Medarbejderen er ikke skattepligtig af egentlige forretningsrejser. Det samme gælder studierejser af generel karakter samt kurser, hvor rejsen primært tilgodeser arbejdsgiverens interesser.
Har rejsen derimod karakter af hel eller delvis ferie, fordi rejsen har et ikke ubetydeligt turistmæssigt islæt, skal medarbejderen beskattes af værdien af den private del af rejsen. Den private del af rejsen værdiansættes til markedsværdien.
Det kan ofte være vanskeligt at afgøre, om en rejse skal betragtes som en skattefri studierejse eller en skattepligtig ferierejse for medarbejderen. Derfor skal der i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering, hvor bl.a. følgende kriterier indgår:
Det er væsentligt, at rejsen har et overvejende fagligt indhold, således at størstedelen af rejsen er fagligt begrundet. Der bør endvidere foreligge et detaljeret program over aktiviteterne på rejsen til dokumentation af det faglige indhold på rejsen.
I en sag fra 2019 gav Landsskatteretten efter en konkret vurdering en entreprenørvirksomhed medhold i, at en fem-dages studierejse for alle ansatte med ægtefæller/ledsagere var afholdt i virksomhedens interesse, hvorfor de ansatte ikke skulle beskattes af studierejsen. Landsskatteretten fandt, at det ikke kunne afvises, at rejsens programpunkter kunne have haft en væsentlig erhvervsmæssig og faglig værdi for virksomhedens ansatte – uanset, at det faglige indhold i rejsen kun udgjorde mellem ca. 3-6,5 timer pr. dag, og uanset, at øvrige programpunkter på rejsen var af turistmæssigt karakter. To ud af fem dage var rejsedage uden fagligt indhold. Det er tale om en lempelig afgørelse, som er helt konkret begrundet, og som p.t. står alene.
Øvrig praksis på området er væsentligt mere restriktiv. I en afgørelse fra 2022 fandt Landsskatteretten, at en medarbejder var skattepligtig af værdien af fem arbejdsgiverbetalte rejser, herunder to skirejser og en cykelrejse, idet rejserne efter Landsskatterettens vurdering i overvejende grad var af turistsmæssig karakter. Medarbejderen og arbejdsgiveren argumenterede for, at der var studie- og netværksrejser, og at deltagelsen i rejserne derfor ikke skulle beskattes. Landsskatteretten var ikke enig heri.
Arbejdsgiverbetalte ferierejser og andre rejser for medarbejderne, der ikke har en direkte sammenhæng med virksomhedens erhvervsmæssige aktiviteter eller ikke tilgodeser virksomhedens forretningsmæssige interesser, skal beskattes hos medarbejderen.
Afholder medarbejderen ferie i forbindelse med en skattefri forretningsrejse, er værdien af ferieopholdet som udgangspunkt skattepligtig.
Da rejsens udgangspunkt er erhvervsmæssigt begrundet, kan værdien af ferieopholdet eventuelt falde ind under bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder på 7.000 kr. (2024).
Deltager ægtefælle eller samlever og evt. børn i rejsen, taler dette væsentligt for, at rejsen er af turistmæssig karakter, medmindre der er en overvejende erhvervsmæssig eller faglig begrundelse for, at familien deltager.
Værdien af ægtefællens/samleverens eller børns deltagelse i turen beskattes ligeledes hos medarbejderen.
Deltager ægtefælle eller samlever og evt. børn i rejsen, taler dette for, at rejsen er af turistmæssig karakter, medmindre der er en overvejende erhvervsmæssig eller faglig begrundelse for, at familien deltager.
Skattemyndighederne er fortsat meget tilbageholdende med at anerkende, at rejser med netværksdannelse og/eller netværkspleje som formål kan anses som erhvervsmæssige.
I et af de få tilfælde, hvor Skatterådet har anerkendt en rejse som erhvervsmæssig, selvom den umiddelbart kunne ligne en netværksrejse, er det sket på grundlag af de erhvervsmæssige aktiviteter, som turen indeholdt – og ikke på grundlag af netværksdelen.
I en anden sag afgjorde Skatterådet, at deltagerne i en netværkstur skulle beskattes af værdien af rejsen, da rejsen ikke kunne anses som erhvervsmæssig. Rejsen blev arrangeret af en fodboldklub og blev tilbudt til nogle af klubbens sponsorer. Formålet var at etablere et netværk mellem deltagerne samt give disse mulighed for at præsentere deres virksomhed over for de øvrige deltagere.
En salgsmedarbejder var ligeledes skattepligtig af sin deltagelse i to fodboldrejser, hvori der også deltog kunder, der var inviteret af arbejdsgiveren. Rejserne indgik som en modydelse i en samlet sponsoraftale, som arbejdsgiveren havde indgået med en fodboldklub. Deltagelsen i rejsen udløste beskatning, uanset om rejserne – i forhold til arbejdsgiveren – måtte anses for forretningsmæssigt begrundet, da rejseprogrammet var af overvejende turistmæssig karakter. Herudover havde salgsmedarbejderen kun meget beskedne opgaver af praktisk art over for kunderne, og det var ikke klarlagt, hvilke resultater der faktisk blev opnået for arbejdsgiveren på rejsen.
Der er som udgangspunkt ikke moms på ferierejser/flybilletter mv.
Hvis virksomheden afholder en momsbelagt hoteludgift/restaurationsudgift eller udgifter til et kroophold for den enkelte medarbejder – hvor udgiften ikke vedrører den momspligtige virksomhed – vil virksomheden ikke have ret til momsfradrag herfor, da det anses for naturalaflønning eller gave.
Er der tale om en egentlig forretningsrejse i Danmark, vil der være ret til fuldt momsfradrag for hoteludgifter og 25 % fradrag af momsen til restaurationsudgifter.
Bemærk, at udgifter til morgenmad i forbindelse med overnatning på hotel skal specificeres på fakturaen, da der kun er 25 % fradrag for den moms, der belaster morgenmaden. Endelig skal fakturaen være stillet til virksomheden og betales af virksomheden.
Hvis virksomheden har afholdt udgifter i udlandet, fx hotel og restaurantbesøg, er det muligt, at virksomheden kan tilbagesøge denne moms helt eller delvist. Dette afhænger imidlertid af det pågældende lands regler. Bemærk, at det ikke er alle lande uden for EU, som giver virksomheder ret til momsrefusion.
Bemærk, at udgifter til morgenmad i forbindelse med overnatning på hotel skal specificeres på fakturaen.
Opdateret december 2023
Lasse Muff Højbjerg Jensen
Senior Manager, Tax, København, PwC Denmark, PwC Denmark
Tlf: 2028 0516