Toldkursus: Grundlæggende told

Få en grundlæggende forståelse af de toldmæssige krav, der stilles til en importør eller eksportør af varer og få desuden et grundlæggende kendskab til lovgivning og praksis inden for toldområdet.

Hvis din virksomhed importerer eller eksporterer varer, er dette kursus relevant for jer.

Dette kursus giver en grundlæggende forståelse af de toldmæssige krav, der stilles til en importør eller eksportør af varer, og giver desuden et grundlæggende kendskab til lovgivning og praksis inden for toldområdet. På kurset sætter vi bl.a. fokus på Brexit og håndtering af de nye regler i denne sammenhæng.

Når varer importeres eller eksporteres, skal der udfærdiges en toldangivelse som indsendes til toldmyndighederne. I dag stilles der mange krav til en importør eller en eksportør om forståelse for og kendskab til lovgivning og praksis på toldområdet.

Det kan have store økonomiske konsekvenser ikke at overholde toldlovgivningen, da toldmyndighederne har mulighed for at foretage efteropkrævning af told med tilbagevirkende kraft i op til 10 år. 

PwC afholder dette kursus i grundlæggende told, hvor deltagerne får et godt kendskab til de toldmæssige regler og procedurer, som en virksomhed skal tage højde for i forbindelse med import eller eksport af varer.

Udbytte

  • Få et overblik over basisreglerne for handel inden for/uden for EU

  • Få en forståelse for en vares toldmæssige status når du importerer eller eksporterer varer, og vigtigheden af den toldmæssige status

  • Få en overordnet gennemgang af de krav, der stilles til virksomheder, der importerer eller eksporterer varer. Vi gennemgår blandt andet følgende:

    • Registreringsforhold

    • Introduktion til tarifering af varer (fastlæggelse af varekode for en vare)

    • Oprindelse, herunder krav til oprindelsesdokumentation

    • Toldværdi

    • Toldgodtgørelse

    • Sikkerhedsstillelse

    • Introduktion til økonomiske toldprocedurer, som kan optimere din virksomheds betaling af told

Målgruppe

Kurset henvender sig til medarbejdere i speditionsvirksomheder og i virksomheder med international handel; især medarbejdere, der arbejder med eller skal arbejde med toldopgaver.

Du vil til kurset få udleveret PowerPoint præsentation, som også vil blive tilsendt efter kurset.

Afholdelser

Husk, at du kan afmelde dig kurset uden beregning helt frem til fem uger før kursusafholdelse. Du kan naturligvis også flytte til et senere kursus eller give din plads til en kollega.

Find et kursus, der matcher dit behov

Få et nemt overblik over alle kommende kurser

Kontakt os

PwC's Academy

Spørgsmål og vejledning, PwC Denmark

Tlf: 3945 3535

Følg PwC