Skip to content Skip to footer
Search

Loading Results

Internet-/bredbåndsforbindelse - hvad er reglerne for personalegoder

Personalegoder A-Z

Arbejdsgiveren kan skattefrit stille en internetforbindelse til rådighed for medarbejderen, hvis det sker som led i etablering af en hjemmearbejdsplads. Skattefriheden omfatter dels selve internet-/bredbåndsforbindelsen, dels etableringsudgiften og tillægsydelser, der anses som sædvanlige og er en integreret del af abonnementet.

Internetforbindelse omfatter også mobile bredbåndsforbindelser (en såkaldt ”dongle”) og adgang via en såkaldt g-on eller nøgle/klient.

Det er et krav for skattefriheden, at medarbejderen via internetforbindelsen kan få adgang til arbejdsgiverens interne netværk og dermed har adgang til stort set de samme funktioner og dokumenter som på arbejdspladsen. Adgang til arbejdsgiverens hjemmeside og egen mailboks er efter praksis ikke nok, men omvendt er det ikke et krav, at medarbejderen skal have adgang til alle funktionaliteter. Det væsentligste er, at medarbejderen reelt kan arbejde hjemmefra via internetforbindelsen.

Skatteministeriet har udtalt, at adgang via datakommunikationsforbindelse til arbejdsgiverens netværk skal forstås i bred forstand. En datakommunikationsforbindelse, der via forskellige tjenester giver adgang til eksterne servere, hvor arbejdsgiveren har købt sig adgang, må i denne forbindelse sidestilles med ”adgang til arbejdsgiverens netværk”. Det afgørende er, at medarbejderen har adgang til stort set de samme funktioner eller dokumenter som på arbejdspladsen.

Har medarbejderen ikke adgang til arbejdsgiverens netværk, beskattes medarbejderen af værdien af fri telefon med 3.000 kr. pr. år (2021) ). Der sker dog ikke ekstra beskatning, hvis medarbejderen allerede bliver beskattet af fri telefon.

Der gælder begrænsninger for, hvor mange datakommunikationsabonnementer en arbejdsgiver kan stille til rådighed skattefrit for den enkelte medarbejder. Medarbejderens private rådighed over datakommunikation omfatter dog, at øvrige personer i medarbejderens husstand også har mulighed for at anvende goderne, men ikke at arbejdsgiveren mv. direkte stiller goderne til rådighed for medarbejderens ægtefælles, børns, venners mv. private benyttelse. Det må afgøres konkret, om der er en reel arbejdsmæssig begrundelse for, at en arbejdstager eksempelvis får stillet to datakommunikationsforbindelser til rådighed for privat benyttelse. En årsag kunne være, at der rådes over flere boliger, at den ene forbindelse har en begrænset anvendelsesmulighed eller lignende.

Internet-/bredbåndsforbindelse gennem mobiltelefon, fastnet- telefon eller simkort

Skattefrihed for internet-/bredbåndsforbindelser gælder ikke tilfælde, hvor en mobiltelefon eller fastnettelefon har en datakommunikationsforbindelse, som giver adgang til arbejdsgiverens netværk. I disse situationer behandles telefonen og den dertil knyttede internet-/bredbåndsforbindelse skattemæssigt som en telefon. Med andre ord kan det forhold, at medarbejderen kan opnå adgang til arbejdsgiverens netværk gennem mobiltelefonen, ikke i sig selv undtage mobiltelefonen for beskatning (det kan en tro og love-erklæring og udelukkende erhvervsmæssig anvendelse derimod).

Stiller arbejdsgiver et simkort til rådighed, fx i forbindelse med en iPad/tablet, således at der kan opnås forbindelse til internettet, sidestilles SIM-kortet skattemæssigt med en fri telefon, hvis simkortet tillige kan bruges til telefoni, når det flyttes til en mobiltelefon. Se mere under afsnittet om fri telefon.

Tillægsydelser

I abonnementsudgiften indgår ofte også en række andre ydelser end selve internetadgangen. Disse tillægsydelser (fx download af musik) er også omfattet af skattefriheden for bredbåndsforbindelsen, hvis ydelserne er en integreret del af abonnementet, som ikke kan udskilles, og hvis ydelserne kan anses for en sædvanlig del af abonnementet. Det er desuden en betingelse, at der er tale om mindre tillægsydelser, som – om end ikke er gratis – så dog har en ganske lav værdi.

Kan tillægsydelsen ikke anses som sædvanlig, eller har ydelsen et vist omfang og værdi, er medarbejderen skattepligtig heraf – også selvom internetforbindelsen giver adgang til arbejdsgiverens netværk. I sådanne tilfælde skal medarbejderen beskattes med markedsværdien af tillægsydelsen.

”Sædvanlige ydelser” er et fleksibelt begreb, der ændrer sig i takt med tidens standarder og udvikling på området.

Skatterådet fandt i 2009, at tv- programpakker, der indgik i et abonnement med internet og telefon, ikke kunne anses som ”sædvanlige”. Skatterådet kom frem til samme resultat i 2012 og tilføjede desuden, at tv-programpakkerne havde et sådant omfang og værdi (sammenlignet med værdien af bredbåndsforbindelsen), at der ikke var tale om ”mindre” tillægsydelser. Også af den grund skulle værdien af tv-programpakkerne beskattes særskilt.

”Gratis” tillægsydelser (som download af musik) er anset som en sædvanlig del af bredbåndsabonnementet og er dermed skattefrie, hvis bredbåndsforbindelsen giver adgang til arbejdsgiverens netværk.

IP-telefoni

Det forhold, at internetforbindelsen samtidig kan anvendes til IP-telefoni, medfører som udgangspunkt ikke beskatning af fri telefon, såfremt IP- telefoni er en sædvanlig og integreret del af internetabonnementet, som arbejdsgiver ikke skal betale særskilt for, jf. tidligere.

Skatterådet har vurderet, at en bredbåndsforbindelse, som gav adgang til arbejdsgiverens netværk, var skattefri, på trods af at bredbåndsforbindelsen samtidig indeholdt et integreret fastnettelefonabonnement, idet opkald blev faktureret til medarbejderen selv privat.

Modsat fandt Skatterådet, at der ville være tale om et skattepligtigt gode, hvis arbejdsgiver betalte særskilt for det integrerede fastnettelefonabonnement. I den konkrete sag var prisen på et fastnet-flatrate-abonnement henholdsvis 79 kr. og 165 kr., hvor prisen for selve internetforbindelsen udgjorde 299 kr. Skatterådet fandt dermed, at der ikke var tale om en mindre tillægsydelse, da arbejdsgiverens udgift til fastnettelefonabonnementet ikke kunne anses for en ”gratis tillægsydelse”.

Moms – bredbånd/ datakommunikation 

Momsfradrag for udgifter til bredbånd, herunder anskaffelse og forbrug, som stilles til rådighed på medarbejderens private bopæl, afhænger af den momspligtige anvendelse, som skal fastsættes efter et skøn. Momsfradraget for bredbånd følger således reglerne for mobiltelefoner og bærbare computere.

Som tommelfingerregel anerkender Skattestyrelsen, at halvdelen af udgiften anses for at være erhvervsmæssig. Det er en betingelse for virksomhedens momsfradrag, at regningen stiles til og betales af virksomheden.

Skønnet bør vurderes mindst én gang årligt. Vi anbefaler (af hensyn til dokumentation over for Skattestyrelsen), at virksomheden har taget stilling til, hvad der ligger til grund for det skøn, der er udøvet og kan dokumentere deres overvejelser.

Opdateret januar 2021

Tilbage til oversigten over personalegoder

Det væsentligste er, at medarbejderen reelt kan arbejde hjemmefra via internetforbindelsen.

Kontakt os

Richardt Tabori Kraft

Tax Partner, People & Organisation, PwC Denmark

Tlf: 8932 5597

Lone Bak

Senior Manager, Skat, PwC Denmark

Tlf: 8932 5608

Jacob Østergaard

Senior Manager, PwC Denmark

Tlf: 2497 2997

Linda Lassen

Senior Associate, PwC Denmark

Tlf: 3945 3594

Zaza Pernille Ferndal Hansen

Senior Associate, PwC Denmark

Tlf: 3945 3988

Ahmad Shaban

Senior Associate, PwC Denmark

Tlf: 2616 1621

Følg PwC