Borg Automotive i Silkeborg er specialister i refabrikering af autoreservedele. Priserne er konkurrencedygtige, og refabrikering er et miljøvenligt valg. Refabrikationssprocessen fører det defekte produkt tilbage til samme standard, som da det første gang blev produceret. Processen er en effektiv forlængelse af produktets levetid og har minimal indvirkning på miljøet. Faktisk sparer refabrikation miljøet for 85% af den energi, der anvendes i forbindelse med fabrikering af et tilsvarende nyt produkt.
Borg Automotive har sin primære produktion på egen fabrik i Polen. I 2014-15 flyttede hovedlager og distribution også til Polen. En stigende efterspørgsel kombineret med et uigennemsigtigt leverandør set-up betød, at Borg Automotive havde brug for et overblik over transportudgifter og assistance til udformning af professionelt udbudsmateriale til transportleverandører. Virksomheden ønskede en større gennemsigtighed på standardprocesser og logistikaftaler samt at komme et spadestik dybere ned i processerne. Målet var en skarp pris og et enkelt set-up med så få leverandører som muligt.
”Gennem PwC fik vi en konsulent med en enorm erfaring og kernekompetence inden for lastbilstransport. Desuden lagde vi vægt på kemien i samarbejdet”
Morten Nagel — Group Supply Chain DirectorHovedkontor i Danmark, produktion og distributionscenter i Polen. Uigennemsigtigt logistikleverandør set-up. Stigende efterspørgsel og manglende ressourcer.
Professionel udbudsproces, både lastbils-, kurer- luft- og søtransport. Optimerede leverandøraftaler og rammer for transportprocedurer. Sikre velovervejet implementering af nye aftaler. Generel IT integration med fragtfirma.
Totale fragtomkostninger er reduceret med mindst 17%. Enkelt og overskueligt leverandør set-up med foretrukne leverandører. Forbedrede transportprocesser. Kontrakter der forpligter leverandørerne. Digitalisering har medført øget systematik, gennemsigtighed og at Borg Automotive kan klare sig med de nuværende ressourcer trods konstant vækst.
“Affødt af denne process med PwC fortsætter vi med at undersøge, hvor vi kan effektivisere. Vi har fået redskaber til at udfordre det bestående og ikke bare gøre som vi plejer”
Morten Nagel —Group Supply Chain DirectorPwC's konsulenter var til stede på virksomheden i Silkeborg 2-3 dage om ugen for i samarbejde med Borg Automotive at validere data, kategorisere og udforme præcist udbudsmateriale, der tog højde for historik, vægt, lad meter, fixed delivery, adresser, forventede nye kunder etc. Det professionelle udbudsmateriale med detaljer og klare deadlines betød, at Borg Automotive fik nogle virkelig skarpe bud og kunne sammensætte et enkelt leverandør set-up med de foretrukne leverandører. Ved processens afslutning var Borg Automotive klædt på til at implementere det nye leverandør set-up.
”PwC's store erfaring hjalp os i forhold til udarbejdelse af kontrakter, og hvilke områder vi skulle være særligt opmærksomme på. Kontrakterne er levende. Vi anvender dem dagligt i forbindelse med vores KPI’er, og vi kan mærke, at vores leverandører også forholder sig til dem”
Susanne F. Harder —Logistic AssistantI dag har Borg Automotive en IT-løsning, der håndterer elektronisk kommunikation, og som sikrer, at informationen er tilgængelig for de medarbejdere, der har brug for den. Digitalisering har betydet at Borg Automotive kan klare sig med de nuværende ressourcer trods konstant vækst.
Vi er klar til fortsat vækst. Vi har fået et godt udbytte: læring, bedre IT og systemer til kommunikation, så man ikke drukner i et mail-inferno!”
Morten Nagel —Group Supply Chain DirectorBorg Automotive er ekstremt ambitiøse. De har haft en beundringsværdig vækst de seneste år, hvilket har affødt et behov for at professionalisere og automatisere de omkostningstunge logistikprocesser. Når man som virksomhed oplever høj vækst, og er dygtig til at effektivisere produktionen, har man en forpligtigelse over for sig selv til at sikre, at de øvrige processer bliver effektiviseret i samme takt.