Årets Ejerleder 2025

Vinderen på Fyn er fundet

Årets Ejerleder 2025

Dorte Milling og Jan Milling fra Milling Hotels A/S vinder prisen som Årets Ejerleder 2025 på Fyn 

Uden forudgående kendskab til hotelbranchen greb Dorte og Jan Milling i 1994 muligheden og købte deres første hotel. I dag har Milling Hotels A/S vokset sig til en kæde af 11 hoteller, hvor hele familien er involverede i driften. Gennem et stærkt servicekoncept, en målrettet tilgang til prisstrategier og effektiv kapacitetsudnyttelse er parret lykkedes med at professionalisere forretningen og skabe en differentiering af Milling Hotels A/S – med fokus på mindeværdige gæsteoplevelser. Dorte og Jan Milling blev kåret som Årets Ejerleder 2025 på Fyn, hvor sønnen Andreas modtog prisen i sin mors sted. Dorte og Jan går således videre til den store landskåring den 13. november 2025 i Hellerup. 
Læs pressemeddelelse


Mød Fyns to finalister til Årets Temapris 2025

Benny Graff Mortensen fra IFAD TS A/S og Peter Grøftehauge fra Autorola A/S blevet udpeget som Fyns to finalister til Årets Temapris.
Læs pressemeddelelse

Benny Graff Mortensen fra
IFAD TS A/S

Med teknisk nysgerrighed og strategisk udsyn har ejerleder Benny Graff Mortensen skabt en højt specialiseret virksomhed, der i dag udvikler internationale simulationssystemer. Altid på forkant med fremtidige behov har Benny styrket virksomhedens økonomisk robusthed og konkurrencekraft i et omskifteligt marked – og som 83-årig udforsker den dedikerede ejerleder stadig nye muligheder. Benny Graff Mortensen er udpeget som en af Fyns to finalister til Årets Temapris 2025, der går videre til landskåringen.

Peter Grøftehauge fra
Autorola Group Holding A/S

Med dyb brancheforståelse, datadrevne beslutninger og tidlig satsning på digitalisering har ejerleder Peter Grøftehauge løftet Autorola til global markedsleder inden for online marketing og it-løsninger til salg af brugte biler og håndtering af flåder i autobranchen. Peters innovative løsninger har skabt en klar konkurrencemæssig fordel, og hans tro på, at hårdt arbejde betaler sig, har været afgørende for virksomhedens internationale succes. Peter Grøftehauge er udpeget som en af Fyns to finalister til Årets Temapris 2025, der går videre til landskåringen.


Jytte Reinholdt er vinderen af Årets Hyldest 2025 på Fyn

Som direktør for Fynsk Erhverv har Jytte Reinholdt, gennem de seneste 17 år, været en utrættelig fortaler for det fynske erhvervssamfund. Med stort engagement har Jytte sat Fyn på landkortet, skabt stærke forbindelser på tværs af sektorer og drevet udvikling og innovation med varig effekt. Hun giver nu stafetten videre, men hendes visionære og inkluderende lederskab fortsætter med at inspirere virksomheder, ledere og iværksættere. Jytte Reinholdt modtog derfor prisen som Årets Hyldest 2025 på Fyn. 

Mød de tre finalister til Årets Ejerleder 2025 på Fyn

Playback of this video is not currently available

2:21

Dorte og Jan Milling fra Milling Hotels A/S

Uden forudgående kendskab til hotelbranchen greb Dorte og Jan Milling i 1994 muligheden for at købte et hotel. I dag har Milling Hotels A/S vokset sig til en stor kæde med 11 hoteller i Danmark, hvor hele familien er involveret i driften. Gennem et stærkt servicekoncept og personlig indretning har parret skabt en differentiering af Milling Hotels ud fra ønsket om at tilbyde gæsterne høj service og mindeværdige oplevelser. 

Playback of this video is not currently available

2:00

Henrik Fagerberg fra ScanDrums A/S

Siden Henrik Fagerberg overtog ScanDrums i 2013, har han transformeret virksomheden fra en lokal aktør til en vigtig spiller på det nordiske emballagemarked. Henrik er en ambitiøs leder, der tror på, at mennesker ledes bedst med coaching og motivation. Gennem disciplin og teamwork har han formået at styrke virksomhedens konkurrencekraft med bæredygtighed som en vigtig del af fundamentet.

Playback of this video is not currently available

2:09

Martin Steffensen og Mikkel Steffensen fra STEFFCA A/S

Martin og Mikkel har overtaget STEFFCA fra deres forældre og skabt vækst gennem opkøb og ekspansion i både ind- og udland. Gennem målrettet og strategisk ledelse har de formået at vækste STEFFCA til at være en markant leverandør på det danske marked for paknings- og tætningsløsninger. Brødrene lægger vægt på social ansvarlighed og et stærkt fællesskab med fokus på trivsel og medansvar. 

Kom med, når det hele kulminere til

Landskåringen af Årets Ejerleder 2025

Tre priser: Vi hylder passionen, drivkraften og de ekstraordinære præstationer

Ved hver regionskåring hylder vi den ejerleder, der har skabt bemærkelsesværdig vækst og drevet sin virksomhed med tydelig retning og gennemslagskraft. 

Med temaet 'Ejerledernes konkurrencekraft' sætter vi fokus på dem, der har formået at gribe muligheder og styrke deres position i et foranderligt marked. To finalister udvælges i hver region og går videre til landskåringen.

En særlig pris, der uddeles ved regionskåringerne til en lokal ejerleder og erhvervsperson, som har sat et markant præg på sin region.


Kontakt os

Claus Damhave

Partner, statsaut. revisor, Odense, PwC Denmark

3945 3937

E-mail

Maria Skou Jensen

Manager, Odense, PwC Denmark

6314 4272

E-mail

Ulrik Ræbild

Partner, København, PwC Denmark

2141 6155

E-mail

Paula Løve Weibel

Senior Event Marketing Manager, PwC Denmark

3945 3299

E-mail

Camilla Ilsted Terkelsen

Senior Event Associate, PwC Denmark

5337 1073

E-mail

Følg PwC