Regeringen har indgået en bred politisk aftale om mere sikkerhed for varmekunderne to år efter ”Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022”. Aftalen skal sikre større gennemsigtighed og lavere forbrugerpriser, skærpede krav til selskabsledelse i varmesektoren, bedre vilkår for investeringer i forbindelse med udrulning af fjernvarme samt et styrket tilsyn med fjernvarmeselskaberne. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Vi har nedenfor opridset de vigtigste pointer fra aftalen, som man som selskab bør være opmærksom på.
Partierne er enige om at indføre et prisloft på fjernvarme for at imødekomme den store variation i forbrugernes varmepriser på tværs af landet. Dermed skal prisloftet være med til at øge gennemsigtigheden i varmepriserne og styrke forbrugerbeskyttelsen. Prisloftet skal fastsættes på baggrund af udgifterne til en varmepumpe, så det sikres, at fjernvarme ikke bliver meget dyrere end andre grønne varmeløsninger. Prisloftet kommer til at gælde for alle distributionsselskaber, der leverer opvarmet vand.
Forsyningstilsynet vil fra og med 2026 årligt offentliggøre en liste over de selskaber, som ligger over prisloftet. Herefter skal disse selskaber udarbejde en plan for, hvordan de kan nedbringe deres omkostninger og dermed varmeprisen, så den kan komme under prisloftet. Selskaberne får tre år til at iværksætte tiltagene fra planen og nedbringe priserne, men der stilles ikke krav til planens indhold. Forsyningstilsynet vil føre et skærpet tilsyn med de varmeselskaber, som har højere priser end prisloftet. Hvis selskaberne ikke formår at nedbringe prisen, så den gennemsnitligt i tre år i træk er lavere end prisloftet, vil gyldigheden af eventuelle forbrugerbindinger ophøre. Det betyder, at forbrugerne vil have mulighed for at vælge en anden varmeløsning. I lovforslaget fremsættes det, at forbrugerne vil kunne udtræde af leveringsforholdene med varmevirksomheden med en eventuel udtrædelsesgodtgørelse. Der arbejdes stadig på, hvordan reglerne på dette område præcist skal se ud.
Fjernvarmeselskaberne skal have mulighed for at afskrive investeringer i nye rør over 45 år, som bedre afspejler rørenes faktiske levetid, i stedet for den nuværende afskrivningsperiode på 30 år. Derudover er der igangsat en undersøgelse af, om lånebekendtgørelsens maksimale løbetid på lån skal forlænges, så den passer bedre med afskrivningsperioden for varmeselskabernes investeringer.
Ændringerne kan være med til at forbedre økonomien i forbindelse med udrulningen af fjernvarme i nye områder. Det er vores anbefaling, at varmeselskaberne opstiller budgetmodeller for udrulningen af fjernvarme. Modellerne kan være med til at skabe et overblik over likviditeten i projekterne og kan på den måde understøtte selskaberne i at træffe de rette beslutninger, før projektet påbegyndes. På den måde kan projekternes langsigtede likviditet sikres.
Med lovforslaget stilles der krav til selskabsstrukturen, hvor der senest to år efter lovens ikrafttræden skal være en klar adskillelse af myndigheds- og driftsansvaret i de kommunale varmeforsyninger. En kommune må kun varetage varmeforsyning, hvis virksomheden udøves i et aktie- eller anpartsselskab. Kravet skal bidrage til at skabe organisatorisk og økonomisk gennemsigtighed samt et armslængdeprincip mellem kommunen som ejer og selskabets ledelse. Desuden skal selskabernes bestyrelser fremover bestå af mindst to uafhængige bestyrelsesmedlemmer, hvilket skal være med til at skabe et bedre beslutningsgrundlag. De overstående regler skal overholdes ved udgangen af 2026.
Forsyningstilsynet skal fremover føre tilsyn med varmeselskabers interne aftaler med fx andre selskaber i samme koncern. Tilsynet skal sikre, at varmeselskaberne indgår aftaler på markedsmæssige vilkår og dermed ikke indgår aftaler til overpriser, som i sidste ende leder til højere forbrugerpriser. Forsyningstilsynet kan som udgangspunkt vælge, hvordan tilsynet og håndhævelsen af reglerne tilrettelægges, men der skal på aftaletidspunktet foreligge en skriftlig aftale inkl. bilag med beskrivelse af den valgte prisfastsættelsesmetode for at sikre markedsmæssigheden af aftalen. Dermed lægges der op til at etablere den samme type af tilsyn med markedsmæssighed, som eksisterer for elnetvirksomheder, og som lige er blevet indført for vandselskaberne.
Partierne er enige om, at kommunerne skal kunne etablere og drive virksomhed med termonet på samme vilkår som reglerne inden for tilknyttet virksomhed i henhold til varmeforsyningsloven. Det betyder, at en kommune, som driver fjernvarmeaktiviteter, kan drive termonet-projekter, så længe termonet-projekterne er selskabsmæssigt adskilt fra varmevirksomheden og på markedsvilkår. Det skal sikre, at termonet-projekter ikke bliver en økonomisk risiko for eksisterende fjernvarmekunder.
Hvis en kommune har udøvet virksomhed med termonet, indtil lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2025, skal kommunen overdrage eller udskille den til videre varetagelse på samme vilkår som tilknyttet virksomhed senest den 1. januar 2027. Forslaget har ikke betydning for forbruger- og privatejede varmeselskabers adgang til at varetage virksomhed med termonet, så længe det sker uden for varmeforsyningsloven.
Den 1. juli 2024 har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet sendt lovforslag om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning i høring. Eventuelle høringssvar skal sendes senest den 22. august 2024. Efter sommeren 2024 vil aftalekredsen blive præsenteret for høringssvar til lovforslaget og drøfte behov for eventuelle justeringer.
De opridsede punkter fra aftalen er dermed ikke gennemført endnu, og det er stadig muligt med ændringer. Vi anbefaler derfor, at du følger med på PwC’s hjemmeside og LinkedIn, hvor vi løbende gør opmærksom på nye elementer inden for området.
Hvis du har spørgsmål i forbindelse med den opfølgende aftale om prisloft, længere afskrivningshorisonter, bedre selskabsledelse, tilsyn med varmeselskabers interne aftaler eller afklaring af termonet, er du velkommen til at kontakte en af PwC’s faglige eksperter.
Kristina Börjesson
Kristina Börjesson