SKAT: Groft uagtsomt ikke at undersøge investering i kapitalfonde

Landsskatteretten gav Skattestyrelsen ret i, at det var groft uagtsomt, at et selskab ikke havde undersøgt det nærmere indhold af sine investeringer via udenlandske kapitalfonde, og at selskabets skatteansættelse for et ellers ”lukket” indkomstår derfor kunne genoptages ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Skattestyrelsen fik også ret i, at selskabets indkomst kunne forhøjes uden hensyntagen til, at selskabet havde omkostninger i samme indkomstår, der burde fradrages. Begrundelsen var, at ekstraordinær genoptagelse efter reglen om grov uagtsomhed alene kan ske på foranledning af skatteforvaltningen, og at det heraf følger, at der kun kan ske forhøjelser af indkomsten. Landsskatterettens kendelse giver anledning til flere overvejelser – læs mere om dette her:

Sagen kort

Et selskab havde investeret gennem udenlandske kapitalfonde, som efter danske regler skulle behandles som skattemæssigt transparente K/S’ere. Fra 2018 og frem modtog selskabet flere (omfattende) materialeindkaldelser fra Skattestyrelsen vedr. investeringerne i indkomstårene 2014-2018. Da selskabet havde vanskeligheder med at indhente oplysningerne fra de udenlandske fonde, gav Skattestyrelsen flere gange udsættelse af fristen for indsendelse af materialet, hvilket medførte, at den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26 for indkomståret 2016 blev overskredet den 1. maj 2020. I december 2020 varslede Skattestyrelsen en forhøjelse af selskabets indkomst for indkomståret 2016 med henvisning til, at enkelte af investeringerne i kapitalfondene ikke var selvangivet korrekt.

Da den ordinære genoptagelsesfrist var overskredet, henviste Skattestyrelsen til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, hvorefter indkomståret ekstraordinært kunne genoptages efter 1. maj-fristen, idet selskabet fandtes at have handlet groft uagtsomt og dermed bevirket, at ”skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag”. Den varslede indkomstforhøjelse bestod udelukkende af forhold, der førte til en forhøjelse af indkomsten, såsom aktieavance og -udbytter, og medtog derimod ikke forhold, der førte til en nedsættelse af indkomsten, såsom valutakurstab og Management Fees. I 2021 traf Skattestyrelsen endelig afgørelse i overensstemmelse med den varslede ansættelsesændring.

Selskabet påklagede afgørelsen til Landsskatteretten, som dermed skulle tage stilling til:

• Fristen efter de ordinære ansættelsesfrister var overskredet, så en ændring af skatteansættelse alene var mulig efter de ekstraordinære genoptagelsesregler.
• Selskabet havde handlet groft uagtsomt efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da selskabet havde pligt til at undersøge skatteforholdene ved indkomstårets udløb.
• Der kun kan ske genoptagelse vedrørende de underliggende skatteforhold, som førte til forhøjelse af indkomsten.
  

Selskabet gjorde gældende

• Der var sket udsættelse af fristen for ordinær genoptagelse, da det var selskabets forventning, at Skattestyrelsen havde til hensigt at anvende disse regler, fordi der allerede før fristens udløb havde foregået et samarbejde vedr. skatteansættelsen for 2016.
• Selskabet havde ikke handlet groft uagtsomt, idet selskabet under kontrollen havde fremsendt materialet som besvarelse på Skattestyrelsens forespørgsel, således at sagen blev tilstrækkeligt oplyst.
• Selskabets skattepligtige indkomst skulle nedsættes med de forhold, der medførte en nedsættelse af den varslede indkomstforhøjelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten udtalte, at skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, ikke indeholder hjemmel til at forlænge 1. maj-fristen i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Da Skattestyrelsen ikke havde udsendt varsel om indkomstforhøjelsen senest den 1. maj 2020, var det udelukket at anvende reglerne om ordinær genoptagelse. Til det forhold, at der allerede før 1. maj-fristen var drøftet forhøjelse af indkomståret 2016, udtalte Landsskatteretten, at: ”Da fristoverskridelsen ikke skyldes Skattestyrelsens forhold, ændrer det ikke herpå, at kontrollen af selskabets skatteansættelse var påbegyndt inden udløbet af fristen den 1. maj 2020.”

Landsskatteretten fandt i første række, at selskabet havde handlet groft uagtsomt i medhør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ved ikke at have undersøgt, hvilke aktiver der via kapitalfondene var investeret i, idet selskabet burde have vidst, at der kunne være tale om skattepligtige indkomster fra investeringerne. Det blev tilføjet, at da fondene var transparente, og selskabet derfor blev beskattet direkte af indtægterne fra de underliggende skatteforhold, skulle det for hvert enkelt af de underliggende forhold vurderes, om der var handlet groft uagtsomt. Det fandt Landsskatteretten var tilfældet, og samtidig blev det fastslået, at vurderingen af, om selskabet havde handlet groft uagtsomt, skulle foretages på selvangivelsestidspunktet. Det var derfor ikke af betydning for vurderingen, at selskabet efterfølgende havde samarbejdet med Skattestyrelsen for at opgøre skatteansættelsen korrekt.

Landsskatteretten fandt i anden række, at reglen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kun kunne anvendes af skattemyndighederne, og at det deraf fulgte, at der kun kunne ske forhøjelse af indkomster. I den sammenhæng fastslog Landsskatteretten, at eftersom de underliggende investeringer udgjorde separate skatteforhold, der hver især skulle vurderes i relation til genoptagelse, var det også kun de enkelte underliggende investeringer, der kunne genoptages. Det forhold, at der var investeret gennem en skattemæssig transparent kapitalfond, ændrede således ikke på, at de underliggende forhold ikke skulle ses under ét. Den ekstraordinære genoptagelse omfattede dermed heller ikke fradrag for de omkostninger, som selskabet ikke tidligere havde selvangivet.

Landsskatteretten stadfæstede herefter Skattestyrelsens afgørelse.

Landsskatterettens afgørelse er på flere måder interessant. Den første er normen for ”groft uagtsomt”. Det er ofte problematisk at få detail-oplysninger fra kapitalfonde, og det er derfor nok ikke utænkeligt, at investorer i disse har lagt de modtagende regnskaber fra fondene til grund ved selvangivelsen uden nærmere undersøgelse af enkeltaktiverne i fonden. Med afgørelsen fra Landsskatteretten vil skatteforvaltningen kunne genoptage gamle indkomstår og forhøje indkomster alene begrænset af de almindelige forældelsesregler. For at undgå den usikkerhed, som det vil medføre, må det anbefales, at der udføres de undersøgelser, der er mulige at gennemføre, og at der opbevares dokumentation for, at alle bestræbelser for at selvangive korrekt er foretaget.

Den anden er, at selskaber bør være opmærksomme på 1. maj-fristen for ordinær genoptagelse i situationer, hvor der foregår kontrol, og skattemyndighederne gennemgår flere indkomstår. Hvis et af de indkomstår, som skattemyndighederne har bedt oplysninger om, er ved at overskride 1. maj-fristen, bør der inden da søges afklaring med skattemyndighederne om, at der ikke kommer et varsel om indkomstforhøjelse. Er det ikke muligt, bør det overvejes at indgive en anmodning om ordinær genoptagelse af det pågældende indkomstår, inden 1. maj-fristen for ordinær genoptagelse overskrides. Herved må det antages, at der vil være åbent for, at den skattepligtige vil kunne kræve, at en indkomstforhøjelse nedsættes med fradrag, der ikke tidligere er selvangivet, og at den skattepligtige dermed ikke kommer i samme situation som selskabet i nærværende Landsskatteretssag.

Den offentliggjorte Landsskatteretssag kan læses her: SKM 2023.624.LSR