentationspligtig, hvis balancesummen overstiger DKK 125 mio., og omsætningen overstiger DKK 250 mio.

Lovforslaget vil få virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2020 eller senere. Det betyder eksempelvis, at et selskab med kalenderårsregnskab senest skal indsende transfer pricing-dokumentationen sammen med oplysningsskemaet den 30. juni 2021, jf. vores tidligere nyhed om de foreslåede ændringer vedrørende transfer pricing-dokummentation.

Lovforslaget med alle ovenstående elementer forventes fremsat i første halvdel af november 2019.

DIS-ordningen, refusionsordning for sandsugere og tonnageskatteordningen

Lovforslaget skal tilpasses DIS-ordningen, refusionsordningen for sandsugere og tonnageskatteordningen, så ordningerne sikres overensstemmelse med EU-retten. Tonnageskatteordningen foreslås justeret for at sikre, at ordningen anvendes efter hensigten, og ændringstidspunktet for udvidelsen af ordningen med en række specialskibsaktiviteter vil også blive ændret. Endvidere foreslås en udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe, jf. vores tidligere nyhed om de foreslåede ændringer.

Lovforslaget forventes fremsat i anden halvdel af november 2019.

Ny model for udbytteadministrationen

Lovforslaget vil indføre en ny model for beskatning og indeholdelse ved udbetaling af udbytte til udenlandske aktionærer for dermed at gøre reglerne mere robuste mod svindel. Lovforslaget vil desuden indeholde en EU-retlig tilpasning af beskatningen af udenlandske foreninger og pensionsinstitutter, således at disse ikke beskattes hårdere end danske foreninger og pensionsinstitutter.

Lovforslaget forventes fremsat i anden halvdel af februar 2020.

Ændring af aktieavancebeskatningen mv.

Lovforslaget er allerede fremsat i Folketinget og vil hindre, at hovedaktionærer kan opnå kunstig nedsættelse af aktieavancer eller fradrag for kunstige tab ved at bruge forskellige aktieklasser. Der er tale om en ændring af den såkaldte gennemsnitsmetode for, hvordan den samlede anskaffelsessum for aktier skal fordeles på flere aktieklasser.

Det foreslås bl.a. også, at hvis et selskab mv. erhverver en fordring på et koncernforbundet debitorselskab fra en uafhængig kreditor, sidestilles dette med, at debitorselskabet har modtaget en gældsfrigørelse fra den uafhængige kreditor. Forslaget skal hindre, at de skattemæssige konsekvenser af en gældsfrigørelse til et selskab undgås ved, at et koncernforbundet selskab erhverver fordringen mod debitorselskabet fra tredjemanden, i stedet for at tredjemanden indrømmer en gældsfrigørelse over for debitorselskabet.

Lovforslaget skal også hindre, at partnere (fysiske personer) i kapitalfonde kan undgå, at merafkast beskattes som personlig indkomst. I lovforslaget anføres som eksempel bl.a. investering i infrastrukturfonde eller i visse gældsbreve.

Det fremsatte lovforslag indeholder også ændringer i forhold til omdannelsesdatoen ved personers skattefrie virksomhedsomdannelse.

Lovforslaget er som nævnt allerede fremsat og skal have virkning fra dags dato.

Beskatning ved overdragelse af aktier til erhvervsdrivende fonde

Lovforslaget vil give fysiske personer adgang til overdragelse af aktier til en erhvervsdrivende fond uden bo- og gaveafgift og uden beskatning af avancen på overdragelsestidspunktet.

Forslaget udmønter den tidligere regerings aftale med visse andre partier om at følge anbefalingerne i rapporten fra juni 2018 om ”Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde”.

Efter den tidligere rapport skal visse betingelser opfyldes, herunder skal der opgøres en udskudt ”stifterskat” med gældende skattesats for fonde (p.t. 22 %) af stifterens aktieavance. Den udskudte stifterskat tilføres en konto, hvis saldo løbende forrentes, indtil saldoen ved fondens betaling heraf er nedbragt til nul, eller fonden har afstået den samlede aktiepost.

Lovforslaget forventes fremsat i anden halvdel af november 2019.

Tilbagerulning af lempelserne af bo- og gaveafgift ved generationsskifte

Som bebudet vil den nye regering tilbagerulle lempelsen af bo- og gaveafgiften ved overdragelse af erhvervsvirksomhed, således at bo- og gaveafgiften igen kommer til at være den samme for overdragelse af en erhvervsvirksomhed og andre aktiver, dvs. 15 % mellem visse nærtstående. Lovforslaget er en opfølgning på regeringens forslag til finanslov for 2020, der formelt offentliggøres i morgen.

I lovprogrammet anføres ikke noget om virkningstidspunktet, men lovforslaget forventes fremsat i anden halvdel af november 2019.

Tilbagerulning af ophævelsen af beskatningen af fri telefon og internet

Formålet med lovforslaget er at tilbagerulle den ophævelse af beskatningen af fri telefon og internet, som den tidligere regering fik vedtaget i 2018 med virkning fra og med indkomståret 2020. Lovforslaget er en opfølgning på regeringens forslag til finanslov for 2020, der formelt offentliggøres i morgen.

Efter gældende lovgivning udgør det skattepligtige beløb DKK 2.800 (2019) pr. person, dog kan der gælde særlige regler for ægtefæller. Denne beskatning er vedtaget ophævet fra indkomståret 2020, men ophævelsen skal således tilbagerulles.

Lovforslaget forventes fremsat i anden halvdel af november 2019.

Ændring af ejendomsvurderingsloven og relaterede skattelove

Formålet med lovforslaget er at gennemføre en række ændringer og præciseringer af lovgivningen med henblik på at sikre sammenhæng mellem lovgivning og systemunderstøttelse på ejendomsvurderingsområdet.

Der er formentligt tale om de nødvendige, lovmæssige implementeringer, der sikrer hjemmelsgrundlaget for at foretage ansættelser og afledte ændringer heraf i det nye vurderingssystem.

Lovforslaget forventes fremsat i anden halvdel af november 2019.

Det er bemærkelsesværdigt, at der ikke i lovprogrammet er lagt op til fremsættelse af forslag til en ny ejendomsskattelov som tidligere udmeldt i lovprogrammet for 2018/2019, hvor forslaget skulle have været fremsat i anden halvdel af februar 2019.

Kontakt os

Klaus Okholm

Partner, statsaut. revisor, PwC Denmark

Tlf: 8932 5680

Karina Hejlesen Jensen

Partner, Tax, PwC Denmark

Tlf: 3945 3276

Lars Thygesen

Director, Tax, PwC Denmark

Tlf: 8932 5571

Følg PwC