Arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring og sundhedsordninger

Generelle sundhedsforsikringer og -ordninger

Arbejdsgiverbetalte generelle sundhedsordninger er et skattepligtigt personale­gode. Dækker sundhedsforsikringen således både arbejdsmæssige skader og skader, der er opstået i privatsfæren, er medarbejderen skattepligtig af hele forsikringspræmien, medmindre forsikringen er opdelt i særskilte policer.

Skattepligten omfatter arbejdsgiverbetalte ordninger, der dækker behandling af en medarbejder ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af psykiske lidelser hos en psykolog eller psykiater og behandling hos en kiropraktor. Medarbejderen skal beskattes, hvad enten arbejdsgiveren afholder udgiften til behandlingerne via en forsikring, eller arbejdsgiveren betaler for enkelte sundhedsbehandlinger for enkelte medarbejdere.

Forsikringer, der kun dækker behandling af misbrug af medicin, alkohol, andre rusmidler eller rygeafvænning, er skattefrie. Det samme gælder for sundhedsordninger, der kun dækker behandling og forebyggelse af arbejdsrelaterede skader og sygdomme – se nærmere nedenfor.

Er der tale om en generel behandlingsforsikring, beskattes medarbejderen af forsikringspræmien. I dette tilfælde er der ikke beskatning af udgifter, som forsikringsselskabet efterfølgende måtte afholde til behandlinger som et led i forsikringsdækningen. Er der flere medarbejdere, som er dækket af forsikringen, vil det være den gennemsnitlige præmie pr. person, der er skattepligtig for den enkelte medarbejder.

Er der derimod tale om en generel behandlingsordning, som arbejdsgiveren betaler et løbende abonnement til, er det medarbejderens faktiske benyttelse af sundhedsydelser, der udløser skattepligt, og medarbejderen beskattes af værdien af den konkrete behandling. 

I en konkret sag havde en virksomhed indgået en abonnementsaftale med en udbyder af sundhedsydelser. Virksomheden betalte årligt et abonnement for sundhedsordningen, og virksomhedens medarbejdere havde herefter mulighed for at benytte ordningen efter behov – dog var der et samlet maksimum på antallet af årlige behandlinger. Skatterådet fastslog, at ordningen ikke kunne sidestilles med en forsikringsordning, idet aftalen ikke havde karakter af en egentlig forsikringspolice. Derfor var det kun de medarbejdere, der rent faktisk benyttede sundhedsordningen, som blev skatte­pligtige af behandlingerne.

Arbejdsgiverens refusion af udgifter til en generel sundhedsforsikring, som medarbejderen selv har tegnet, er ligeledes skattepligtig.

Sundhedsforsikringer omfattes ikke af bagatelgrænsen på 1.300 kr. (2024) for private goder, og præmien på en sådan ordning er dermed altid skattepligtig. Som hovedregel omfattes arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer heller ikke af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder på 7.000 kr. (2024).

Sundhedsordninger, der kun dækker behandling – og forebyggelse af arbejdsrelaterede skader og sygdomme 

Arbejdsgiverens betaling af præmie til en behandlingsforsikring, hvor forsikringen udelukkende dækker behandling eller forebyggelse af arbejdsbetingede skader og sygdomme, er skattefri for medarbejderne.

Medarbejderen er ligeledes skattefri i forhold til arbejdsgiverens direkte betaling af behandling eller forebyggelse af arbejdsbetingede skader og sygdomme.

Det er afgørende, at forsikringen udelukkende indeholder ydelser til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader, og at skaden/sygdommen reelt udspringer af arbejdet.

I 2019 bekræftede Skatterådet, at skattefriheden også gælder for psykologhjælp, hvis den pågældende medarbejder er udsat for hændelser, der kan give psykiske problemer i forbindelse med arbejdet. 

Behandlingsordninger, der dækker misbrugsbehandling mv. 

Arbejdsgiverbetalte ordninger, der udelukkende dækker behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol, andre rusmidler eller rygeafvænning, er skattefrie.

I forbindelse med disse behandlinger er afholdte medicinudgifter dog kun skattefrie i op til seks måneder fra første behandlings­dato, undtaget udgifter afholdt til indlæggelse på hospital eller lignende. Behandling af andre former for misbrug er ikke omfattet af skattefriheden.

Omfatter en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring både misbrugsbehandling, rygeafvænning og øvrige behandlinger, gælder skattefriheden kun for den del af præmien, der dækker misbrugsbehandling/rygeafvænning.

Det er en betingelse for skattefriheden for sundhedsforsikringer, der dækker misbrugsbehandling og rygeafvænning, at forsikringen tilbydes til alle medarbejdere i virksomheden som et led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik. Tilbuddet kan dog begrænses efter to generelle kriterier: anciennitet og antal arbejdstimer.

Deltidsansatte kan som hovedregel ikke afskæres fra tilbud om deltagelse, men i praksis kan virksomheden dog undlade at tilbyde ordningen til medarbejdere med meget beskeden ugentlig arbejdstid, svarende til gennemsnitligt otte timer pr. uge eller mindre.

Der skal desuden foreligge en skriftlig læge­erklæring om, at medarbejderen har behov for misbrugsbehandlingen. Kravet om en skriftlig lægeerklæring gælder ikke ved rygeafvænning.

Skattefriheden omfatter også arbejdsgiverens refusion af udgiften til en forsikring vedrørende misbrugsbehandling, som medarbejderen selv har tegnet.

Hvis arbejdsgiveren ikke har en forsikring vedrørende misbrugsbehandling, men blot betaler udgifterne ved konkret opståede behov for behandling, er det på samme måde et krav, for at medarbejderen kan opnå skattefrihed, at det er en del af virksomhedens generelle personale­politik, at en sådan behandling tilbydes – og at der (med undtagelse af rygestop) foreligger en lægeerklæring om behovet for behandling.

Moms på sundhedsforsikringer 

Der er ikke moms på sundhedsforsikringer.