16/04/21
Regeringen og arbejdsmarkedets parter har ved en nylig indgået trepartsaftale besluttet at justere lønkompensationsordningen. Hermed forlænges den generelle lønkompensationsordning til og med den 30. juni 2021. Lønkompensationsordningen for tvangslukkede virksomheder vil dog fortsætte så længe, der er tvangslukkede virksomheder.
Henset til den igangværende gradvise genåbning af Danmark, vil flere virksomheder begynde at genindkalde deres medarbejdere og ikke længere have behov for lønkompensation. Regeringen og arbejdsmarkedets parter har derfor indgået aftale om, at virksomhederne skal have mulighed for at lade medarbejdere omfattet af lønkompensationsordningen genoptage deres arbejde i de sidste syv kalenderdage op til virksomhedens genåbning, uden at det påvirker virksomhedens mulighed for at få fuld lønkompensation for disse dage. Muligheden kan benyttes én gang for hver lønkompenserede medarbejder, og medarbejderen skal have været omfattet af ordningen i mindst 30 dage i alt.
Virksomheder, der har modtaget lønkompensation for hjemsendte medarbejdere i perioden fra den 9. marts 2020 til og med den 29. august 2020, skal huske på, at de senest den 30. juni 2021 skal indsende en række oplysninger til slutafregning på Virk. Virksomheden modtager en besked i virksomhedens digitale postkasse med påmindelse om slutafregningen. Læs mere her.
Vær på forkant med tiltag og tendenser i erhvervslivet, og bliv inviteret til agendasættende events.
PwC's Academy udbyder en lang række kurser. Se vores kurser inden for regnskab, moms, controlling, HR-jura m.m. Tjek det fulde kursusprogram her og tilmeld dig...
Som medlem af erhvervspanelet får du tilsendt resultaterne af pulsmålingerne, så du kan benchmarke din virksomhed op imod udviklingen. Tilmeld dig PwC's...