05/05/22
Finanstilsynet har netop offentliggjort et notat om praksis og betragtninger ved hæderlighedsvurderinger med henblik på at skabe transparens på området.
Kravene til hæderlighedsvurderinger reguleres i den finansielle lovgivning, og kravene medfører, at ledelsesmedlemmer i finansielle virksomheder (bestyrelsesmedlemmer, direktører og nøglepersoner) skal være hæderlige. Disse krav er også kendt som ‘fit and proper’ reglerne.
Kravene har til formål at bidrage til ansvarlig og effektiv drift samt reducere risikoen for, at de finansielle virksomheder kommer i problemer.
Finanstilsynet foretager en konkret hæderlighedsvurdering i hvert enkelt tilfælde og kan derfor ikke opstille generelle retningslinjer for vurderingerne. Visse betragtninger kan dog offentliggøres, da fortolkningen af regelgrundlaget og dets relation til anden lovgivning er blevet diskuteret i forbindelse med tidligere sager. Det er resultatet heraf, som Finanstilsynet deler i notatet. Notatet indeholder blandt andet generelle betragtninger omkring, hvilke lovovertrædelser der kan medføre overvejelser omkring hæderlighed, hensynet til opretholdelse af tilliden til den finansielle sektor og tidsaspektet i forhold til hæderlighedsvurderingen.
Notatet fungerer som et supplement til fit & proper-vejledningen fra 2014. Notatet kan læses her.
Hos PwC følger vi regulering og praksis vedrørende hæderlighedsvurderinger tæt og står klar til at hjælpe, såfremt du har spørgsmål til dette område.
Vær på forkant med tiltag og tendenser i erhvervslivet, og bliv inviteret til agendasættende events.
PwC's Academy udbyder en lang række kurser. Se vores kurser inden for regnskab, moms, controlling, HR-jura m.m. Tjek det fulde kursusprogram her og tilmeld dig...
Som medlem af erhvervspanelet får du tilsendt resultaterne af pulsmålingerne, så du kan benchmarke din virksomhed op imod udviklingen. Tilmeld dig PwC's...