Offentligt tilgængelig land-for-land rapportering: Forbered jer allerede nu

28/04/23

I november 2021 blev EU's offentlige land-for-land-rapporteringsdirektiv vedtaget. Danmark, som medlemsstat, begyndte processen med at implementere direktivet i national lovgivning ved fremsættelse af lovforslag L118.

Det danske forslag følger en minimums-implementeringsmetode, dvs. at oplysningerne inkluderet i rapporteringen er begrænset til minimumskravene i EU-direktivet. Lovforslaget forventes vedtaget inden udgangen af juni 2023 med effekt for koncernregnskaber aflagt efter den 22. juni 2024. For koncerner, der aflægger regnskaber for kalenderåret, vil 2025 være første år omfattet af rapporteringen. 

Den nye lovgivning vil omfatte forpligtelsen til at rapportere følgende data for multinationale grupper, herunder danske fonde og kooperativer, med en samlet nettoomsætning på EUR 750 mio. [DKK 5,6 mio.] i de sidste 2 år:

  • Total omsætning
  • Over/underskud før skat
  • Skat betalt (på kontant basis)
  • Skat påløbet (i det aktuelle år)
  • Antal ansatte
  • Samlet akkumuleret overskud.

Gruppen skal også offentliggøre en liste over navne på de enkelte juridiske enheder og inkludere en kort beskrivelse af deres aktiviteter.

Oplysningerne skal rapporteres på landeniveau for alle enheder i gruppen med EU-nexus, på geografisk niveau for hvert EU-medlemsland, sortliste og gråliste lande. Enheder uden for EU kan rapporteres på et aggregeret niveau. Rapporten skal være offentligt tilgængelig (webside, årsrapport, offentlig registrering osv.).

Oplysningerne skal være tilgængelige 12 måneder efter afslutningen af det finansielle år, og offentliggørelse kan udelades, hvis det er til skade for gruppens kommercielle position i højst 5 år.

Udfordring

Virksomheder bør nøje overveje, hvordan deres CbCR-data kan fortolkes af skatterådgivere og andre interessenter. Med den seneste udvikling indenfor dataanalyse kan interessenter, herunder investorer og NGO'er, analysere dataene og sammenligne dem med andre offentligt tilgængelige data. For at virksomheder kan kommunikere om deres skatteforhold på en hensigtsmæssig måde, bør de allerede nu begynde at forberede deres strategi.

Overholdelse af de øgede CbCR-krav om offentlig tilgængelighed bør også ses i en bredere sammenhæng med virksomhedens overordnede skattestrategi og governance for skattefunktionen. Sammenhængen mellem virksomhedens overordnede skattestrategi samt ESG-målene er et vigtigt parameter for bestyrelsen i mange virksomheder, og derfor bør skattechefer og andre med ansvar for virksomhedernes skattemæssige forhold på et forholdsvis tidligt tidspunkt forberede sig på at drøfte de foreslåede ændringer med deres bestyrelser og i god tid inden fristen for at offentliggøre disse oplysninger.

Sådan kan vi hjælpe

Ved hjælp af Alteryx’s workflows, Tableau-dashboardet og PwC’s Workbench – vores smarte, nye digitale dataanalyseværktøj – er det nemt for virksomhederne at analysere og forstå deres CbCR-data før de offentliggøres. En webbaseret løsning udviklet af PwC's skatteafdeling samler og analyserer således flere års CbCR-data og giver et vigtigt indblik gennem interaktive dashboards.

De eneste data vi behøver for at lave en automatiseret analyse, er virksomhedens standardiserede CbCR-data gennem så lang en årrække som muligt.

Fordelene ved at bruge CbCR-dataanalyseværktøjet er følgende:

  • Nøgletalsanalyse og risikovurdering der gør det muligt tidligt at identificere potentielle fokusområder
  • Øget gennemsigtighed for skatteafdelingen og andre interessenter
  • Rettidig opfyldelse af obligatoriske compliancekrav
  • Datavisualisering ud over almindelig skatteindberetning med henblik på at analysere de finansielle og skattemæssige data
  • Adgang 24/7 til virksomhedens CbCR-data i et brugervenligt format.

Hvorfor vælge PwC’s dataanalyseværktøj?

PwC's CbCR-dataanalyseværktøj giver et værdifuldt indblik i de flerårige data, som virksomhederne skal oplyse til skattemyndighederne samt offentliggøre i fremtiden. Dataanalyseværktøjet øger gennemsigtigheden i organisationen og giver samtidig virksomhederne mulighed for at følge deres nøgletal på en smart, digital og let tilgængelig måde.

Kontakt os

Susanna F. Bjerrum Poulsen

Partner, Compliance and Wealth, København, PwC Denmark

5138 4954

E-mail

Timothy Holmes

Partner, Transfer Pricing and Head of Tax Technology & Transformation, København, PwC Denmark

2939 2465

E-mail

Evaldas Kirilovas

Manager, Transfer Pricing, PwC Denmark

2961 1416

E-mail

Luis Ernesto Taborda Moreno

Manager, Digital Accelerator, Transfer Pricing, PwC Denmark

2460 1443

E-mail

Følg PwC