Vejledning fra Erhvervsstyrelsen om regnskabsmæssig behandling af tilskud fra COVID-19 hjælpepakker

De væsentligste budskaber fra vejledningen er beskrevet nærmere i det følgende. Generelt skal det understreges, at reglerne om modtagelse af støtte fra danske og udenlandske hjælpepakker afføder mange spørgsmål - både vedrørende den regnskabsmæssige behandling og forståelsen af pakkerne.

Vi anbefaler derfor at tage kontakt til din PwC-revisor eller -rådgiver for at drøfte disse forhold nærmere. Herunder også de spørgsmål og kommentarer, der opstår som følge af Erhvervsstyrelsens vejledning - som desværre i sig selv rejser en række nye spørgsmål.

 

Skal tilskuddene præsenteres brutto, eller kan de præsenteres netto?
Det er afgørende, om virksomheden aflægger årsrapport efter internationale regnskabsstandarder eller efter årsregnskabsloven.

Den internationale regnskabsstandard, IAS 20, der omhandler offentlige tilskud, tillader modregning mellem tilskuddet og den omkostning eller det aktiv, som tilskuddet vedrører. Et tilskud til dækning af fx lønomkostninger kan således modregnes i de faktiske lønomkostninger i henhold til IAS 20. Det er dog ikke et krav.

Imidlertid medfører årsregnskabslovens modregningsforbud, at det ikke er muligt at præsentere tilskuddet og den dækkede omkostning netto - i hverken resultatopgørelsen eller balancen. Tilskud til dækning af omkostninger vil efter årsregnskabsloven derfor sædvanligvis indregnes som andre driftsindtægter i resultatopgørelsen, mens tilskud til anskaffelse af aktiver indregnes som en forpligtelse i balancen, og som indtægtsføres i takt med forbruget af det aktiv, som tilskuddet er givet til.

Dette gælder både lønkompensation, kompensation for faste omkostninger, og derudover også i de store virksomheder, der har notekrav om revisoromkostninger. Her skal honorar til revisor også præsenteres brutto, selvom der som led i kompensationsordningerne er ydet støtte hertil.

 

Særlige poster
Det er Erhvervsstyrelsens opfattelse, at tilskuddene er at anse som særlige poster, som efter årsregnskabsloven præsenteres i en note.

Erhvervsstyrelsen anfører også, at nogle virksomheder har opnået atypiske indtægter fra fx salg af produkter. Blandt andet omtales et konkret eksempel på en drikkevarevirksomhed, som omstiller sin produktion fra drikkevarer til håndsprit, der derfor som særlig post har salg af håndsprit. Der skal således oplyses om, hvor stor en andel af omsætningen, der vedrører atypiske produkter.

På omkostningssiden anses eksempelvis nedskrivninger af aktiver for særlige poster.

 

Indregningstidspunktet
Tilskuddene skal som udgangspunkt indregnes i den periode, de vedrører, og selvom nogle hjælpepakker først er godkendt efter balancedagen, skal indtægterne således periodiseres tilbage til det afsluttede regnskabsår. Det er dog en forudsætning, at virksomheden ansøger inden for fristen, og at de objektive kriterier for at opnå tilskuddet er opfyldt.

Der kan være behov for at skønne over tilskuddets størrelse, hvis dette ikke er modtaget på balancetidspunktet, ligesom der kan være behov for at indregne en forpligtelse, hvis virksomheden har fået udbetalt for meget i tilskud og forventer at skulle betale en del af dette tilbage.

 

Leasing
Vejledningen omtaler alene nedsættelse af leasingydelser efter den internationale standard IAS 17 (som de fleste virksomheder, der aflægger efter årsregnskabsloven, anvender, når de har leasing). Den behandler således ikke reglerne efter IFRS 16, men vejledningen anfører dog, at såfremt man som alternativ til årsregnskabslovens regler om leasing (dvs. IAS 17) benytter IFRS 16, vil den seneste ændring til IFRS 16 om leasingkompensationer kunne benyttes.

Vejledningen tager stilling til den regnskabsmæssige behandling hos leasingtager, når der er tale om operationel leasing. Her anføres, at en henstand med leasingbetalingerne eller evt. en fritagelse i alle tilfælde skal føre til, at de samlede leasingydelser fortsat fordeles over hele leasingperioden, og dermed undgår man heller ikke omkostninger i resultatopgørelsen, blot fordi man får en lejefritagelse.

Henstand eller fritagelse for leje i en finansiel leasingaftale er ikke omtalt i vejledningen. Her vil indvirkningen normalt skulle være en justering af den bogførte værdi af aktivet, hvorfor man ikke opnår en indtægt i resultatopgørelsen med det samme.

Har leasingtager derimod fået en nedsættelse af huslejen, der ikke modsvares af en tilsvarende stigning senere i kontraktperioden, så vil dette påvirke resultatopgørelsen. I denne situation skal virksomheden opgøre den nye samlede leasingforpligtelse i den resterende kontraktperiode og fordele denne lineært over den resterende kontraktperiode.
Udlejer leasinggivere aktiver på vilkår, der klassificeres som operationel leasing, så er der symmetri i den regnskabsmæssige behandling mellem leasingtager og leasinggiver. Leasinggiver skal således også fordele en eventuel nedsættelse ud på kontraktens resterende løbetid som omtalt ovenfor.
Hvis leasinggiver har udlejet aktiver på vilkår, der klassificeres som finansiel leasing, så vil leasinggiver have indregnet et tilgodehavende i balancen frem for det udlejede aktiv. Tilgodehavendet måles til amortiseret kostpris. Nedsættelsen af leasingydelserne vil medføre, at virksomheden foretager en genberegning af den amortiserede kostpris og omkostningsfører ændringen.
Erhvervsstyrelsen gør endvidere opmærksom på, at huslejenedsættelser skal behandles anderledes ved beregning til kompensationsordningen for faste omkostninger end ved indregning i årsregnskabet. Her har styrelsen tidligere udtalt, at såfremt en udlejer fratager en lejer fra betaling af husleje i en periode, hvor man ellers kan få støtte til faste omkostninger, så modtages der ikke støtte for det beløb.

 

Erhvervsstyrelsens vejledning kan findes her.