Lovforslag: Ændrede regler om bl.a. fradrag for lønudgifter, indberetning af likvidationsudlodninger og skattefrit udbytte til udlandet på datterselskabsaktier

Skatteministeriet har den 4. oktober 2023 fremsat forslag til lovændringer om blandt andet følgende:

• Præcisering af, at fradragsretten for lønudgifter, der betales mellem koncernselskaber, ikke længere skal afhænge af, at selskaberne faktisk indgår i en sambeskatning
• Indberetning af oplysninger om udlodning af likvidationsprovenu
• Flere udenlandske selskaber får adgang til at modtage udbytte skattefrit på datterselskabsaktier, men det skal ske via tilbagesøgning af udbytteskatten.

Loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2024.

Det er kun ændringer, der gælder for selskaber, som er omtalt.

Fradrag for lønudgifter

Selskaber har som følge af særlige regler i ligningslovens § 8 N adgang til at fradrage lønudgifter, uanset om disse knytter sig til selskabets løbende drift (driftsomkostninger) eller til anlæg/etablering mv. I koncerner er det ikke ualmindeligt, at nogle selskaber drager nytte af medarbejdere i andre selskaber, mod at der betales et (armslængde)vederlag herfor. Fradrag for sådanne betalinger er betinget af, at det betalende selskab er sambeskattet med det selskab, hvor medarbejderne er ansat. Det har forhindret, at der kunne opnås fradrag for betalinger til udenlandske selskaber, da der i de færreste tilfælde bestod en international sambeskatning.

Det foreslås, at det ikke længere skal være en betingelse, at der rent faktisk består en sambeskatning, men det vil derimod være tilstrækkeligt, at selskaberne kunne indgå i en international sambeskatning.

Ændringen er begrundet i, at den gældende regulering vurderes at være i strid med EU-reglerne.

Praksisændring

Lovforslaget medfører en ændring af praksis, og Skattestyrelsen vil derfor udsende et styresignal. Det vil derfor være muligt at anmode om genoptagelse, hvis et selskab ikke har opnået fradragsret for betalinger af lønudgifter vedrørende udenlandske koncernselskaber.

Likvidationsudlodninger

Der består i dag ingen regler om indberetning til Skatteforvaltningen om udlodning af likvidationsprovenu i forbindelse med likvidation af selskaber.

Det foreslås, at der indføres en pligt til, at selskaber i forbindelse med likvidation – såvel tvungen som frivillig – skal indberette oplysninger til Skatteforvaltningen om udlodning af likvidationsprovenu til selskabets kapitalejere.

Indberetningen skal ske i det kalenderår, hvor likvidationsprovenuet udbetales, og inden selskabet afmeldes fra registrering. Det er i lovforslaget ikke forudsat, at en afmelding skal afvente en tilbagemelding fra Skatteforvaltningen.

Den foreslåede regel skal have virkning for indberetninger vedrørende udlodninger i kalenderåret 2025 eller senere.

Skattefrit udbytte til udlandet

Udenlandske selskabers adgang til at modtage udbytte på datterselskabsaktier uden dansk kildeskat på udbyttet har hidtil kun været gældende, hvis det udbyttemodtagende selskab var på listen over godkendte selskaber i EU’s moder-/datterselskabsdirektiv eller omfattet af en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Det foreslås at udvide skattefriheden til selskaber hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller en stat, der er medlem af EU, men hvor beskatningen af udbyttet sker hos deltagerne i det udbyttemodtagende selskab i udlodningsåret. Det skal være en betingelse, at det udbyttemodtagende selskab ville være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, hvis det var hjemmehørende i Danmark (dvs. selskaber, hvor ingen deltagere hæfter med andet end deres indskud, og hvor overskud fordeles efter størrelsen af deltagernes indskud), og at deltagerne selv opfylder betingelserne for at modtage udbytte uden dansk kildeskat efter de almindelige regler.

Ændringen foreslås for at sikre, at der ikke foreligger en uoverensstemmelse med den frie etableringsret ifølge EU-retten. Ved udlodning i disse tilfælde skal det udloddende selskab fortsat tilbageholde udbytteskat på 27 %. Skattefriheden efter de foreslåede regler skal dermed opnås ved, at det udbyttemodtagende selskab tilbagesøger udbytteskatten. Inden udbetaling vil Skatteforvaltningen dermed kunne foretage en konkret vurdering af, om betingelserne for skattefrihed er opfyldt.

Den foreslåede ændring skal finde tilsvarende anvendelse, hvor det udbyttemodtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EØS og har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Det vil i praksis dermed sige Norge og Island, men ikke Liechtenstein.

Den foreslåede regel skal have virkning for udlodninger foretaget den 1. januar 2024 eller senere. Skattestyrelsen har oplyst, at udenlandske selskaber, der har været undergivet en udbyttebeskatning til Danmark efter de nugældende regler, vil kunne anmode om genoptagelse.