Toplederere navigerer i en verden ved et vendepunkt

I disse dage mødes verdens topledere i Davos for første gang efter COVID 19-pandemien. Temaet for debatten er denne gang History at a turning point, og der er sat væsentlige emner som bl.a. genopbygning af det globale samarbejde, klimaudfordringerne, økonomisk genbalancering og cybersikkerhed på topmødets agenda.

Der er da heller ingen tvivl om, at Ruslands krig mod Ukraine har sat det globale samarbejde på prøve og har ændret de globale markedsmuligheder for erhvervslivet. Et samlet vesten har sagt fra over for den meningsløse krig i Ukraine, så samarbejdet på tværs af landegrænser står trods alt på et styrket fundament, men den globale samhandel vil uden tvivl forblive påvirket langt ind i fremtiden.

Krigen i Ukraine har ikke kun ændret virksomhedernes muligheder for at handle globalt, men har også skubbet på en stigende inflation, der ikke er set højere de seneste 38 år. Ifølge Finansministeriet vil inflationen næste år være faldet til et normalt niveau igen, men vi kommer højst sandsynligt ikke tilbage til det meget lave inflationsniveau, vi har oplevet i en lang årrække.

Det skyldes bl.a., at erhvervslivet allerede inden krigen - som konsekvens af pandemien - var udfordret af mangel på arbejdskraft, materialer og råvarer, hvilket er med til at lægge en dæmper på væksten. Udviklingen med stigende priser kan desuden meget vel fortsætte, så længe krigen i Ukraine præger verden. Dette afspejles også i PwC’s seneste Pulsmåling om krigens konsekvenser for dansk erhvervsliv, hvor stigende priser og inflation topper listen over erhvervsledernes bekymringer.

En anden bekymring, som erhvervslivet i høj grad må forholde sig til, er risikoen for cyberangreb, der ligeledes er øget i forbindelse med krigen i Ukraine. En måling foretaget af PwC viser, at 33 % forventer at øge cyberbudgettet som følge af krigen i Ukraine.

Men selvom der er nok af udfordringer at tage fat på for toplederne i Davos, og vi sandsynligvis kan se ind i et mere vanskeligt efterår, så hører jeg også, at de danske erhvervsledere holder fast i et optimistisk perspektiv, hvor mulighederne for fortsat vækst og udvikling også er til stede og forfølges. Her har vi som erhvervsledere også et ansvar for ikke at skabe selvopfyldende profetier gennem de scenarier, vi kigger ind i og kommunikerer, men også tale vækstlommerne og mulighederne op. Dansk erhvervsliv har vist stor robusthed i at håndtere kriser og udfordringer - med pandemien som seneste eksempel - og vi bør derfor i fællesskab bygge videre på denne robusthed og fokusere på de vækstmuligheder, der fortsat er for dansk erhvervsliv.