{{item.title}}
{{item.text}}
{{item.title}}
{{item.text}}
Tidligere på året lancerede vi PwC’s Global CEO Survey 2025, der fremhæver toplederes største udfordringer og forretningsmuligheder. I denne artikel dykker vi ned i, hvor en juridisk afdeling kan sætte et væsentligt præg på virksomhedens langsigtede succes:
En topprioritet for CEO'er i 2025 er at fremme adoptionen af nye teknologier, herunder Generativ AI (GenAI). Mange CEO'er rapporterer lovende resultater med GenAI, hvor over halvdelen ser øget effektivitet, og en tredjedel oplever øget indtjening og rentabilitet. Den juridiske afdeling spiller en afgørende rolle i at udvikle rammer for ansvarlig brug af AI og sikre overholdelse af databeskyttelseslove, håndtere intellektuelle ejendomsrettigheder samt afbøde risici forbundet med AI-implementering.
Investeringer i klimavenlige initiativer har givet økonomiske fordele, og en tredjedel af CEO'erne svarer således, at de har oplevet en øget indtjening. Den juridiske afdeling kan hjælpe med at navigere i de skiftende lovgivningsmæssige landskaber, sikre nøjagtig bæredygtighedsrapportering og udnytte regeringsincitamenter. De kan også sikre, at bæredygtighed integreres i virksomhedens kontraktlige forhold med kunder og leverandører.
Mange CEO'er ser makroøkonomisk volatilitet og inflation som de største trusler. Der er en stærk sammenhæng mellem antallet af forandringer og profitmarginer. Den juridiske afdeling kan støtte virksomhedens bredere transformationsbehov ved at sikre en velfunderet juridisk forretningsstrategi, der adresser organisationens behov, juridiske services og en velstruktureret tilgang til opgaveløsning. Dette understøtter den juridiske afdelings potentialer for at agere proaktivt og arbejde skalerbart, samt understøtter mulighederne for at deltage aktivt i strategiske partnerskaber, digitale løsninger og markedsaktiviteter. Dertil skal den juridiske afdeling også sikre, at deres egne funktioner er klar til fremtiden med en robust digital strategi.
CEO'er skal lede deres virksomheder gennem perioder med store forandringer ved at implementere robuste beslutningsprocesser og omfordele ressourcer effektivt. Her kan den juridiske afdeling bidrage ved at tilpasse juridiske strategier med forretningsmål, sikre en stærk compliance-kultur og rådgive om arbejdsrelaterede omstruktureringer. Dette inkluderer at støtte HR i at håndtere de juridiske implikationer af ressourceomfordeling og opretholde medarbejdernes tillid og engagement.
Lena Ernlund Malmberg
Katja Andersen