Bidrag til nødlidende fra Ukraine: Bliv klogere på de skatte- og momsmæssige aspekter

Krigen i Ukraine har voldsomme menneskelige omkostninger, og derfor er ønsket om at hjælpe meget stort, både for privatpersoner, selvstændige erhvervsdrivende og selskaber. Hjælp kan ydes på mange måder, men hvilke generelle skatte- og momsmæssige aspekter skal man være opmærksom på i denne sammenhæng? 

Skattestyrelsen har indtil videre ikke fastsat særlige retningslinjer herfor, men de generelle regler er med dette forbehold som følger.

Skattemæssige aspekter

Fradrag for bidrag til godkendte foreninger mv.

Kontante bidrag eller gaver i form af naturalier, som selskaber, selvstændige erhvervsdrivende og privatpersoner yder til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige fonde, foreninger mv. kan fradrages i den skattepligtige indkomst. Der kan dog maksimalt fradrages samlet 17.200 kr. i 2022 til disse foreninger mv. Bidrag ud over beløbsgrænsen giver ikke mulighed for fradrag. 

Det er en betingelse, at foreningen mv. er godkendt af Skattestyrelsen efter ligningslovens § 8A, herunder evt. også er en godkendt forening mv. i et EU/EØS-land. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, om foreningen mv. er godkendt, idet bidrag og gaver ellers ikke er fradragsberettigede. Godkendte foreninger er bl.a. Røde Kors, Red Barnet, Unicef mv.

Fradraget er betinget af, at foreningen mv. indberetter bidraget til Skattestyrelsen.

Hvis der er tale om gaver i form af naturalier til godkendte foreninger mv., skal disse værdiansættes. 

Reklame

En selvstændig erhvervsdrivende eller et selskab kan muligvis opnå fradrag for bidrag til nødlidende fra Ukraine som en reklameudgift. Dette vil forudsætte, at virksomheden/selskabet opnår en omtale mv., der giver reklameværdi i forhold til en bredere modtagerkreds. Der er i praksis indrømmet fradrag til virksomheder, der annoncerede med, at de fx støttede en landsindsamling til fordel for nødstedte i dagblade, på virksomhedens hjemmeside og brevpapir, mv.

Donation af varer

Hvis et selskab eller selvstændig erhvervsdrivende donerer varer, som de forhandler, til nødlidende fra Ukraine, vil selskabet eller virksomheden være skattepligtig af den manglende indtægt. Beskatningsgrundlaget vil umiddelbart være den sædvanlige salgspris. Tilsvarende vil selskabet/virksomheden kunne få fradrag for bidraget/gaven til godkendte foreninger mv. efter ligningslovens § 8A, eller evt. som en reklameudgift. 

Bolig stilles til rådighed

Hvis et selskab eller en selvstændig erhvervsdrivende stiller en bolig eller et sommerhus til rådighed for fx ukrainske flygtninge, vil selskabet/virksomheden være skattepligtig af markedslejen. Det skyldes, at selskabet/virksomheden anses for at have givet afkald på at modtage den lejeindtægt, som doneres.

Hvis der er tale om en privat bolig eller sommerhus, som stilles til rådighed, vil ejeren kunne benytte de særlige regler om skematisk opgørelse af lejeindtægter ved udleje af bolig eller sommerhus en del af året i ligningslovens §§ 15 O og 15 Q. Efter disse regler vil en lejeindtægt på indtil 30.300 kr. (2022) for helårsboliger og 11.900 kr. (2022) for sommerhuse være fritaget for beskatning.

Hvis rådigheden over boligen doneres til en godkendt forening efter ligningslovens § 8A, og den godkendte forening stiller boligen til rådighed for ukrainske flygtninge, vil ejeren kunne opnå et fradrag svarende til markedslejen, dog maksimeret til ovennævnte beløbsgrænse. Der indrømmes alene fradrag for perioder, hvor boligen rent faktisk har været anvendt.

Hvis boligen stilles til rådighed for ukrainske flygtninge direkte, vil det ikke være muligt at opnå fradrag, medmindre der kan argumenteres for fradrag som en reklameudgift.

Hvis et selskab stiller en udlejningsbolig ejet af selskabet til rådighed for ukrainske flygtninge, og dette ikke sker via en godkendt forening mv. og ikke sker i reklameøjemed, vil selskabet blive beskattet af markedslejen uden fradragsmulighed, ligesom der kan være risiko for, at hovedaktionæren bliver beskattet af såkaldt maskeret udbytte med op til 42 %, hvis boligen anses for at være stillet til rådighed i hovedaktionærens private interesse, og ikke bare i selskabets ideelle interesse. Et selskabs gave ydet til en godkendt forening iht. ligningslovens § 8A er i praksis blevet anset for ikke at være maskeret udbytte under forudsætning af, at det ikke var i hovedaktionærens private interesse.

Kost og logi

Kommuner har mulighed for at give støtte til kost og logi til privatpersoner, som bistår ukrainske flygtninge med kost og logi. Denne “indtægt” forventes at være skattefri.

Indsamling

Hvis privatpersoner eller selskaber indsamler bidrag til velgørende institutioner, og alene står for den praktiske formidling, vil personen/selskabet ikke være skattepligtig af indsamlingen. Det er en forudsætning, at der er en adskillelse mellem det indsamlede og selskabets/privatpersonens egen økonomi, og at det indsamlede rent faktisk videregives til den velgørende institution.

Momsmæssige aspekter

Hvis en virksomhed donerer varer til Ukraine, skal der beregnes udtagningsmoms af donationen. Udtagningsmomsen vil tage afsæt i den værdi, som varerne har på udtagningstidspunktet. Hvis der er tale om ukurante varer, vil værdien være meget lav, hvorimod det vil være den ordinære købspris/kostpris, der bliver afgørende, hvis det er almindelige hyldevarer, der doneres.

Gæstfrihed ved at stille bolig til rådighed udløser ingen momsmæssige konsekvenser, da der ikke er moms på boliger.

Hvis en virksomhed har udgifter, der kan defineres som reklameudgifter, så vil der være momsfradragsret, i samme omfang som virksomheden i øvrigt har fradragsret.