Skip to content Skip to footer
Search

Loading Results

Forlænget periode for kompensation for faste omkostninger

11/05/21

Der er blevet offentliggjort nye bekendtgørelser vedrørende kompensation for faste omkostninger samt kompensation for stedbundne faste omkostninger.

De opdaterede bekendtgørelser giver mulighed for at søge kompensation frem til den 30. juni 2021.

Nedenstående ændringer er gældende for begge typer af ansøgninger.

Kompensationsperioder

For begge ordninger gælder, at der i forbindelse med forlængelsen er blevet tilføjet to nye ansøgningsperioder. Dette betyder, at virksomheder nu kan søge kompensation for følgende perioder:

  • 1. marts 2021 - 5. april 2021
  • 1. marts 2021 - 30. april 2021
  • 1. maj 2021 - 30. juni 2021
  • 1. marts 2021 - 30. juni 2021

Valg af referenceperiode

I forbindelse med ansøgningen skal virksomhederne angive en referenceperiode. Her skal perioden enten være 1. april 2019 - 30. juni 2019 eller den tilsvarende periode i 2019, der søges kompensation for. Dette giver følgende valgmuligheder:

 

Kompensationsperiode

Primær referenceperiode

Sekundær referenceperiode

1. marts 2021 - 5. april 2021

1. april 2019 - 30. juni 2019

1. marts 2019 - 30. april 2019

1. marts 2021 - 30. april 2021

1. april 2019 - 30. juni 2019

1. marts 2019 - 30. april 2019

1. maj 2021 - 30. juni 2021

1. april 2019 - 30. juni 2019

1. maj 2019 - 30. juni 2019

1. marts 2021 - 30. juni 2021

1. april 2019 - 30. juni 2019

1. marts 2019 - 30. juni 2019


Det er selvfølgelig fortsat muligt for virksomheder at vælge en alternativ referenceperiode, såfremt de er stiftet efter den 1. april 2019 eller har andre årsager til, at den givne periode ikke er retvisende for virksomheden.

Ændring i ansøgningsfrist

Som følge af de ændrede perioder er ansøgningsfristen for kompensationsperioden den 1. marts og frem blevet flyttet fra den 31. august 2021 til den 30. september 2021.

Kontakt os

Steffen Damsgaard Sørensen

Partner, Assurance, PwC Denmark

Tlf: 8932 5694

Karina Hejlesen Jensen

Partner, Tax, PwC Denmark

Tlf: 2465 5434

Følg PwC