17/10/22
Den 27. september 2022 har Skattestyrelsen offentliggjort et styresignal (SKM2022.464.SKTST), som betyder, at:
Styresignalet er en opfølgning på en tidligere lovændring, se afsnittet nedenfor om styresignalets baggrund.
Visse udenlandske foreninger mv. kan kræve tilbagebetaling af udbytteskat tilbageholdt i tidligere år. Det er ikke et krav, at foreningen mv. har almenvelgørende og almennyttige formål.
Ifølge styresignalet kan der indgives krav om tilbagebetaling af udbytte deklareret den 14. april 2018 og senere. Ansøgning om tilbagesøgning af indeholdt kildeskat skal fremsættes senest 6 måneder efter udgangen af indkomståret 2022. Hvis der efter dette tidspunkt indgives anmodning om tilbagebetaling af indeholdt kildeskat efter dette tidspunkt, gælder de sædvanlige forældelsesregler.
På grund af verserende sager ved de danske domstole er det på nuværende tidspunkt ikke klart, om den generelle forældelsesfrist for et krav på refusion af udbytteskat er tre eller fem år regnet fra deklareringen af udbyttet.
For at undgå forældelse anbefaler vi, at ansøgning om tilbagesøgning af udbytteskat indgives hurtigst muligt, og at ansøgningen dækker udbytter udloddet inden for den femårige forældelsesfrist.
For at en refusion kan imødekommes skal de udenlandske foreninger m.v. opfylde følgende kriterier:
Typisk kan der være tale om foreninger mv., hvor medlemskredsen løbende udskiftes over tid, hvor medlemmerne ikke hæfter for foreningens mv. forpligtelser, og hvor medlemmerne ikke har ejerskab til kapitalen. Det kan fx være idrætsforeninger, brancheforeninger, politiske partier, andelsboligforeninger, a-kasser og udenlandske investeringsfonde, der er fuldt ud sammenlignelige med danske kontoførende investeringsforeninger.
De danske skattemyndigheder kan ifølge styresignalet udstede udbyttefrikort til udenlandske foreninger mv., så det kan opnå relief-at-source. Udbyttefrikort kan udstedes med virkning for indkomståret 2023 og senere.
Udover kriterierne nævnt ovenfor skal foreningen mv. have almenvelgørende og almennyttige formål som defineret i dansk skattelovgivning. For at et formål kan anses for almenvelgørende kræves det, at kredsen af mulige modtagere, der kan komme i betragtning til uddelingerne, er afgrænset efter objektive retningslinjer. Formålet skal også gavne en vis bredere kreds. En forening mv kan dog betragtes som almenvelgørende, selvom kun én enkelt person eller enkelt institution kompenseres ved udlodning fra foreningen mv., så længe den pågældende modtager vælges som én blandt mange mulige.
Eventuel udbytteskat, der er indeholdt af udbytter fra danske aktier i perioden indtil udbyttefrikortet er udstedt, kan tilbagesøges hos de danske skattemyndigheder ved anvendelse af den sædvanlige procedure.
I begyndelsen af juni 2021 vedtog Folketinget en lov, der tilpassede eksisterende beskatning af udbytte modtaget af danske foreninger mv. til EU-retten. Europa-Kommissionen var blevet opmærksom på, at de danske regler diskriminerer udenlandske foreninger mv., hvilket er uforeneligt med EU's regler om fri bevægelighed for kapital. Lovforslaget indeholdt bl.a. andre følgende elementer: