Krav og frister

Fakturakrav

Virksomheder, som sælger momspligtige varer og ydelser, er forpligtede til at udstede en faktura til modtageren.

Fakturaen har to formål. I relation til sælgeren skal fakturaen danne grundlag for salgsmomsen, mens den i relation til køberen udgør dokumentation for købsmomsen.

For at en faktura kan anvendes som dokumentation for købsmomsen skal følgende fremgå af fakturaen:

• Fortløbende nummer eller anden dokumentation
• Udstedelsesdato
• Sælgers navn, adresse og CVR-nummer (Ved EU-handler skal landekode indgå)
• Købers navn og adresse
• Leverancens art, omfang og pris
• Momsbeløbets størrelse eller angivelse af, at momsen udgør 20% af det samlede beløb
• Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, forudsat en sådan dato er forskellig fra udstedelsesdatoen
• Momsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed
• Gældende momssats.

Det er tilladt at fakturere i euro eller anden udenlandsk valuta. Faktureres der imidlertid i anden udenlandsk valuta end euro, er det et krav, at momsbeløbet fremgår i danske kroner eller euro.

Ved handel med varer og visse ydelser med andre EU-lande er det yderligere et krav, at også købers momsnummer fremgår af fakturaen. Endvidere, hvis der er tale om en ren varehandel, skal sælger på fakturaen påføre teksten ”0% moms”, ”zero-rated”, ”free of VAT” eller lignende. Ved salg af ydelser skal sælger påføre teksten ”omvendt betalingspligt” eller ”reverse charge”.

Krav om digitale kasseapparater

Fra den 1. januar 2024 skal detail- og servicevirksomheder med en årlig omsætning på mindre end 10 mio. kr. benytte digitale kasseapparater, hvor virksomhedens salgsdata automatisk gemmes online. Folketinget har skærpet kravene til digitale kasseapparater som led i kampen mod sort arbejde, og i den forbindelse har Skatteforvaltningen identificeret en række brancher med tendens til forkerte angivelser af skat og moms.

De brancher, der skal overgå til digitale kasseapparater er:

• Restauranter
• Pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv.
• Cafeer, værtshuse, diskoteker mv.
• Købmænd og døgnkiosker.

Bemærk, at det er virksomhedens faktiske aktivitet, der er afgørende for, om den pågældende virksomhed vil være omfattet af kravet til at skulle benytte et digitalt salgsregistreringssystem eller ej. Dermed kan virksomheder registreret under andre branchekoder også blive omfattet af kravet, hvis virksomhedens faktiske aktivitet er omfattet af de ovenfor nævnte brancher.

Tilbagesøgning af moms i andre EU-lande 

Hvis virksomheden har udgifter i andre lande, fx i forbindelse med forretningsrejser, messer eller sælgeres aktiviteter, har virksomheden muligheden for at få den betalte udenlandske moms af visse udgifter godtgjort.

I hvilket omfang virksomheden kan få momsen godtgjort, afhænger af det pågældende lands fradragsregler. Har en momspligtig virksomhed i det pågældende land fradrag for udgifterne, vil der kunne opnås godtgørelse.

Virksomheder skal indsende en elektronisk ansøgning via Skattestyrelsens hjemmeside og angive en række oplysninger for hver faktura.

Ansøgningen skal indsendes senest 30. september, i året efter at udgiften er afholdt.

Angivelse og betaling af moms 

Fristen for at angive og betale moms afhænger af virksomhedens årlige omsætning. Skattestyrelsen meddeler virksomheden, hvilken momsperiode den skal anvende.

Falder angivelses- og betalingsdagen på en lørdag, søndag, helligdag eller bankhelligdag, flyttes angivelses- og betalingsfristen til den kommende hverdag (bankdag).

Nyregistrerede virksomheder skal som udgangspunkt angive momsen kvartalsvist, medmindre den forventede årlige omsætning er mere end 55 mio. kr. I så fald er momsperioden en måned.

Det er muligt at angive momsen elektronisk via Skattestyrelsens hjemmeside, herunder at betale momsen via netbank, betalingsservice eller MobilePay.

Forældelse af virksomhedens krav på tilbagebetaling af moms 

Forældelsesfristen er 3 år beregnet fra angivelsesfristens udløb. For kvartalsafregnende virksomheder betyder det, at momskrav som fx vedrører 4. kvartal 2024 kan ændres indtil den 1. marts 2028.

For månedsafregnende virksomheder betyder det, at momskrav som fx vedrører december måned 2024, kan ændres indtil den 25. januar 2028.

Fristen gælder både for myndighedernes og virksomhedernes mulighed for at korrigere et momskrav tilbage i tid.

I særlige tilfælde kan virksomheder søge om genoptagelse ud over 3-års fristen. Dette gælder fx hvis hidtidig praksis ændres ved landsskatteretskendelse, dom, EU-dom eller anden offentliggjort ændring af praksis.

Der gælder dog en absolut forældelsesfrist på 10 år.

Renter ved for sen betaling

Folketinget har i 2022 vedtaget ændringer til opkrævningsloven, som har medført nye renteregler for moms- og afgiftskrav. Før de nye renteregler påløb der først renter på moms- og afgiftskorrektioner 14 dage efter et eventuelt påkrav om betaling fra Skattestyrelsen. De nye regler medfører, at renter påløber fra den ordinære betalingsfrist for den pågældende indberetningsperiode, hvori korrektionen foretages. 

Særligt om virksomheder med delvis momsfradragsret 

Virksomheder med delvis fradragsret opgør som udgangspunkt først den faktiske momsfradragsprocent efter regnskabsårets afslutning. De nye renteregler medfører, at virksomheder skal angive korrektioner som følge af den endelige opgørelse i den momsperiode, der omfatter den sjette måned efter regnskabsårets udløb, sådan at korrektionerne ikke bliver rentebærende. Det betyder, at virksomheder, som har kalenderåret som regnskabsår, skal indberette disse korrektioner i henholdsvis juni, andet kvartal eller første halvår, afhængig af virksomhedens indberetningsfrekvens. Dette har virkning for de regnskabsår, der påbegyndes efter den 1. juli 2023.

Modellen beskrevet ovenfor gør sig ligeledes gældende i forhold til energiafgifter, hvis godtgørelse følger den delvise momsfradragsprocent og ved endelig opgørelse af lønsumsafgiften efter metode 2, hvis denne ændres som følge af en ændring af fradragsprocenten.