Transaktionstype: | Salg |
Dato: | Oktober 2018 |
Værdi: | DKK 520 millioner |
Industri: | Industriprodukter |
JSB Group er den globale markedsleder inden for levering af kernemateriale-kits til vindmøllevinger med produktion i Danmark, Kina, Spanien, Tyrkiet, USA og snart Mexico. Koncernen har hovedkontor i Ringkøbing, Danmark.
Siden JSB Group blev opkøbt af Verdane Capital i 2016 har virksomheden realiseret en stærk udvikling under et nyt ledelsesteam. Gennem organisk og akkvisitiv vækst har JSB Group i denne periode udvidet sit globale produktionssetup betydeligt samt vækstet deres salg med eksisterende og nye kunder. Koncernen har i dag ca. 560 medarbejdere og forventer at generere en årlig omsætning på ca. DKK 800 millioner i 2018.
Gurit er et børsnoteret schweizisk selskab specialiseret i udvikling og produktion af avancerede kompositmaterialer, relaterede teknologier og udvalgte færdige dele og komponenter.
Købet vil give Gurit og JSB mulighed for at integrere deres værdikæde, reducere omkostningerne og øge effektiviteten i deres supply chain.