Årets Ejerleder 2025:

Vinderne af Årets Ejerleder 2025 er fundet

Årets Ejerleder 2025

Stort tillykke til vinderne ved landskåringen af Årets Ejerleder 2025. Her på siden kan du blive klogere på, hvorfor de har vundet og læse mere om vinderne af Årets Ejerleder, Årets Temapris, Årets Hæderspris og de mange dygtige finalister.

Årets Ejerleder 2025

Dorte og Jan Milling fra Milling Hotels A/S er kåret som landsvinder af Årets Ejerleder 2025. Uden forudgående kendskab til hotelbranchen greb parret i 1994 muligheden og købte deres første hotel. Gennem et stærkt servicekoncept, fokus på mindeværdige gæsteoplevelser og effektiv kapacitetsudnyttelse er de lykkedes med at professionalisere forretningen, som i dag er en stor dansk familievirksomhed med 11 hoteller - hvor både søskende, børn og svigerbørn er involverede i driften. 
Læs pressemeddelelse


Playback of this video is not currently available

5:00

Årets Hædersprismodtager 2025

Årets Hæderspris 2025 går til familien Topsøe, der grundlagde den familieejede virksomhed Topsoe A/S (tidligere Haldor Topsøe A/S). Gennem mere end 80 år har familien og virksomheden haft en markant og vedvarende indflydelse på dansk erhvervsliv og det globale industrimarked. Ejerfamilien, nu i tredje og fjerde generation, fører udviklingen videre med det samme engagement og lederskab, der har præget familien gennem tiden. Kim Saaby Hedegaard, CEO for Power-to-X hos Topsoe A/S, modtog prisen på vegne af familien ved Landskåringen. Jakob Haldor Topsøe takker i videoen til venstre, da han ikke selv havde mulighed for at være til stede ved kåringen i Hellerup. 

Læs pressemeddelelse


Årets Temaprisvinder 2025

Det blev ejerlederen Benny Graff Mortensen fra IFAD TS A/S, der blev kåret som landsvinder af Årets Temapris 2025. Med temaet 'Ejerledernes konkurrencekraft' sætter vi fokus på dem, der har formået at gribe muligheder og styrke deres position i et foranderligt marked. Benny Graff Mortensen modtog prisen for sin evne til altid at være på forkant med fremtidige behov, hvilket har styrket virksomhedens økonomisk robusthed og konkurrencekraft i et omskifteligt marked.
Læs pressemeddelelse


Til dig, der er ejerleder

Hos PwC hjælper vi ejerledere med at styrke og fremtidssikre deres virksomheder.
Se et udvalg af vores ydelser herunder.

Regionsvindere og finalister

Claus Jørgen Larsen
fra DMR A/S

Som ejerleder har Claus Jørgen Larsen stået i spidsen for at styrke DMR A/S’ markedsposition og forme virksomhedens vækststrategi. Med en baggrund som civilingeniør har Claus en solid teknisk ballast og arbejder målrettet for, at virksomheden tilbyder ansvarlig rådgivning af høj kvalitet. Inspireret af stoicisme og buddhisme forener han respekt for andre mennesker med høje ambitioner og arbejder for høj kundetilfredshed og medarbejdertrivsel.

Læs pressemeddelelse

Playback of this video is not currently available

2:07

De stærke konkurrenter

Maria Møller og Leif Møller fra
LM Transport, Ans A/S

LM Transport, Ans A/S har gennemgået en stabil og kontrolleret vækst i et stærkt konkurrencepræget marked og er i gang med et generationsskifte fra Leif Møller til hans datter, Maria Møller. De to ejerledere ønsker at gå forrest både på det strategiske plan og i den daglige drift. Deres ledelsesstil er forankret i værdierne tillid, troværdighed og ærlighed, og virksomheden lægger vægt på langsigtede kunderelationer og arbejder for at gøre en positiv forskel i lokalsamfundet.

Christina Nyhus og Jørgen Hertz fra Kongsvang Cleaning & Facility A/S

Kongsvang Cleaning & Facility A/S har i de seneste år skabt stabil vækst i et stærkt konkurrencepræget marked. Christina Nyhus og Jørgen Hertz ønsker at gå forrest både i den daglige drift og i den strategiske udvikling. Virksomheden beskæftiger medarbejdere fra mere end 50 lande og har etableret Kongsvang Academy med undervisning i dansk sprog og kultur. Ledelsen arbejder samtidig målrettet med bæredygtighed, herunder brugen af svanemærkede rengøringsmidler samt en målsætning om at have en fossilfri bilpark i 2030.

Sejer Pedersen og Mathias Sejer Pedersen fra Sejer Pedersen A/S 

Ejerlederne i Sejer Pedersen A/S har i en vækstfase påbegyndt et vellykket generationsskifte, sikret robust økonomistyring og tilpasset virksomheden til skiftende markedsvilkår. Siden grundlæggelsen i 1984 er virksomheden vokset fra én traktor til en entreprenørvirksomhed med over 100 ansatte, hvor sønnen, Mathias Sejer Pedersen, i dag er en aktiv del af ejerlederkredsen. De to ejerledere driver virksomheden ud fra praktisk erfaring og faglig tyngde, og de prioriterer høj kvalitet og tillidsfulde kunderelationer.
Læs pressemeddelelse

Playback of this video is not currently available

2:07

De stærke konkurrenter

Michael Kudsk fra Zystm A/S

Som ejerleder i Zystm A/S har Michael Kudsk styrket virksomhedens position i et konkurrencepræget marked og skabt markant vækst inden for indretning til hospitaler og offentlige institutioner. For at imødekomme stigende efterspørgsel har Zystm A/S opkøbt en inventarvirksomhed og øget produktionskapaciteten. Som administrerende direktør har Michael ansvar for den daglige drift. Han prioriterer medarbejdertrivsel og et godt arbejdsmiljø, mens Zystm A/S fastholder høj kvalitet og præcise leveringstider. 

Peter Lynge Hjelm fra Formkon A/S

Som ejerleder i Formkon A/S er Peter Lynge Hjelm administrerende direktør og driver virksomheden sammen med fire øvrige ejerledere. Virksomheden producerer prototyper, specialdele og mindre serier til kunder i hele Europa og har dermed en stærk nicheposition, som de målrettet arbejder på at bevare og styrke. Peter prioriterer en flad organisation, høj agilitet og at imødekomme kundernes behov. Samtidig arbejder Formkon A/S socialt ansvarligt ved bl.a. at hjælpe lærlinge ind på arbejdsmarkedet og samarbejde med lokale skoler og efterskoler.

Peter Castberg Knudsen, Kim Brøndum Larsen og Allan Holm Jørgensen fra PowerCon A/S

Med komplementære kompetencer og et fælles strategisk fokus har de tre ejerledere i PowerCon A/S udviklet virksomheden fra specialistvirksomhed til international aktør inden for landstrømsanlæg til havne og elektriske løsninger til vindmølleindustrien. De kombinerer teknisk ekspertise og brancheindsigt med ledelseserfaring og har dermed opbygget en stærk markedsposition. Ejerlederne tilpasser løbende den interne rollefordeling og arbejder målrettet med rekruttering, fastholdelse og uddelegering af ansvar for at sikre et stærkt team med de rette kompetencer.
Læs pressemeddelelse

Playback of this video is not currently available

2:06

De stærke konkurrenter

Jan Broberg Sørensen, Johannes Bressendorf, Klaus Nyvang Rasmussen og Kenneth Pedersen fra SKANDA A/S

Med et fælles værdigrundlag og hver sit ekspertiseområde supplerer de fire ejerledere i smede- og industrivirksomheden SKANDA A/S hinanden godt. Virksomheden har oplevet markant vækst de seneste tre år, og ledelsen prioriterer ansvarlighed med en kultur baseret på tillid, åbenhed og medarbejderinvolvering. Ejerlederne arbejder målrettet på at opbygge en flad organisation og anvender virksomheden ESG-rapportering som et strategisk værktøj til at styrke transparens og ansvarlighed. 

John Sloth fra Adding Engineering A/S

Med mange års brancheerfaring og en klar vision har ejerleder John Sloth siden stiftelsen i 2012 – og som eneejer siden 2016 – drevet en stabil og kontinuerlig vækst i Adding Engineering A/S. Han kombinerer en tillidsbaseret ledelsesstil med tydelig uddelegering og fokus på respektfuldt samarbejde og har dermed skabt en kultur, hvor resultater opnås i fællesskab. John Sloth tilpasser løbende organiseringen og ansvarsfordelingen i den daglige drift og går forrest som forbillede for at sikre stærkt samarbejde, klare roller og en tydelig retning for hele organisationen. 

Leo Grønvall fra DanePork A/S

Siden overtagelsen af det familieejede slagteri har Leo Grønvall løftet DanePork A/S med investeringer i produktionsfaciliteter og international ekspansion. Som uddannet slagter prioriterer han kvalitet og fødevaresikkerhed højt. Leo er synlig i både produktion og det strategiske arbejde, hvor han har tilpasset organisation, ledelseslag og arbejdsgange for at sikre fortsat vækst og en stærk markedsposition.
Læs pressemeddelelse

Playback of this video is not currently available

1:58

De stærke konkurrenter

Lene Slaikjær Grønlund og Steen Slaikjær fra Hvidbjerg Strand Feriepark A/S

Søskendeparret Lene Slaikjær Grønlund og Steen Slaikjær er anden generations ejerledere i Hvidbjerg Strand Feriepark A/S. De ønsker at tilbyde gæsterne mindeværdige ferieoplevelser og har investeret betydeligt i bl.a. fitnessfaciliteter, badeland og strandhotel for at understøtte fortsat vækst. De har fokus på både gæster og medarbejdere, og de ønsker at skabe en inkluderende arbejdsplads for alle. 

Jesper Larsen Poulin og Thomas Hansen fra Kokkekompagniet ApS

Jesper Larsen Poulin og Thomas Hansen driver Kokkekompagniet ApS med en vision om at levere gastronomisk kvalitet og tilbyde kunderne fleksible løsninger. De har skabt vækst og opbygget et solidt kundenetværk. Som ejerledere har de fokus på at gå forrest og skabe følgeskab, både i det strategiske og praktiske arbejde. 

Niels Jørgensen, Ricco Lind Hansen, Thomas Aunsbak og Esben Christensen fra
Multi-Tech A/S 

Siden grundlæggelsen af Multi-Tech A/S for 20 år siden har de fire ejerledere skabt en solid installatørforretning, der i dag beskæftiger mere end 300 ansatte. Med hver deres stærke kompetencer og netværk har de styrket væksten og leveret solide økonomiske resultater. Ejerlederne deler ønsket om en virksomhed baseret på ordentlighed, respekt og plads til at lære af fejl. De arbejder desuden aktivt med social ansvarlighed gennem lærlingeprogrammer og løbende opkvalificering.
Læs pressemeddelelse

Playback of this video is not currently available

1:56

De stærke konkurrenter

Peter Vilhelm Andersen, Lars Vilhelm Andersen, Kim Vilhelm Andersen og Berit Fischer fra Frede Andersen & Søn A/S

Gennem fire generationer har Frede Andersen & Søn A/S etableret sig som en stærk aktør i transportbranchen og ledes i dag af søskende Peter, Lars, Kim og Berit. De kombinerer driftsnær erfaring med strategisk indsigt – altid med fast blik for kerneværdierne ordholdenhed, ordentlighed og opmærksomhed. I takt med virksomhedens vækst arbejder de aktivt på at reducere deres klimaaftryk bl.a. gennem investeringen i mere brændstofeffektive lastbiler og et anlæg til mere miljøvenligt brændstof. 

Søren Hovmand fra Hovmand A/S 

Siden overtagelsen af den familieejede virksomhed i 1999 har Søren Hovmand transformeret Hovmand A/S til en global nicheaktør. Søren kombinerer teknisk viden med kommerciel indsigt og har de seneste år styrket virksomhedens vækst gennem en differentieret strategi med batteridrevne løftevogne. Med fokus på en stærk arbejdskultur og fælles vision har Søren ambitiøse planer for den videre udvikling, som bl.a. omfatter international ekspansion.  

Frank Schou Kruse fra Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S

Som tredjegenerations ejerleder af Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S har Frank Schou Kruse transformeret den familieejede virksomhed til en moderne forretning. Med fokus på innovation, effektiv risikostyring og høj tilpasningsevne har han styrket virksomhedens konkurrencekraft og markedsposition. Frank er fortaler for en åben og ærlig ledelsesstil og prioriterer medarbejdertrivsel højt. Drevet af sine klare visioner og stærke værdier driver han en ansvarlig virksomhed med solide tekniske og digitale kompetencer.
Læs pressemeddelelse

Playback of this video is not currently available

2:04

De stærke konkurrenter

Karl Johan Zøllner, Henrik Ernebjerg Ravn og Anders Brandt-Hansen fra Zøllner A/S

Som ejerledere af Zøllner A/S forener Karl Johan Zøllner, Henrik Ernebjerg Ravn og Anders Brandt-Hansen iværksætterkraft, brancheindsigt og strategisk ledelse. Dette har gjort virksomheden til en markant aktør i en udfordret anlægsbranche. De tre ejerledere ønsker at skabe arbejdskultur baseret på samarbejde og tillid, hvor medarbejderne kan mærke, at deres indsats gør en reel forskel for virksomhedens succes.  Med fokus på løbende innovation har de investeret i digitale værktøjer, der strømliner processer, styrker samarbejdet med kunder og forbedrer beslutningsgrundlaget. 

Christian Walther Øyrabø fra OOONO A/S

Med en entreprenant og visionær ledelsesstil har Christian Walther Øyrabø styrket OOONO A/S’ markedsposition og sat en klar strategisk retning for virksomheden. Dette har bidraget til vedvarende vækst på et ellers konkurrencepræget marked. Christian har fokus på at skabe en tillidsbaseret kultur, hvor medarbejderne føler sig hørt og kan udvikle sig. Med stort engagement skaber han følgeskab og fremdrift, og som iværksætter driver han desuden flere parallelle projekter med fokus på idérigdom, udvikling og innovation. 

Dorte og Jan Milling fra Milling Hotels A/S

Uden forudgående kendskab til hotelbranchen greb Dorte og Jan Milling i 1994 muligheden for at købte et hotel. I dag har Milling Hotels A/S vokset sig til en stor kæde med 11 hoteller i Danmark, hvor hele familien er involveret i driften. Gennem et stærkt servicekoncept og personlig indretning har parret skabt en differentiering af Milling Hotels ud fra ønsket om at tilbyde gæsterne høj service og mindeværdige oplevelser.

Læs pressemeddelelse

Playback of this video is not currently available

2:21

De stærke konkurrenter

Henrik Fagerberg
fra ScanDrums A/S

Siden Henrik Fagerberg overtog ScanDrums i 2013, har han transformeret virksomheden fra en lokal aktør til en vigtig spiller på det nordiske emballagemarked. Henrik er en ambitiøs leder, der tror på, at mennesker ledes bedst med coaching og motivation. Gennem disciplin og teamwork har han formået at styrke virksomhedens konkurrencekraft med bæredygtighed som en vigtig del af fundamentet.

Martin Steffensen og Mikkel Steffensen
fra STEFFCA A/S

Martin og Mikkel har overtaget STEFFCA fra deres forældre og skabt vækst gennem opkøb og ekspansion i både ind- og udland. Gennem målrettet og strategisk ledelse har de formået at vækste STEFFCA til at være en markant leverandør på det danske marked for paknings- og tætningsløsninger. Brødrene lægger vægt på social ansvarlighed og et stærkt fællesskab med fokus på trivsel og medansvar.

Årets Temapris-finalister

Temaprisen sætter i år fokus på ejerledernes konkurrencekraft og hylder danske ejerledere, der formår at drive vækst og styrke virksomhedens position i et foranderligt marked. To finalister udvælges i hver region og går videre til landskåringen. Fra Østjylland er Mads Bygballe Christiansen fra Ruby Travel Group ApS og Jonas Byskov, Martin Byskov, Jacob Byskov og Anders Bjerregaard Henningsen fra Bedre Nætter ApS blevet udpeget som de to finalister til Årets Temapris 2025.
Læs pressemeddelelse

Mads Bygballe Christiansen fra 
Ruby Travel Group ApS
 

Som ejerleder af Ruby Travel Group ApS har Mads Bygballe Christiansen styrket virksomhedens konkurrenceevne gennem målrettede rekrutteringsstrategier samt en række opkøb og konsolideringer. Han fokuserer på at opbygge tillidsfulde relationer og arbejder målrettet på at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere. Mads har ikke en længere formel uddannelse, men har i stedet udviklet sine lederevner gennem praksis og erfaring. Han fokuserer på at se muligheder frem for begrænsninger og samarbejder i dag med uddannelsesinstitutioner om at rekruttere medarbejdere via erhvervspraktik. Mads Bygballe Christiansen fra Ruby Travel Group ApS er udpeget som en af Østjyllands to finalister til Årets Temapris 2025, der går videre til landskåringen.

Jonas Byskov, Martin Byskov, Jacob Byskov og Anders Bjerregaard Henningsen fra Bedre Nætter ApS

De fire ejerledere bag Bedre Nætter ApS har været med til at nytænke den danske sengebranche ved at drive en ren onlineforretning. Siden grundlæggelsen i 2013 har de arbejdet ud fra visionen om at tilbyde bedre senge til bedre priser, hvilket har været afgørende for virksomhedens konkurrenceevne. I dag er de til stede i Danmark og resten af Norden, og ledelsen planlægger at udvide til flere europæiske markeder. Gennem årene har ejerlederne opbygget dyb teknisk viden om sengekomponenter, investeret i søvnforskning og udviklet specialudviklede madrasser - altid med fokus på høj kundeservice. Jonas Byskov repræsenterede de fire ejerledere fra Bedre Nætter ApS ved kåringen i Østjylland, hvor de blev udpeget som finalist til Årets Temapris 2025 og dermed går videre til landskåringen.

Temaprisen sætter i år fokus på ejerledernes konkurrencekraft og hylder danske ejerledere, der formår at drive vækst og styrke virksomhedens position i et foranderligt marked. To finalister udvælges i hver region og går videre til landskåringen. Fra Midt- og Vestjylland er Rasmus De Klerk Jørgensen og Simon Haubjerg Jørgensen fra HV-Transport A/S og Peter Elberg Bech fra Kaj Bech A/S blevet udpeget som de to finalister til Årets Temapris 2025. 
Læs pressemeddelelse

Peter Elberg Bech fra Kaj Bech A/S

Kaj Bech A/S er en familieejet virksomhed, der i dag ledes af tredje generation med Peter Elberg Bech som administrerende direktør. Virksomheden er grundlagt i 1946 og startede som en murer- og entreprenørvirksomhed, men har siden udviklet sig til også at omfatte erhvervsbyggerier, broer, parker, veje og vejservice. Som ejerleder har Peter et helhedsorienteret fokus, hvor han prioriterer medarbejdernes trivsel, ønsker at opbygge stærke kunderelationer og arbejder målrettet på at videreudvikle virksomhedens produkter. Peter Elberg Bech fra Kaj Bech A/S er udpeget som en af i Midt- og Vestjyllands to finalister til Årets Temapris 2025, der går videre til landskåringen.

Rasmus De Klerk Jørgensen og Simon Haubjerg Jørgensen fra
HV-Transport A/S

Rasmus De Klerk Jørgensen og Simon Haubjerg Jørgensen er anden generations ejerledere i HV-Transport A/S. Virksomheden er grundlagt i 1985 og startede som et mindre busselskab, men har siden udviklet sig med fokus på lastbilforretningen, bl.a. gennem et opkøb af en vognmandsforretning. For at styrke kontrollen over værdikæden har virksomheden investeret i egne grusgrave. Derudover har virksomheden indfaset biogas som brændstof i en del af transportflåden. Rasmus De Klerk Jørgensen og Simon Haubjerg Jørgensen fra HV-Transport A/S er udpeget som en af i Midt- og Vestjyllands to finalister til Årets Temapris 2025, der går videre til landskåringen.

Temaprisen sætter i år fokus på ejerledernes konkurrencekraft og hylder danske ejerledere, der formår at drive vækst og styrke virksomhedens position i et foranderligt marked. To finalister udvælges i hver region og går videre til landskåringen. Fra Nordjylland er Anders Christian Nielsen og Martin Riis Søndergaard fra Erik Lytzen A/S og Christian Thorup Kjærgaard fra GMPack ApS blevet udpeget som de to finalister til Årets Temapris 2025.   
Læs pressemeddelelse

Anders Christian Nielsen fra Erik Lytzen A/S 

Under ledelse af Anders Christian Nielsen har Erik Lytzen A/S opnået en stabil indtjening trods udfordrende markedsforhold som stigende råvarepriser og renteniveau. Som leder sætter han en tydelig retning med fokus på trivsel og reel medarbejderindflydelse, hvilket effektiviserer processerne og styrker engagementet. Han investerer aktivt i fremtidens arbejdskraft, og lærlinge udgør omkring en fjerdedel af medarbejderstaben. Fremadrettet vil virksomheden sikre fortsat vækst gennem et strategisk fokus på organisk vækst og opkøb. Anders Christian Nielsen fra Erik Lytzen A/S er udpeget som en af Nordjyllands to finalister til Årets Temapris 2025, der går videre til landskåringen.

Christian Thorup Kjærgaard fra GMPack ApS 

Efter overtagelsen af familievirksomheden GMPack ApS har Christian Thorup Kjærgaard positioneret virksomheden som en agil og konkurrencedygtig aktør i kosmetik- og medicinalbranchen. Som ejerleder er han tæt på driften og deltager jævnligt i produktionen, og han prioriterer medarbejdernes faglige kompetencer højt. Med en ingeniørbaggrund og solid ledelseserfaring kombinerer han teknisk indsigt med strategisk overblik. Christian lægger desuden vægt på kvalitet, innovation og effektivt samarbejde på tværs af organisationen, og han har dermed styrket GMPacks konkurrencekraft. Christian Thorup Kjærgaard fra GMPack ApS er udpeget som en af Nordjyllands to finalister til Årets Temapris 2025, der går videre til landskåringen.

Temaprisen sætter i år fokus på ejerledernes konkurrencekraft og hylder danske ejerledere, der formår at drive vækst og styrke virksomhedens position i et foranderligt marked. To finalister udvælges i hver region og går videre til landskåringen. Fra Sydjylland er Mik Henriksen fra MHO-Co A/S og Nicolaj Johan Due og Ole Christoffer Due fra Waternlife ApS blevet udpeget som de to finalister til Årets Temapris 2025.  
Læs pressemeddelelse

Mik Henriksen fra MHO-Co A/S

Med solid brancheerfaring har Mik Henriksen styrket MHO-CO A/S’ vækst og markedsposition. Virksomheden råder i dag over 10 flåder og beskæftiger 120 ansatte – og Mik har en klar ambition om at øge markedsandelen ved at udvide flåden i de kommende år. Som tidligere kaptajn og offshore-konsulent leder Mik virksomheden med strategisk overblik og en praktisk tilgang til opgaveløsning. Samtidig prioriterer han specialisering, medarbejdertrivsel og arbejder aktivt på at fremtidssikre virksomheden i forhold til markedets stigende miljøkrav gennem investeringer i hybridteknologi. Mik Henriksen fra MHO-Co A/S er udpeget som en af Sydjyllands to finalister til Årets Temapris 2025, der går videre til landskåringen.

Nicolaj Johan Due og Ole Christoffer Due fra Waternlife ApS

Brødrene Nicolaj Johan Due og Ole Christoffer Due driver virksomheden Waternlife A/S, der forhandler outdoor-tøj. Med indsigt i e-handel og internationale markeder arbejder de målrettet på at sikre kunderne en god brugeroplevelse ved at optimere virksomhedens digitale platforme. Virksomheden befinder sig i en stærk vækstfase. For at fastholde momentum og sikre en stærk konkurrencekraft i fremtiden arbejder brødrene bl.a. på at udvide produktporteføljen og tiltrække kvalificeret arbejdskraft med solide tekniske kompetencer. Ole Christoffer Due repræsenterede Waternlife ApS ved kåringen i Sydjylland, hvor brødrene blev udpeget som finalist til Årets Temapris 2025 og dermed går videre til landskåringen.

Temaprisen sætter i år fokus på ejerledernes konkurrencekraft og hylder danske ejerledere, der formår at drive vækst og styrke virksomhedens position i et foranderligt marked. To finalister udvælges i hver region og går videre til landskåringen. Fra Sjælland er Claus Rasmussen fra Dan Group Alarm Syd A/S og Victor Helgogaard, Torben Taggaard og René Hauge fra Mesterflyt A/S blevet udpeget som de to finalister til Årets Temapris 2025.
Læs pressemeddelelse

Victor Helgogaard, Torben Taggaard og René Hauge fra Mesterflyt A/S

Mesterflyt A/S blev grundlagt med en vision om at nytænke flyttebranchen og skabe et firma, hvor kvalitet og ansvarlighed vægtes højere end pris. Siden 2017 er virksomheden vokset fra mindre underleverandør til landsdækkende aktør med internationale aktiviteter. De tre ejerledere tilbyder helhedsløsninger med fokus på service, fleksibilitet og personlig kontakt til både privat- og erhvervskunder, og flere større danske virksomheder er faste kunder. Social ansvarlighed og bæredygtighed er væsentlige elementer i ejerledernes strategi, og de arbejder målrettet for at skabe en inkluderende arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kan bidrage med deres styrker. Victor Helgogaard repræsenterede de tre ejerledere ved kåringen på Sjælland, hvor han sammen med Torben Taggaard og René Hauge fra Mesterflyt A/S blev udpeget som en af Sjællands finalister til Årets Temapris 2025, der går videre til landskåringen.

Claus Rasmussen fra
Dan Group Alarm Syd A/S

Siden grundlæggelsen har Claus Rasmussen opbygget Dan Group Alarm Syd A/S til en stærk nicheaktør inden for alarmer og sikkerhedsløsninger, der tilbyder skræddersyede løsninger og abonnementsordninger med fokus på at minimere opstartsomkostningerne for kunderne. Virksomheden bygger på høj faglighed og Claus har formået at understøtte virksomhedens vækst, også under usikre markedsvilkår. Som ejerleder har han fokus på ordentlighed, trivsel og kvalitet, og arbejder målrettet på at skabe langvarige kunderelationer og høj medarbejdertrivsel. Dette afspejler sig tydeligt i en gennemsnitlig høj medarbejderanciennitet og kundetilfredshed. Claus Rasmussen fra Dan Group Alarm Syd A/S er udpeget som en af Sjællands to finalister til Årets Temapris 2025, der går videre til landskåringen.

Temaprisen sætter i år fokus på ejerledernes konkurrencekraft og hylder danske ejerledere, der formår at drive vækst og styrke virksomhedens position i et foranderligt marked. To finalister udvælges i hver region og går videre til landskåringen. Fra Hovedstaden er John Weiste Christensen fra De 5 Stjerner A/S samt Charlotte Abild Bodenhoff og Christian Bodenhoff fra Bodenhoffs Bageri ApS blevet udpeget som de to finalister til Årets Temapris 2025. 
Læs pressemeddelelse

John Weiste Christensen fra
De 5 Stjerner A/S 

Med sin karismatiske og visionære ledelsesstil har John Weiste Christensen udviklet De 5 Stjerner A/S til en markant aktør indenfor rengøring og facility management - særligt i hotelbranchen. For at styrke virksomhedens markedsposition har John arbejdet strategisk med at udvide virksomhedens udvalg af ydelser for at adskille sig fra traditionelle rengøringsvirksomheder. Han arbejder desuden målrettet med digitalisering og har en vision om at tage robotteknologi i brug i fremtiden. John Weiste Christensen fra De 5 Stjerner A/S er udpeget som en af Hovedstadens to finalister til Årets Temapris 2025, der går videre til landskåringen. 

Charlotte Abild Bodenhoff og Christian Bodenhoff fra
Bodenhoffs Bageri ApS 

Med en stærk vision om at forene tradition og innovation har Charlotte Abild Bodenhoff og Christian Bodenhoff skabt en moderne bagerforretning. Som ejerledere er de synlige i den daglige drift og kombinerer håndværksmæssig snilde med strategisk udsyn. De vil være hovedstadens foretrukne bager – både fysisk og online – og har bl.a. styrket virksomhedens position i et konkurrencepræget marked med investeringen i en digital platform og webshop, der forbedrer kundeoplevelsen. Charlotte Abild Bodenhoff og Christian Bodenhoff fra Bodenhoffs Bageri ApS er udpeget som en af Hovedstadens to finalister til Årets Temapris 2025, der går videre til landskåringen. 

Temaprisen sætter i år fokus på ejerledernes konkurrencekraft og hylder danske ejerledere, der formår at drive vækst og styrke virksomhedens position i et foranderligt marked. To finalister udvælges i hver region og går videre til landskåringen. Fra Fyn er Benny Graff Mortensen fra IFAD TS A/S og Peter Grøftehauge fra Autorola A/S blevet udpeget som Fyns to finalister til Årets Temapris 2025. 
Læs pressemeddelelse

Benny Graff Mortensen fra
IFAD TS A/S

Med teknisk nysgerrighed og strategisk udsyn har ejerleder Benny Graff Mortensen skabt en højt specialiseret virksomhed, der i dag udvikler internationale simulationssystemer. Altid på forkant med fremtidige behov har Benny styrket virksomhedens økonomisk robusthed og konkurrencekraft i et omskifteligt marked – og som 83-årig udforsker den dedikerede ejerleder stadig nye muligheder. Benny Graff Mortensen er udpeget som en af Fyns to finalister til Årets Temapris 2025, der går videre til landskåringen.

Peter Grøftehauge fra
Autorola Group Holding A/S

Med dyb brancheforståelse, datadrevne beslutninger og tidlig satsning på digitalisering har ejerleder Peter Grøftehauge løftet Autorola til global markedsleder inden for online marketing og it-løsninger til salg af brugte biler og håndtering af flåder i autobranchen. Peters innovative løsninger har skabt en klar konkurrencemæssig fordel, og hans tro på, at hårdt arbejde betaler sig, har været afgørende for virksomhedens internationale succes. Peter Grøftehauge er udpeget som en af Fyns to finalister til Årets Temapris 2025, der går videre til landskåringen.


Årets Hyldest

Olav de Linde fra Ejendomsselskabet Olav de Linde A/S vinder Årets Hyldest 2025 i Østjylland

I mere end 50 år har Olav de Linde stået i spidsen for at give gamle bygninger nyt liv, og ejendomsselskabet har præget byens udvikling, særligt i Bazar Vest. Han har haft en visionær ledelsesstil med fokus på social ansvarlighed og har arbejdet målrettet på at styrke integrationen i lokalområdet. Olav har som leder haft modet til at gå sine egne veje og været med til at præge både byens arkitektur og erhvervsliv. Olav de Linde fra Ejendomsselskabet Olav de Linde A/S modtog derfor prisen som Årets Hyldest 2025 i Østjylland.

John Gråkjær fra Gråkjær Holding A/S er vinderen af Årets Hyldest 2025 i Midt- og Vestjylland

Som en driftig og visionær iværksætter har John Gråkjær fra Gråkjær Holding A/S spillet en central rolle i opbygningen af en virksomhed, der i dag beskæftiger 130 medarbejdere og har gennemført mere end 4.000 byggeprojekter gennem årene. Som engageret ejerleder har han ydet en bemærkelsesværdig indsats i lokalområdet, hvor han både har grundlagt virksomheden og boet hele sit liv. John Gråkjær fra Gråkjær Holding A/S modtog derfor prisen som Årets Hyldest 2025 i Midt- og Vestjylland.

Jan Larsen fra Aalborg Håndbold er vinderen af Årets Hyldest 2025 i Nordjylland 

Gennem mange års dedikeret lederskab har Jan Larsen etableret sig som en markant og resultatskabende profil inden for nordjysk sports- og erhvervsliv. Jan har været en drivende kraft bag Aalborg Håndbolds udvikling fra en stærk dansk klub til en international toporganisation. Under hans ledelse har klubben vundet adskillige danske mesterskaber og styrket sin position i europæisk håndbold. Som leder er Jan både synlig og engageret, og han har med stor succes formået at samle spillere, medarbejdere, samarbejdspartnere og fans omkring en fælles vision. Jan Larsen modtog derfor prisen som Årets Hyldest 2025 i Nordjylland.

Morten Strøh, Tom Forsberg, Nicklas Nielsen og Frederik Rothe Håkanson fra Mokka Group er vinderen af Årets Hyldest 2025 i Sydjylland

De fire ejerledere har med kompetencer inden for både gastronomi og ledelse opbygget en markant position i café- og restaurationsbranchen i lokalområdet. Deres lederskab er præget af kreativitet, kommerciel skarphed og menneskelig indsigt, og de arbejder målrettet på at tilbyde høj kvalitet og god service. Under deres ledelse har Mokka Group udviklet sig til en koncern med eget akademi, events og tusindvis af gæster, hvilket afspejler deres ønske om at skabe et fællesskab med lokal forankring. Morten Strøh, Tom Forsberg, Nicklas Nielsen og Frederik Rothe Håkanson fra Mokka Group modtog derfor prisen som Årets Hyldest 2025 i Sydjylland.

Anders Sørensen fra Ringsted Festival er vinderen af Årets Hyldest 2025 på Sjælland

Med en stærk lokal forankring og et tydeligt kulturelt engagement har Anders Sørensen været med til at udvikle Ringsted festival og styrke dens brand. Festivalen kan i år fejre sit 20-års jubilæum og har de seneste tre år, under Anders’ ledelse, slået billetsalgsrekorder. Han går ikke kun forrest som leder, men er også ansvarlig for logistik og teknik. Anders Sørensen modtog derfor prisen som Årets Hyldest 2025 på Sjælland for sin indsats som direktør og initiativtager til Ringsted Festival.  

Mathias Emil Nielsen fra GladTeknik A/S er vinderen af Årets Hyldest 2025 i Hovedstaden 

Mathias Nielsen stiftede GladTeknik A/S i 2018 med fokus på at skabe en arbejdsplads, hvor medarbejdernes superkræfter får optimale vilkår.  Virksomheden har i dag ca. 60 ansatte, hvoraf over 60 % har én eller flere diagnoser, hvis behov imødekommes med bl.a. specialborde, tilpasset lys og placering i zoner med foretrukket temperatur. Med en innovativ tilgang til it-reparation har GladTeknik en reparationsrate på over 84 % mod branchens ca. 41 %, hvilket både sparer kunderne penge og reducerer ressourcespild. Mathias’ evne til at forene bæredygtighed og inklusion gjorde ham til modtager af Årets Hyldest 2025 i Hovedstaden. 

Jytte Reinholdt er vinderen af Årets Hyldest 2025 på Fyn

Som direktør for Fynsk Erhverv har Jytte Reinholdt, gennem de seneste 17 år, været en utrættelig fortaler for det fynske erhvervssamfund. Med stort engagement har Jytte sat Fyn på landkortet, skabt stærke forbindelser på tværs af sektorer og drevet udvikling og innovation med varig effekt. Hun giver nu stafetten videre, men hendes visionære og inkluderende lederskab fortsætter med at inspirere virksomheder, ledere og iværksættere. Jytte Reinholdt modtog derfor prisen som Årets Hyldest 2025 på Fyn. 

Vi hylder passionen, drivkraften og de ekstraordinære præstationer

Ved hver regionskåring hylder vi den ejerleder, der har skabt bemærkelsesværdig vækst og drevet sin virksomhed med tydelig retning og gennemslagskraft. De syv regionsvinderne går videre til landskåringen, hvor Årets Ejerleder 2025 kåres.

Med temaet 'Ejerledernes konkurrencekraft' sætter vi fokus på dem, der har formået at gribe muligheder og styrke deres position i et foranderligt marked. To finalister udvælges i hver region og går videre til landskåringen.

En særlig pris, der uddeles ved regionskåringerne til en lokal ejerleder og erhvervsperson, som har sat et markant præg på sin region.

Tildeles ved landskåringen til en ejerleder, der over tid har opnået bemærkelsesværdige resultater og er blevet et forbillede i både erhvervsliv og samfund.

Årets tema: Konkurrencekraft

Til Årets Ejerleder 2025 stiller vi skarpt på, hvordan ejerlederne styrker deres konkurrencekraft i et marked, der aldrig står stille. Hvordan beskytter ejerlederne deres bundlinje og fastholder nøglemedarbejdere, samtidig med, at de griber nye vækstmuligheder? Og hvordan kan de sikre, at deres virksomhed ikke blot overlever, men udvikles og vækstes i en tid med usikkerhed og forandring? Vi dykker ned i økonomisk robusthed, strategisk vækst og innovation – afgørende faktorer for at gøre virksomhederne stærkere og mere konkurrencedygtige. Er ejerledernes og deres virksomhed klar til at gribe fremtidens muligheder?

Playback of this video is not currently available

0:25

Sådan finder vi Årets Ejerleder

Årets Ejerleder er en årlig kåring, hvor vi kårer de dygtigste ejerledere i Danmark. For at finde finalisterne til regionskåringerne, analyserer PwC flere end 9.000 ejerledede virksomheder ud fra offentliggjorte regnskabsinformationer. Blandt disse gennemføres der personlige interviews med ejerledere fra flere end 125 virksomheder. Ejerlederne interviewes ud fra spørgsmål om ejerlederen og dennes virksomhed, ledelsesfunktioner og forretningsplan, performance og vækstambitioner, ejerskifte samt årets tema.

En lokal jury, bestående af bl.a. regionsvinderen 2024, en lokal erhvervsperson og repræsentanter fra samarbejdspartnerne, mødes herefter og udvælger tre finalister og en regionsvinder i hver af de syv regioner. Blandt disse syv regionsvindere udvælger en landsjury herefter den person, der kåres som Årets Ejerleder.

Derudover udvælger den lokale jury i hver region også to finalister til Årets Temapris særligt på baggrund af årets tema. Blandt de 14 regionale temaprisvindere udvælger en landsjury herefter den person, der kåres som Årets Temaprisvinder. Analysearbejdet, der ligger til grund for kåringen af Årets Ejerleder giver et indgående kendskab til danske ejerledere og deres virksomheder, og hvordan de bidrager til væksten.

  • A/S – ApS – P/S
  • Minimum 10 ansatte
  • Eksisteret i minimum 5 år
  • Positiv egenkapital i seneste regnskab
  • Positivt resultat i seneste regnskab
  • Vækst i dækningsbidrag set over en 3-årig periode eller en vækst i dækningsbidrag på min. 15% i seneste regnskabsperiode.
  • Excl. børsnoterede selskaber og deres datterselskaber
  • Excl. datterselskaber af udenlandske virksomheder
  • Excl. selskaber på Børsens Top 100 eller deres datterselskaber
  • Ejerlederen skal have central indflydelse på den daglige drift
  • Ejerlederen skal have en betydende ejerandel (>20 %)

Kontakt os

Ulrik Ræbild

Partner, København, PwC Denmark

2141 6155

E-mail

Palle H. Jensen

Partner, statsaut. revisor, Esbjerg, PwC Denmark

2961 3097

E-mail

Mette Christiansen

Senior Manager, København, PwC Denmark

3945 3473

E-mail

Paula Løve Weibel

Senior Event Marketing Manager, PwC Denmark

3945 3299

E-mail

Camilla Ilsted Terkelsen

Senior Event Associate, PwC Denmark

5337 1073

E-mail

Følg PwC