Efter COP27: Erhvervslivet skal tilpasse sig klimaforandringerne gennem tværgående samarbejde og medarbejderengagement

Under COP27 blev der bl.a. stillet skarpt på, hvordan erhvervslivet bør tilpasse sig klimaforandringerne gennem samarbejde på tværs af forsyningskæden, samt hvordan man kan sikre medarbejderes engagement i at opnå klimamål. Der blev endvidere etableret en klimakatastrofe-fond til hjælp for de økonomisk udsatte lande, mens dialogen om dekarbonisering var begrænset.

Ambitiøse mål om dekarbonisering  kommer i stigende grad fra virksomhederne 

Under G20 mødet i Indonesien talte verdens ledere om det ambitiøse mål: at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5°. Dette emne var derimod næsten fraværende i erklæringen fra COP27. Forpligtelserne om reducering af CO2-emissioner ifølge Paris aftalen forblev derfor stort set uændret.

I opløbet til COP27 var forhåbningerne ikke særlig store for en ny banebrydende aftale om dekarbonisering. Til gengæld blev der etableret en klimakatastrofe-fond, der har til formål at hjælpe udviklingslande økonomisk efter tab og skader forårsaget af fx tørke, oversvømmelser og høje vandstande.

Resultatet af klimatopmødet indikerer, at ansvaret for dekarbonisering i stigende grad bliver henvist til virksomheder, industrier, stater og regionale myndigheder såsom EU. Fra et forretningsmæssigt perspektiv er virksomheder dermed opfordret til at intensivere tilpasning, mens de fortsætter med at følge juridiske, kunde- og interne incitamenter til dekarbonisering inden for deres markeder og værdikæder.

Tilpasning og samarbejde på tværs

Til COP27 blev det italesat, at virksomheder bør tilpasse sig klimaforandringerne ved at samarbejde med udenlandske partnere, leverandører og interessenter, der påvirkes eller kan rammes af klimaforandringer og -katastrofer. For at undgå økonomisk tab som konsekvens af klimaforandringerne, kan man indgå i dialog om at sikre driften ved fx at bistå i optimering af metoder, arbejdsgange og infrastruktur hos sine udenlandske leverandører og interessenter.

Det handler dog ikke kun om at forhindre tab, men også om at se muligheder for vækst fx ved at investere i gavnlige og profitable klimaløsninger såsom advarselssystemer, isolering, afgrøder der kan leve under tørkeforhold, rådgivning om klima eller forsikring.

Giv medarbejderne incitamenter

Det kan være en udfordring at få hele organisationen med ombord på klimarejsen, når bæredygtighedsmål skal opnås. Det var noget af det, der blev diskuteret under og efter klimatopmødet.

Først og fremmest kan topledelsen gøre en stor forskel ved kontinuerligt at italesætte virksomhedens klimamål, handlingsplan, resultater og samtidig gå forrest med konkrete tiltag. Det vil ofte have en afsmittende effekt på resten af organisationen.

Incitamenter og konkrete KPI’er, der er i overensstemmelse med virksomhedens klimamål, har også vist sig at have en positiv effekt på medarbejderes engagement og bidrag til den grønne omstilling. Til COP27 mente flere, at det vil være et stort fokuspunkt for mange virksomheder at udvikle eller implementere konkrete klima-incitamenter for deres medarbejdere i løbet af de kommende år.