Fri telefon

En arbejdsgiverbetalt telefon, der er til rådighed for privat benyttelse, bliver beskattet med en værdi på 3.200 kr. årligt eller 266,67 kr. pr. måned (2024). Den skattemæssige værdi af fri telefon på 3.200 kr. pr. år er fast, uanset om arbejdsgiverens faktiske udgifter til telefon mv. måtte være mindre end 3.200 kr. pr. år. Der kan heller ikke ske modregning med egne afholdte udgifter til telefon i hjemmet.

Får to ægtefæller begge stillet fri telefon til rådighed af deres respektive arbejds­givere, kan der opnås ægtefællerabat, således at beskatningen af fri telefon reduceres med 25 % for begge ægtefæller. Det er en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomst­årets udløb, og at ægtefællerne tilsammen inden ægtefællerabatten beskattes af fri telefon med minimum 4.200 kr. årligt (2024). Ægtefællerabatten ydes ved skatteberegningen og fremgår af årsopgørelsen.

Den skattemæssige forståelse af begrebet fri telefon er relativt bred. Skatterådet har således i et bindende svar slået fast, at et simkort (fx udleveret sammen med en iPad/tablet) skal beskattes efter reglerne om fri telefon, idet simkortet potentielt kan bruges til privat telefoni i medarbejderens egne mobiltelefoner. På tilsvarende vis er selve telefonapparatet også omfattet af beskatningen. En medarbejder, der selv betaler for sit private mobilabonnement (et privat sim-kort), men som anvender en arbejdsgiverbetalt telefon hertil (fx, en telefon, der skal indeholde to sim-kort), skal således beskattes af fri telefon.

Sædvanligt tilbehør, der stilles til rådighed sammen med fri telefon, udløser ikke særskilt beskatning. I praksis anses opladere, almindelige covers, skærmbeskyttelse, høretelefoner og andet tilsvarende udstyr, der er en mindre tillægsydelse, og som ofte leveres sammen med selve telefonen, for at være sædvanligt tilbehør til en telefon. 

Skattemyndighederne har endnu ikke taget stilling til, om et smartwatch kan anses for at være sædvanligt tilbehør til en telefon - eller om et smartwatch som følge af smartwatches funktioner i stedet skal sidestilles med en telefon.

Der er grænser for, hvor mange telefoner en medarbejder kan få stillet til rådighed til egen privat benyttelse. En arbejdsgiver kan dog i visse tilfælde stille flere telefoner til rådighed for en medarbejder, uden at den skattepligtige værdi overstiger 3.200 kr. om året. Det kræver dog, at der er et konkret arbejdsmæssigt behov for, at medarbejderen har mere end én telefon til rådighed.

Medarbejderens private rådighed over ­telefon omfatter dog, at andre personer i husstanden også har mulighed for at anvende telefonen. Hvis arbejdsgiveren derimod direkte stiller fri telefon til rådighed for medarbejderens ægtefælle, børn, vennekreds mv., bliver medarbejderen skattepligtig heraf, hvorved den skattepligtige værdi i alt overstiger 3.200 kr. Er der således ikke en reel arbejdsmæssig begrundelse for at stille telefon nummer to m.fl. til rådighed, skal medarbejderen beskattes af markedslejen af en tilsvarende telefon i en tilsvarende periode og herudover af den faktiske abonnementsudgift samt udgifterne til forbrug.

Fri telefon omfatter både de tilfælde, hvor telefonen er oprettet i arbejdsgiverens navn og de tilfælde, hvor arbejdsgiveren fuldstændigt eller op til et bestemt beløb refunderer medarbejderens telefonudgifter eller en procentdel heraf. Der er tale om en rådighedsbeskatning, hvor den faktiske benyttelse ikke er afgørende. Fastnettelefon og IP-telefoni (via egen selvstændig internetlinje) i hjemmet er altid skatte­pligtig.

Er IP-telefonien derimod en sædvanlig og integreret del af et internetabonnement, og kan IP-telefonien anses som en mindre tillægsydelse af meget begrænset værdi, medfører adgangen til IP-telefoni ikke i sig selv beskatning.

Arbejdsmobiltelefon

Den private rådighed kan afkræftes for medarbejdere, der på grund af et arbejdsmæssigt behov skal tage telefonen med hjem. Er mobiltelefonen ikke til rådighed for privat brug (en såkaldt ”arbejdsmobiltelefon”), skal medarbejderen ikke beskattes af fri telefon. Det er et krav for skattefriheden:

• at der indgås en tro og love-erklæring eller anden tydelig aftale mellem arbejdsgiveren og medarbejderen om, at mobiltelefonen ikke må anvendes privat
• at arbejdsgiveren kontrollerer, at aftalen overholdes
• at medarbejderens brug af telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet.

Enkeltstående private opkald af bagatelagtig karakter udløser dog ikke beskatning. Private sms’er udløser endvidere ikke beskatning.

Som udgangspunkt skal arbejdsgiveren kun foretage en overordnet kontrol af, at medarbejderen overholder den indgåede tro og love-erklæring. Konstaterer arbejdsgiveren væsentlige afvigelser fra det ”sædvanlige samtalemønster” uden arbejdsmæssig grund, eller at medarbejderen anvender indholdstakserede sms’er (eksempelvis donationer) eller i øvrigt afholder private udgifter via telefonen, skal arbejdsgiveren foretage en nærmere kontrol af, om mobiltelefonen er anvendt privat.

Skatterådet fandt i en konkret sag, at medarbejderne ville blive anset for at have fri telefon, uanset om medarbejderne selv betalte for private telefonudgifter udover de minutter arbejdsgiveren stillede til rådighed pr. måned. Skatterådet fandt, at medarbejderne var skattepligtige af fri telefon, da telefonen ville være til rådighed for privat brug. 

Til gengæld fandt Skatterådet i en anden sag, at download af apps til privat brug ikke i sig selv ville medføre, at arbejdstelefonen ændrede karakter til en fri telefon.

Skattestyrelsen har i et bindende svar fastslået, at en Microsoft Office-pakke, der tilbydes som tillægsydelse til en arbejdsmobiltelefon, ikke anses som sædvanligt tilbehør. Benyttes Office-pakken udelukkende erhvervsmæssigt, er den ikke skattepligtig. Privat benyttelse af en Office-pakke, der er installeret på en arbejdsmobiltelefon, er dog skattepligtig. 

Værdien af Office-pakken kan dog falde under bagatelgrænsen for private goder på 1.300 kr. (2024) eller under bagatelgrænsen på 7.000 kr. (2024), hvis den i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde.

Moms

Moms af anskaffelse og drift af en stationær telefon hjemme hos medarbejderen kan fradrages med 50 % uanset fordelingen mellem privat og erhvervsmæssig brug af telefonen.

Fradragsretten er betinget af, at telefonselskabets regninger er stilet til og betales af virksomheden. Hvis medarbejderen betaler en del af udgiften, kan fradraget ikke overstige momsen af den del, som virksomheden betaler. Overstiger egenbetalingen eksempelvis 50 % af udgiften, reduceres fradraget, så det svarer til momsen af virksomhedens faktiske udgift.

Moms – telefontilskud

Der er ikke moms på telefontilskud fra virksomheden til medarbejderen, når telefonen ejes af medarbejderen, og virksomheden blot betaler en del af den løbende drift ud fra en forudsætning om erhvervsmæssig (momspligtig) anvendelse.

Momsmæssigt er der hermed tale om en form for udlæg, som medarbejderen betaler på vegne af virksomheden, når de taler erhvervsmæssigt i telefonen. Virksomheden kan ikke uddrage et momsbeløb af tilskuddet og fradrage dette, da regningen ikke er stilet til virksomheden.

Moms – mobiltelefon 

Momsfradraget i forbindelse med anskaffelse og drift af mobiltelefoner til medarbejderne er ikke omfattet af ovennævnte bestemmelse om 50 % fradrag. Fradragsretten afhænger derimod af den faktiske anvendelse af telefonen til henholdsvis momspligtig og privat brug.

Fradragets størrelse fastlægges på baggrund af et skøn over den momspligtige anvendelse. Anvendes mobiltelefonen således udelukkende til momspligtige formål, har virksomheden ret til fuldt momsfradrag.

I så fald bør medarbejderen underskrive en tro og love-erklæring, ligesom virksomheden bør foretage løbende stikprøvekontrol. Skønnet bør vurderes mindst én gang årligt. Bemærk, at det ligesom for fastnettelefon er en betingelse, at regningen stiles til og betales af virksomheden.