Skip to content Skip to footer
Search

Loading Results

Sommerbolig - hvad er reglerne for personalegoder

Personalegoder A-Z

Ved sommerbolig forstås enhver form for bolig, der har karakter af fritidsbolig, herunder sommerhuse, fjeldhytter, ferielejligheder og lignende. Stilles en fri sommerbolig til rådighed til medarbejderne, skal disse beskattes af værdien heraf.

Den skattepligtige værdi af sommerbolig i Danmark opgøres som en procentdel af den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober i året før brugsåret.

Der er tale om en rådighedsbeskatning, og der sker derfor beskatning, uanset om sommerboligen faktisk anvendes.

Eksempel

Beregningsgrundlag Procentsats
Ejendomsvurderingen pr. 1. oktober, ugerne 22-34 0,5%
Ejendomsvurderingen pr. 1. oktober, øvrige uger 0,25%

For ejendomme/lejligheder, hvor der ikke foreligger en offentlig vurdering, fx sommerboliger i udlandet, skal der opgøres en skønnet ejendomsværdi pr. 1. oktober i året før brugsåret.

Dette skøn foretages efter de retningslinjer, som skattemyndighederne har anført ved fastsættelse af ejendomsvurdering til brug for beregning af ejendomsværdiskat.

Stilles en sommerbolig til rådighed for medarbejderne i mindre end én uge, foretages en forholdsmæssig fordeling af den skattepligtige værdi i antal døgn – dog mindst for ét døgn. Betaler medarbejderen leje for sommerboligen, fragår egenbetalingen i den skattepligtige værdi af fri sommerbolig.

Sommerhus stillet til rådighed af en feriefond

Har arbejdsgiveren væsentlig indflydelse på feriefonden eller feriefondens sommerboliger, fx fordi arbejdsgiveren har købt sommerboligerne eller gennem tilskud har medvirket til i væsentlig grad at dække udgifterne til sommerboligens drift og vedligeholdelse, skal medarbejderne beskattes efter de skematiske satser som nævnt ovenfor (henholdsvis 0,5 % og 0,25 % af ejendomsvurderingen), idet arbejdsgiveren - og ikke feriefonden - i denne situation anses for at stille sommerboligen til rådighed for medarbejderne.

Kan arbejdsgiveren derimod ikke anses for at have væsentlig indflydelse på feriefonden eller feriefondens sommerboliger, skal medarbejderne beskattes af forskellen mellem den faktisk betalte leje og markedslejen, det vil sige den pris, som lejen ville have været, hvis sommerboligen var udlejet på det almindelige udlejningsmarked.

De skematiske satser gælder heller ikke fri sommerbolig, der ydes af en faglig sammenslutning eller en funktionærforening på den pågældende arbejdsplads, hvis arbejdsgiveren ikke afholder nogen del af foreningens udgifter.

Sommerbolig til hovedaktionærer m.fl. 

Hovedaktionærer og ansatte direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønning, der har adgang til en sommerbolig, der ejes af selskabet, formodes at have sommerboligen til rådighed hele året.

Formodningsreglen får den konsekvens, at hovedaktionæren mv. årligt skal beskattes med 16,25 % af den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober i året før brugsåret. Der er tale om en rådighedsbeskatning, og der sker derfor beskatning, uanset om sommerboligen faktisk anvendes af hovedaktionæren mv.

Landsskatteretten har dog tidligere i en kendelse fundet, at der ikke skulle ske beskatning af fri sommerbolig, da selskaberne, som ejede sommerboligen i Frankrig – og dermed hovedanpartshaverne – effektivt havde fraskrevet sig rådigheden over ejendommen. Det var i den konkrete sag en forudsætning, at hovedanpartshaverne ikke tog ophold eller overnattede i lejligheden, og at udlejningen blev varetaget af et eksternt bureau.

Eksempler på årlig beskatning af hovedaktionærer, inklusive AM-bidrag (i kr.)

Ejendomsværdi Procentsats Værdi af sommerbolig Skat ved 56,5 %
500.000 16,25 % 81.250 ca. 45.900
1.000.000 16,25 % 162.500 ca. 91.800

Betaler hovedaktionæren mv. leje for sommerboligen, fragår egenbetalingen i den skattepligtige værdi af fri sommerbolig.

Personalesommerhus

Er der tale om et decideret personalesommerhus, formodes hovedaktionæren mv. ikke for at have huset til rådighed hele året.

Formodningsreglen bortfalder således, hvis sommerhuset i 13 uger eller mere pr. år er stillet til rådighed for eller udlejet til andre medarbejdere, som ikke er nærtstående med hovedaktionæren mv. Det er yderligere en betingelse, at mindst otte ud af de 13 uger falder i højsæsonen, det vil sige i ugerne 22-34. Det vil ofte kunne dokumenteres, om sommerboligen har været stillet til rådighed for andre ansatte end hovedaktionæren, da arbejdsgiver har indberetningspligt på sommerboliger stillet til rådighed for ansatte, uden at der er betalt fuldt vederlag for rådigheden.

Er begge betingelser opfyldt, beskattes hovedaktionæren mv. alene af den faktiske anvendelse på samme måde som medarbejdere uden bestemmende indflydelse.

En nyere afgørelse har fastslået, at der med betingelsen ”stillet til rådighed” menes en adgang til retligt at råde over sommerhuset. Det er dermed ikke nok, at sommerhuset er indkøbt og indrettet med det formål at fungere som personalesommerhus, hvis det ikke faktisk benyttes af personalet.

Moms ved anskaffelse og drift af sommerhuse som personalegoder

Momsudgifter ved anskaffelse og drift af sommerhus til virksomhedens indehaver og medarbejdere er ikke fradragsberettigede.

Dette gælder også, selvom sommerhuset i et eller andet omfang anvendes i forbindelse med kundemøder og lignende.

Opdateret januar 2021

Tilbage til oversigten over personalegoder

Kontakt os

Richardt Tabori Kraft

Tax Partner, People & Organisation, PwC Denmark

Tlf: 8932 5597

Lone Bak

Senior Manager, Skat, PwC Denmark

Tlf: 8932 5608

Jacob Østergaard

Senior Manager, PwC Denmark

Tlf: 2497 2997

Linda Lassen

Senior Associate, PwC Denmark

Tlf: 3945 3594

Zaza Pernille Ferndal Hansen

Senior Associate, PwC Denmark

Tlf: 3945 3988

Ahmad Shaban

Senior Associate, PwC Denmark

Tlf: 2616 1621

Følg PwC