Regeringsgrundlaget for ny SVM-regering er offentliggjort

Regeringsgrundlaget for den nye SVM-regering er netop blevet offentliggjort. Som det allerede er blevet omtalt i pressen, er der flere initiativer på indkomstskatteområdet, der er interessante. Dem omtaler vi nedenfor.

Indledningsvist er det værd at bemærke, at SVM-regeringen inkl. de nordatlantiske mandater er en flertalsregering, som derfor – hvis den ønsker det – kan gennemføre lovgivningsinitiativerne på egen hånd. SVM-regeringen er således ikke nødsaget til at forhandle med partier uden for regeringen for at opnå det tilstrækkelige parlamentariske grundlag, og der er derfor stor sandsynlighed for, at initiativerne i regeringsgrundlaget bliver gennemført.

Regeringsgrundlaget er interessant, fordi regeringen består af såvel ”røde” som ”blå” partier, og derfor fortæller indholdet noget om de kompromisser mv., som de enkelte regeringspartier har måttet acceptere for at nå til en samlet aftale.

Endelig skal det nævnes, at regeringsgrundlaget kun omtaler det overordnede indhold af de påtænkte initiativer. Det fulde indhold, og dermed også den præcise forståelse, af et initiativ, kan der først opnås fuld indsigt i, når der i fremtiden offentliggøres egentlige lovforslag.

Med dette i mente kan vi fremhæve følgende initiativer i regeringsgrundlaget:

Gældende for erhvervslivet og personer

• Regeringen vil fremlægge en ny finanslov for 2023. Det kan først ske i 2023, og regeringen vil derfor fremsætte forslag om en midlertidig bevillingslov, der muliggør, at staten kan fortsætte med at afholde udgifter og modtage indtægter frem til den nye finanslov er vedtaget. Det angives, at regeringen finder det centralt, at nye prioriteter er fuldt finansieret i det nye finanslovforslag, og at der derfor vil blive foretaget justeringer og omprioriteringer på finanslovforslaget for 2023. 
• Regeringen vil indføre et skattestop, der skal gøre, at når skatter/afgifter hæves, skal andre skatter/afgifter tilsvarende reduceres, så der ikke samlet set opkræves mere i skat/afgifter. Dette gælder dog ikke i forhold til tobaks- og nikotinafgifter og heller ikke for erhvervsbeskatning, hvis provenuet er ment til at skulle tilbageføres til erhvervene, fx som den kommende CO2-afgift på landbruget.
• Regeringen vil arbejde for, at den kommende flerårsaftale for skattevæsenet gør skattevæsenet i stand til at udnytte egne systemer optimalt og anvende de mulige inddrivelsesværktøjer bedre end i dag.
• Regeringen vil øge indsatsen mod skattely samt slå ned på og lukke skattehuller. Som eksempler angives, at kravet om brug af digitale kasseapparater kan blive udvidet til flere brancher, og at der for leasingselskaber kan blive tale om indførelse af en licensordning. Det angives endvidere, at myndighedernes indsats i forhold til økonomisk kriminalitet skal forstærkes.

Personskat

• Regeringen vil gennemføre en skattereform, som øger lønmodtagernes rådighedsbeløb og gør det mere attraktivt at arbejde. Virkningstidspunktet for nedenstående fremgår ikke, men der afsættes 5 mia. kr., der bl.a. disponeres ved: 
  • Beskæftigelsesfradraget forhøjes.
  • Det særlige beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere forhøjes.
  • Topskattesatsen for indkomster op til 750.000 kr. (før arbejdsmarkedsbidrag, hvilket må være 690.000 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag) nedsættes med 7,5 procentpoint. Topskat på 15 % betales (i 2023) af indkomster, der overstiger en bundgrænse på 568.900 kr. Fra denne bundgrænse og op til 690.000 kr. vil regeringen således reducere topskattesatsen fra 15 % til 7,5%.
  • Topskattesatsen for indkomster, der overstiger 2,5 mio. kr. (før arbejdsmarkedsbidrag) forhøjes med 5 %. Dermed indføres en ”top-top-skat” på 20 %.

Erhvervslivet

• Den tidligere aftalte lagerbeskatning af selskabers faste ejendomme, der skulle finansiere Arne-pensionen, annulleres og gennemføres således ikke.
• Bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder nedsættes fra 15 % til 10 %. Virkningstidspunktet fremgår ikke.
• Der omtales et F&U-fradrag. Der kan være tale om den tidligere udmeldte permanentgørelse af det nuværende 130 %-fradrag, men hverken dette eller virkningstidspunket fremgår.
• Der skal skabes en ny model for værdiansættelse, hvilket må være rettet mod generationsskifte.
  
• Regeringen vil søge at få et lovforslag hastebehandlet, så nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger og loftet for investorfradraget kan træde i kraft som planlagt fra den 1. januar 2023.
• Regeringen vil arbejde for, at danske og internationale virksomheder kan konkurrere på lige og fair vilkår ved, at de alle bidrager til finansieringen af velfærdssamfundet. Det angives, at dette inkluderer de globale tech-giganter.
• Regeringen vil styrke indsatsen for en effektiv og fair selskabsbeskatning og arbejde internationalt for at imødegå skatteunddragelse, skattely og hvidvask. Regeringen vil presse på for en effektiv gennemførelse af den globale aftale om selskabsskat for at sikre minimumsbeskatning af store multinationale koncerner samt øget og fair beskatning af globale tech-giganter.