Investeringsservice fra Storbritannien

10/09/20

Finanstilsynet forbereder sig på Brexit, så firmaer fra Storbritannien fortsat kan levere ydelser efter årsskiftet.

Allerede i foråret 2019 orienterede Finanstilsynet om nogen af de vigtige pointer, finansielle virksomheder skulle være opmærksomme på ved et hårdt Brexit. Disse er fortsat relevante, da overgangsordningen mellem Storbritannien og EU udløber den 31. december 2020. Fortsat leverance af investeringsservice og -aktiviteter til kunder i Danmark vil herefter kræve særskilt tilladelse fra Finanstilsynet.

Tilladelse fra Finanstilsynet til leverance af grænseoverskridende investeringsservice og
-aktiviteter i Danmark til danske godkendte modparter og ”professionelle kunder” kan søges i henhold til § 33 i lov om finansiel virksomhed. Disse tilladelser vil som udgangspunkt være betingede og midlertidige.

Finanstilsynet har nu orienteret yderligere om ordningen og oplyser, at skema til ansøgning om tilladelse efter §33 i lov om finansiel virksomhed, samt tilhørende vejledning vil forefindes på Finanstilsynets hjemmeside fra 14. september 2020.

Læs mere

Kontakt os

Følg PwC