Lovforslag om konsekvenser ved afskaffelse af Store Bededag er nu vedtaget

2023 bliver det sidste år, hvor lønmodtagere ifølge helligdagsloven har ret til at holde fri i forbindelse med Store Bededag. Fra den 1. januar 2024 vil det, der før var Store Bededag, være en almindelig arbejdsdag.

Løn og arbejdstid på denne dag vil derfor skulle håndteres som enhver anden almindelig arbejdsdag. Det kan lyde enkelt, men det har stor betydning på en række forhold. Det vil særligt gælde de virksomheder, som også hidtil har haft produktion på Store Bededag og/eller som har haft afkortning af arbejdstid i forbindelse med skifteholdsplanlægning.

En række både individuelt aftalte vilkår og overenskomstfastsatte vilkår har således som forudsætning, at der hidtil har været 13 helligdage i medfør af helligdagsloven. Med lovens vedtagelse fjernes disse rettigheder uden varsel for Store Bededag. Det er ikke alle 13 helligdage, som altid falder på hverdage, men det har været situationen for Store Bededag. Antallet af arbejdsfrie dage grundet helligdage har varieret fra år til år, men med afskaffelsen af Store Bededag er der en fast arbejdsfri hverdag, som bortfalder.

Funktionærer og funktionærlignende ansatte

Loven indfører et løntillæg for de medarbejdere, der får fast månedsløn, og som derfor hidtil har fået løn på Store Bededag. Det vil være medarbejdere omfattet af funktionærloven, men også medarbejdere, hvor funktionærlignende ansættelse er aftalt, vil have ret til det ekstra løntillæg. Løntillægget for den ekstra arbejdsdag er opgjort til 0,45 % af årslønnen. Løntillægget optjenes pr. måned baseret på den aktuelle månedsløn. Løntillægget kan enten udbetales månedsvist eller afregnes sammen med ferietillægget, dvs. to gange om året med lønnen for maj og august måned. Det er de tidspunkter, hvor også ferietillægget kan udbetales. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at beregningen af ferietillægget og løntillægget ikke er ens. Hvis løntillægget ikke udbetales månedsvist, vil det skulle afregnes forholdsmæssigt ved fratræden.

Timelønnede medarbejdere

Timelønnede medarbejdere, som altså fra den 1. januar 2024 skal arbejde på den dag, der før var Store Bededag, vil modtage deres almindelige timeløn for arbejdstiden – på sædvanlig vis.

Timelønnede medarbejdere kunne i medfør af en overenskomst have ret til søgnehelligdagsbetaling for Store Bededag. Det har de ikke længere, men får i stedet almindelig løn. Hvorvidt søgnehelligdagsoptjeningen påvirkes af, at Store Bededag afskaffes, vil være et overenskomstspørgsmål.

Andre forhold

Der er særlige regler for medarbejdere på barsel.

Som en konsekvens af, at Store Bededag afskaffes, ændres lukkeloven også, og Store Bededag skal altså ikke ses som en lukkedag fra den 1. januar 2024.

Det er vigtigt, at man som arbejdsgiver gør sig overvejelser om, hvad det har af konsekvenser for produktion og drift. Sigtet med afskaffelsen af Store Bededag har været at øge arbejdskraftudbuddet, men det må også forventes at skabe uro og risiko for eksempelvis krav om ekstra frihed og ekstra betaling for den ekstra arbejdstid – udover, hvad der er indeholdt i lovforslaget.

PwC Legals ansættelsesretlige eksperter kan hjælpe med at vurdere konsekvenserne af, at Store Bededag afskaffes, og PwC kan også bistå med beregning af løntillæg og økonomi i den forbindelse.